Hammel Andelssvineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

Slagteriets start: 1.9.1906

Slagteriet var nr.32 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962:  104.960

Fusion: Fusion: 4/10 1971 Tulip Slagterierne, Vejle.

Anlæg: Afdelingen nedlagt 1987. 

Jubilæumsskrift: ja                                   Lokalarkiv: ja

Indtil omkring århundredskiftet havde landmæn-dene på Hammelegnen hovedsagelig solgt deres produktion af svin til de private slagterier gennem opkøbere. Disse havde af konkurrencemæssige grunde og vel også for at spare på omkostningerne opdelt > riget« mellem sig, hvilket nok kunne skabe nogen utilfredshed mellem producenterne. Da der blev oprettet andelsslagterier i Randers og Skanderborg, fremkom ganske naturligt tanken om at få en lignende virksomhed i Hammel.

I 19 05 fremkom der et opråb fra gdr., brygger Jens Borring, Hammel, om, at man skulle få oprettet et slagteri i Hammel, og i den stedlige presse fremkom desuden indlæg om sagen, bl. a. fra bankdirektør Kr. Kristensen, Hammel, ligesom der hos borgerne i byen viste sig interesse for sagen. På et borgermøde nedsattes der et udvalg med købmand Chr. Nielsen som formand og med repræsentanter både for byen og egnen, og da et efterfølgende agitationsarbejde og en tegning af svin gav et tilfredsstillende resultat, kunne man den  9. august 1905 afholde stiftende generalforsamling, hvor købmand Chr. Nielsen valgtes til formand for selskabet.

 

I august 1906 var opførelsen af slagteriet fuldført, så slagtningerne kunne påbegyndes den r . september, til hvilket tidspunkt direktør Sofus Jørgensen var antaget som daglig leder.

Efter en stærk tilgang af medlemmer i de første år måtte der i 1912 foretages en ombygning og udvidelse, og de store slagtninger omkring 1930 medførte ligeledes betydelige udvidelser. I 1926 var der blevet opført en særlig destruktionsanstalt.

Gennem de sidste 25 år har udviklingen inden for svineproduktionen såvel som på det tekniske område medført, at der er foretaget adskillige ændringer og udvidelser. I 1953 tog man således fat på en udvidelse af kølerummene, og der blev samtidig indrettet nyt tilskærerum og ny ekspedition. I de næstfølgende år foretoges en modernisering af folkestuer og kontorer samt en ombygning af pølsefabrikken.

Endelig er der i 1960 påbegyndt en omfattende ombygning af slagteriet, hvor man går frem efter en 5‑10 års plan. Første etape kommer til at omfatte ny saltekælder og drænrum, 2 nye kølerum, hvor kølekapaciteten fordobles, nyt tilskærerum med roterende stålbånd samt nyt plucks‑kølerum og ny ekspedition. Endvidere omfatter dette projekt, der er kalkuleret til at ville koste ca. 1,5 mill. kr., en udvidelse af pølsefabrikken. Idet skal her nævnes, at slagteriet til saltning af såvel baconsider som midterstykker til Selby udelukkende anvender transportable, rustfri saltekummer.

Foruden den egentlige baconproduktion har slagteriet i pølsefabrikken en betydelig omsætning, der gennem de sidste 10 år er fordoblet i dag andrager ca. 6 mill. kr. årlig. Størstedelen af produktionen afsættes på hjemmemarkedet, men der har dog også fundet nogen eksport sted af varer fra denne afdeling. Pølsefabrikken beskæftiger for tiden ca. 3o personer.

Fusionen:  Tulip

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip  i årene 1970 – 1984

 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

Tryk her:

Formænd: Fra: Til:
 Købmand Chr. Nielsen, Hammel 1905 1921 
 Amtsrådsmedlem Marius Byriel, Lyngby  1921 1947
 Proprietær Søren Spanner, Skjoldelev  1947 1962
Gdr. Vagn Skovsen, Skjoldelev  1962 1971
Direktører Fra: Til:
 Sofus Jørgensen  1906  1925
 Carl Wilhelmsen 1925 1951 
Vagn Jensen 1951 1957
Sv. åge Thomsen 1957 1971
 Slagterimuseet råder over jubilæumsskrift  Materiale lokalarkiv ja 

 

 

 

Skriv et svar