Tilbage til: Alle slagterier
Slagteriet startede 22.12.1887
Slagteriet var nr. 5 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 272.024
Fusion: Fusion: 4/10 1971 Tulip Slagterierne, Vejle.
Anlæg: Status år 2001 efter Danish Crown og Steft‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til svineslagtning. Når nyt storslagteri ved Horsens åbnes i efteråret 2003, ophører slagtningerne. (er ophørt!)
“fra bogen Andelsslagterierne gennem 75 år”
Den historiske baggrund for stiftelsen af Danmarks første andelssvineslagteri må søges i den almindelige udvikling, som fandt sted efter landbrugets delvise omlægning af produktionen til forædlede dyriske produkter. Forskellige andre faktorer og særlige lokale forhold var også medvirkende.
Uheldige leveringsforhold ved Horsens jernbanestation gav anledning til, at bestyrelsen for Horsens Landbrugsforening, hvis formand var forstander e. Bofisen, Gedved, i januar 1887 indsendte et andragende til indenrigsministeriet om tilladelse til at opstille en kreaturvægt på stationen. Uvist af hvilken grund blev ministeriets svar et afslag.
Den politiske kamp, som på dette tidspunkt var på sit højeste, havde medført stor spænding mellem de forskellige befolkningslag. Nogen tid forud for sagens behandling i landbrugsforeningen, der nærmest repræsenterede
venstre, var der opstået et brud mellem denne og Horsens landøkonomiske Selskab, som mest talte sine medlemmer inden for det større landbrug. Det skal her nævnes, at den interesse, som > Horsens Folkeblad« viste sagen, blev af overordentlig stor betydning, idet bladet med sin velvillige omtale forberedte og understøttede stemningen hos landmændene.
Medens man ventede på svar fra ministeriet, havde P. Bofisen tumlet med de planer, som han fremkom med på landbrugsforeningens generalforsamling den 30. marts. Denne tog velvilligt mod planerne og bemyndigede bestyrelsen til at undersøge sagen nøjere. På et bestyrelsesmøde den 5. maj blev det da vedtaget at søge et slagteri oprettet i Horsens i tilslutning til Bofisens forslag z, der er omtalt pag. 27. Der blev nu nedsat et forberedende udvalg, hvis formand naturligvis blev P. Bofisen, og man indtrådte i et samarbejde med landbrugsforeningens konsulent, A. Hansen.
Efter at der var aflagt besøg på nogle slagterier, bl. a. hos Magnus Kjær i Holstebro, kunne man allerede inden månedens udgang forelægge resultatet af udvalgets undersøgelser, og den 26. maj udsendte landbrugsforeningens‑ bestyrelse på en meget fremtrædende plads i »Horsens Folkeblad« en opfordring til at oprette et »Andels‑Svineslagteri i Horsens.
Der blev nu sat fuld kraft på agitationen, og selv om der vel var nogen tøven og skepsis om planen, og den ‑ som man kunne vente ‑mødte modstand fra privatslagteriernes side, så var stemningen i almindelighed ikke til at tage fejl af. I løbet af juni måned afholdtes der møder ude i sognet og man nåede en tegning over1000 garanter med 170.ooo kr. i garantikapital og i øvrigt i alt 10.500 svin.
Hermed var gennembruddet sket, og man gik til afholdelse af den stiftende general forsamling den 14. juli 1887, hvor Horsens Andels‑Svineslagteri kom til verden ‑ omend ”under de stærkeste fødselssmerter”, som »Horsens Folkeblad« skrev. På generalforsamlingen blev _de nye love med deres principper og arbejdsmåder vedtaget, og der valgtes en bestyrelse, hvis formand ganske selvfølgeligt blev forstander P. Bojsen, medens købmand Fr. Nielsen, Horsens, blev valgt til næstformand, sagtens som udtryk for byens interesse for sagen. Som direktør for slagteriet blev antaget den hidtidige bogholder ved Magnus Kjærs slagteri i Holstebro, P. Nørgård.
Der toges nu fat på slagteriets opførelse, og her viste sig for første gang modstand fra byens side derved, at sundhedskommissionen nedlagde forbud mod byggeriet, da man anså slagteriet for sundhedsfarligt. Heroverfor henviste Bestyrelsen til, at der f. eks. i Hamburg fandtes slagterier inde i byen, og ikke mindst, at det påbegyndte slagteri lå uden for bygrænsen. Ministeriet gav bestyrelsen medhold, og selv om sundhedskommissionen senere på anden måde søgte at lægge hindringer i vejen, blev opførelsen af slagteriet fortsat og gennemført, såedes at der den 22. december 1887 under stor opmærksomhed kunne foretages den førte prøveslagtning.
Også med rejsningen af den fornødne kapital havde der været vanskeligheder. Bankerne stillede sig uvilligt, og først efter at man forgæves havde henvendt sig til disse, opnåedes der en ordning med Skanderborg Amts Sparekasse, Horsens, som ydede de fornødne lån. Denne sparekasses navn er i dag Landbosparekassen.
Virksomheden gik så i gang, men endnu var vejen ingenlunde banet. Der var først og fremmest konkurrencen fra de private slagterier, som gennem prisstramning og mistænkeliggørelse søgte at gøre leverandørerne ængstelige. Men også byen og visse kredse inden for borgerskabet var stadig kontrært indstillede. Der forlangtes således, at slagteriet skulle løse borgerskab som købmand og slagter, og det endte med at formanden måtte løse dette, efter at der var faldet en bøde til hele bestyrelsen. I selve driften var der også mange nye forhold, som skulle nærmere afprøves, således mærkningen af svinene, der måtte gennemføres, idet man havde besluttet at afregne efter slagtet vægt. Dertil kom, at der opstod indre uenighed, bl. a. om regnskabets aflæggelse, og endelig kom der fra privatslagterierne et frieri om at gå med i et stort fælles aktieselskab for hele landet. Som baggrund for denne uro må nævnes, at Tyskland atter havde åbnet for import af levende svin, hvad der betød en hård konkurrence for slagteriet.
Uoverensstemmelser med direktør P. Norgård medførte, at han måtte trække sig tilbage, hvorefter den hidtidige konsulent for landbrugsforeningen, A. Hansen, i november 1890 blev ansat som direktør.
Fra 1892 kom der rolige år for slagteriet, og som andelshavere kom der på dette tidspunkt en stor kreds af landmænd fra Samsø. i 1892 stiftedes der en eksportforening for kreaturer, der dog ikke fik nogen synderlig betydning. Året efter blev der foretaget en ombygning af slagteriet, og der blev indrettet kølerum. Efter at virksomheden nu var kommet ind i en rolig udvikling, og slagtningerne taget stærkt til, blev der i 1906 foretaget en ombygning, og igen i 1915-16 samt i 1930-31r måtte man skride til større udvidelser, og i sidste tilfælde navnlig som følge af den store svineproduktion omkring 1930.
Endelig fandt der i 1934 en ombygning sted af destruktionsanstalten, hvor man installerede tørsmeltningssystemet, og i 1935 blev der opført et særligt beliggende kreaturslagteri. Slagteriet beskæftigede sig også med forbedring af kvaliteten, og allerede i 1897 nedsattes der i samarbejde med landboforeningerne et udvalg, der foretog indkøb af orner og sogrise
fra Holstebroegnen, og tillige blev der i England indkøbt en del Yorkshire‑orner, som udstationeredes på egnen. Særlig direktør A. Hansen og N. H. Sørensen, Dortheasminde, var virksomme på dette område, og deres arbejde blev et eksempel til efterfølgelse mange steder. Senere gik man i gang med at udstationere orner af såvel Yorkshire‑ som Landracen, og slagteriet var sammen med slagterierne i Odder og Skanderborg medstifter af forsøgsstationen ”Godthåb”, Skanderborg.
Det er ganske naturligt, at der kom til at hvile en særlig nimbus om mændene for Horsens Andelsslagteri, og da først og fremmest om dettes mangeårige formand, forstander P. Bojsen, Gedved.
Siden den anden verdenskrigs afslutning, hvor slagtningerne efterhånden er kommet op i nærheden af 300.000 svin om året, er der sket meget omfattende udvidelser og forbedringer, også som følge af den tekniske udvikling, og slagteriet er gået ind for alt det nye, bl. a. en omfattende konservesproduktion, der har medført krav om indretning af særlige lokaler og installationer.
I 1951 opførtes der således ny konservesfabrik, som siden er blevet udvidet. Produktionen af skinker til U.S.A. blev optaget i 1952, og tillige fremstilles der store kvanta af andre konservesarter. Denne produktion er gennem disse år steget fra et minimum til i dag at andrage en værdi af ca. 20 mill. kr. årlig. Kreaturslagteriet er blevet moderniseret, og der slagtes nu både til hjemmemarkedet og til eksport. Fremstilling af bacon har været det primære, men som foran nævnt, er der gennem de seneste år sket en rivende udvikling i konservesproduktionen, og eksporten af varerne fra denne afdeling foregår til mere end 100 forskellige pladser ud over kloden. Varerne sælges dels gennem agenter og dels direkte fra slagteriet under mærket > Hamlet«. Virksomhedens samlede personale udgør i dag ca. 470 personer, hvoraf 170 er beskæftiget i pølse‑ og konservesfabrikken.
I svineslagteriet er der sket mange udvidelser og forbedringer. I 1954 installeredes således transportbånd for tilskæring af baconsvin, og i 1960 blev slagtegangen forsynet med mekanisk fremføring. Kølerummene er gentagne gange blevet udvidet og tillige moderniseret for hurtigkøling, og også de øvrige afdelinger i slagteriet har gennemgået en ombygning og modernisering. I 196o opførtes en ny administrationsbygning i tre etager, der foruden hovedkontor tillige rummer lokaler for hulkortafdeling, dyrlægekontrol samt frokoststue for personale m. m. I 1961 er der påbegyndt en stor udvidelse af drænerum, skinkefabrik samt lagerbygning, der indrettes i en anden tre etages bygning. Endvidere er en ny bygning til folkestuer under projektering, og denne skal indeholde spisesal og kantine for ca. 450 personer.
Når det projekterede byggeri er fuldført, vil der siden 1945 være anvendt ca. 12 mill. kr. til investering i bygninger, maskiner o. lign., hvoraf en meget væsentlig del er anvendt til udbygning af konservesafdelingen. Landets ældste andelsslagteri vil da stå som en hypermoderne virksomhed med en stor kapacitet.
Fusionen: Tulip
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip i årene 1970 – 1984
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Forstander P. Bofisen, Gedved | 1887 | 1913 |
| Gdr. Ole Troelsen, åle | 1913 | 1918 |
| Gdr. Søren Skovbølling, Hårup | 1918 | 1925 |
| Proprietær E. Bofisen, Lethenborg | 1925 | 1931 |
| Proprietær Martinus Nielsen, Lystrupgård | 1931 | 1943 |
| Proprietær Hans Hansen, Klejsgård 1. | 1943 | 1946 |
| 2. | 1948 | 1951 |
| Gdr. Hans Mikkelsen | 1946 | 1948 |
| Husmand Iver Nielsen, Hatting | 1951 | 1958 |
| Proprietær Frede Kjær, Nr. Aldumgård | 1958 | 1963 |
| Proprietær Henning Nyborg, Bjerre | 1963 | 1971 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| P Nørgård | 1887 | 1890 |
| A. Hansen | 1890 | 1912 |
| Alf. Madsen | 1912 | 1945 |
| Orla Ebbesen | 1945 | 1969 |
| Louis Stæhr | 1969 | 1971 |
d
34.000 kvm slagterigrund i Horsens skal omdannes til uddannelsesmekka
Et projekt med et 40.000 kvm butikscenter og 34.000 kvm boliger og erhverv på slagterigrunden blev droppet i 2008. Efterhånden har grunden stået ubenyttet hen i 8 år, men nu skal det ændres.
En gruppe medarbejdere fra Plan og By, Teknik og Miljø og fra Kulturafdelingen i Horsens Kommune har købt og opstillet et bistade ved de små byhaver på den tidligere slagterigrund. Bierne må dog forberede sig på kun at have grunden på lånt tid.
NB! Campusbyggeri for 6 milliarder i Aarhus og Aalborg. Konferencen afholdes d. 3. september 2014.
Horsens borgmester Peter Sørensen proklamerede i den seneste valgkamp, at slagterigrunden i Horsens skulle omdannes til et attraktivt boligområde, men de planer er nu skrottet. I stedet vil han ifølge Horsens Folkeblad omdanne grunden til et uddannelsesmekka.
Byrådet i Horsens bakker over en bred kam op om borgmesterens planer om at resevere slagterigrunden til en uddannelsesinstitution ved at sætte den til salg med en klausul. Via University College Horsens skulle være interesserede i at etablere sig på grunden. Det afslørere skolens direktør, Konstantin Lassithiotakis, overfor avisen.