Tilbage til: Alle slagterier
Slagteriet startede 2.1.1931
Slagteriet var nr.7 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 252.220
Fusion: Fusion: 4/10 1971 Tulip Slagterierne, Vejle.
Anlæg: Svineslagtning fortsatte indtil 2006. Herefter blev slagteriet nedlagt .
Antagelig skrevet i 1969 – (75 år med Andelsslagterierne)
Danmarks første andelssvineslagteri blev oprettes i Horsens i 1887. Andelstanken var allerede nogle år tidligere slået igennem indenfor mejerier og brugsforeninger, og denne bevægelse fik i de nærmest følgende år afgørende betydning for oprettelsen af en lang række svineslagterier over hele landet.
Som en af de væsentligste årsager til svineslagteriernes anlæggelse må nævnes den strukturomlægning, der blev nødvendiggjort af industrialismens fremmarch i Amerika, hvor landbrugsmaskinernes fremkomst betød en yderligere billiggørelse af den ekstensive kornproduktion. Jernbanernes og dampskibenes stigende anvendelse som transportmiddel for korn, medførte en så kraftig reduktion af fragtomkostningerne, at det kornproducerende og ‑ eksporterende danske landbrug blev helt udkonkurreret på verdensmarkedet.
En bevarelse af de gode Økonomiske forhold, som gennem en årrække havde hersket indenfor landbruget, krævede derfor øjeblikkelig handling. Frem for en toldbeskyttelse, som blandt andet Tyskland gennemførte, valgte man at ændre produktionsformen fra overvejende kornavl til overvejende svineavl. Efter en vanskelig, men dog forbavsende hurtig omstillingsproces, skabtes herved det første spæde grundlag for svineslagterierne.
Her i Grindsted, der dengang var en lille og ret upåagtet by, delvis omgivet af vide hedestrækninger til alle sider, begyndte man at beskæftige sig med planerne om oprettelse af et andelsslagteri af mere lokal karakter allerede i 1922. I første omgang lykkedes det dog ikke at bringe planerne til udførelse, men da der nogle år senere blev oprettet et offentligt slagtehus og eksportslagteri, blev sagen atter taget op, og man nedsatte et udvalg med kroejer Thomas Østergård, Filskov, som formand, og efter at der var udført et agitationsarbejde, og ført forhandlinger med repræsentanter for Grindsted by, kunne man den 27.december 1929 afholde stiftende generalforsamling i Andels‑Svineslagteriet “Midtjylland”, Grindsted. Til formand valgtes kroejer Thomas Østergård, og efter at Slagteriet var opført begyndte dette sin virksomhed den 2.januar 1931, med direktør St.Leth Møller som daglig leder.
Starten var beskeden nok, og den var præget af de daværende forhold på egnen, hvor endnu store strækninger henlå som uopdyrket hede. Gennem de næstfølgende 25 år skete der en ekspansion, som næppe har sit sidestykke i nogen anden del af landet, og som fra de oprindelige, meget beskedne slagtninger på omkring 25.000 svin om året bragte disse op på over 200.000 svin årligt. Hvad var så årsagen til denne vældige fremgang? ‑ Den lå i den landbrugsmæssige udvikling, der fandt sted i denne periode, hvor store hedearealer kom under ploven, og den forøgede anvendelse af kunstgødning mere end fordoblede udbyttet af såvel korn som rodfrugter. Dertil kom, at jorden var fortrinlig egnet for kartoffeldyrkning, hvorigennem man som bekendt kan opnå flere foderenheder end af korn, og af denne afgrøde blev skabt basis for en mangedoblet svineproduktion.
Denne landbrugsmæssige aktivitet havde en gunstig indflydelse på slagteriet og betingede en lang række udvidelser. Ser man bort fra krigsperioden har der således været byggeri i gang i næsten alle de år slagteriet har eksisteret.
I 1935 blev der bygget et kreaturslagteri, idet man fandt, at også en indsats på dette område måtte være i andelshavernes interesse.
I 1937 blev der til pølsemageriet knyttet en beskeden konservesafdeling, som siden er udvidet stærkt, samtidig med at slagteriet er medlem af konservesfabriken JAKA i Brabrand.
I 1941 oprettede slagteriet i samarbejde med Andelsslagteriet i Ansager kødfoderfabriken “Midtjyden” ved Grindsted.
Nævnte afdelinger er senere blevet moderniseret og yderligere udvidet, således at der af det oprindelige slagteri, som i 1932 kostede 274.000 at opføre, ikke er ret meget uændret tilbage. Siden 1950 er der til udvidelser og modernisering anvendt godt 15 mill. kr., hvoraf ca. 1 mill. medgik til opførelse af et nyt kreaturslagteri i 1957 ‑ 58, ca. 2 mill. kr. til udvidelse af konservesfabriken i 1958‑60 og ca.4 ½ mill. kr. til ny slagtegang i 1962‑65. Omforandring og modernisering af den gamle slagtegang, kølerum og saltkælder blev tilendebragt i 1969‑70.
Selv om tal kan være kedelige er de dog glimrende egnede til kort at illustrere den udvikling, som ovenfor er søgt beskrevet. Som eksempel kan anføres, at mens slagteriet i 1931 kun havde 873 andelshavere fordelt på 11 sogne, så udgør disse i dag omkring ca. 5.000 fordelt på 97 sogne. Omsætningen i pølsemalteriet og konservesfabriken, der i 1940 udgjorde 325.000 kr., var i 1950 steget til 6 mill.kr. og i 1969 bragt op på 69 mill.kr. ‑ I kreaturslagteriet omsattes i 1969 ca. 23.000 store kreaturer og ca. 47.000 fedekalve, svarende til en pengeomsætning på ca. 85 mill.kr. Også antallet af beskæftigede er steget stærkt. I 1931 var der 15 ansatte, mens tallet i dag er 549.
Fusionen: Tulip
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip i årene 1970 – 1984
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Kroejer Th. Østergård, Filakov | 1929 | 1934 |
| Gdr. J. P Hermansen, Krogager | 1934 | 1956 |
| Gdr. Viggo M. Bostluund, Båstlund, Billund | 1956 | 1965 |
| Grd. Chr. Pedersen, Hoven (Hejmdal) | 1965 | 1970 |
| Gdr. Jens Schultz, ålunde, Agerbæk | 1970 | 1971 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| St. Leth Møller | 1930 | 1932 |
| C. Gade | 1932 | 1935 |
| Niels Hjorth | 1935 | 1971 |