Kødfoderfabriken Kronjyden

Virksomheden er startet i 1938   –  Tilbage til Slagterihistorie

 

Dette billede stammer fra 1960 

På initiativ af daværende direktør L. Weiss-Hansen, Allingaabro Andels‑Svineslagteri, stiftedes Kødfoderfabrikken »Kronjyden« A. m. b. A. den 30. agil 1938. Som stiftere stod Andelsslagterierne i Randers, Hobro, Grenå, Viborg, Ebeltoft og Allingaabro.

Til formand for selskabet valgtes gdr. Andens Nielsen, Skellerup, og som direktør blev antaget direktør L. Weiss‑Hansen, der dog samtidig bestred stilingen som direktør for Allingaabro AndelsSvineslagteri.

Før stiftelsen var der foretaget et meget stort forarbejde, dels med at finde en velbeliggende grund, og dels med undersøgelse af hvilket maskinelt system man skulle gå ind for, ligesom der selvsagt måtte føres mange forhandlinger mellem de interesserede parter.

Umiddelbart efter stiftelsen kunne man gå i gang med byggeriet, og for et beløb af ca. 45o.ooo kroner opførte man en fabrik med 3 tørsmeltere og 2 pressere på en velbeliggende grund ned mod Randers fjord syd for Assentoft. Ved placeringen tog man nøje hensyn til de for en kødfoderfabrik så vigtige forhold som lugt, afløbsforhold og udvidelses muligheder.Tillige blev anlægget lagt midt i et 5 tdr. land stort areal i et tyndt befolket område.

Udviklingen gennem årene har vist, at ledelsen har forstået at få virksomheden med i første række, både når det gjaldt tekniske fremskridt og nyt initiativ.

Det maskinelle anlæg blev hurtigt alt for lille, så der måtte anskaffes flere smeltere og pressere af den hidtil anvendte type. I 1944 blev tørsmelterne forsynet med dampopvarmet røreværk og senere med tilsvarende installation i endebunden. Disse foranstaltninger mere end fordoblede tørsmelternes kapacitet, hvilket bl.a. betød, at man kunne udskyde påtrængende udvidelser.

Antallet af hydrauliske pressere til behandling af det tørsmeltede materiale måtte naturligvis forøges i takt med kapacitetsforøgelsen af tørsmelterne, men da man gennem de indvundne erfaringer konstaterede, at presning af materialet var temmelig uhensigtsmæssig, blev der i 1948 anskaffet et benzinekstraktionsanlæg af en type, som anvendtes i Holland, men som en dansk maskinfabrik udbyggede yderligere. Princippet ved anvendelse af benzinanlæg går ud på, at det med benzin opløste fedt centrifugeres fra kød‑ og benmelet, der til sidst gennemdampes for at blive befriet for de sidste benzinrester. Anlæggets fordele består i, at det er forholdsvis billigt i anskaffelse, at det har en stor kapacitet, samt at dets benzinforbrug er relativt lille. Som en begyndelse anskaffede man to benzincentrifuger, og senere blev der købt yderligere to.

Transporten af materialet fra tørsmelterne til ekstraktionsanlægget, der af hensyn til brandfaren er placeret i passende afstand fra det øvrige fabriksanlæg, sker med trucks, og massen tømmes derfra ned i en køle­og transportanordning, hvorfra det går direkte ind i ekstraktionsanlægget. Det ekstraherede produkt går derefter med en skrabetransportør direkte over i et moderne mølleri, hvor det formales til kød‑ og benmel.

Efter at være raffineret og renset på forskellig måde går det tekniske fedt videre til forsendelse. I de første år anvendte man trætønder, men denne forsendelsesmåde havde den ulempe, at tønderne ofte lækkede, og man gik da over til at anvende jerntromler. Som et led i rationaliseringen blev der i 1955 anskaffet 6 store lagertanke, der hver kunne rumme go tons, og på basis af disse tanke lykkedes det for “Kronjyden” som den første virksomhed at få gennemført tankbiltransport af teknisk fedt ikke alene her i landet, men også til Tyskland. Tankanlægget er senere udvidet til at rumme 300 tons fedt.

Råvarerne fra slagterierne blev i de første år forsendt i jerntønder, men fra 1957 foregår transporten i aftagelige vognkasser til biler, off på slagterierne er der indrettet nye konfiskatrum, hvorfra de fyldte vognkasser ved hjælp af kørekraner udskiftes med tomme, rengjorte kasser.

I produktionen indgår også selvdøde dyr, o= disse afhentes med specielt byggede vogne, der over et radioanlæg dirigeres fra fabrikken.

I kraftstationen, der er forsynet med 2 kedler med tilsammen 300 m2 hedeplade, anvendes  olie til fyring, og for nogle år siden påbegyndte “Kronjyden” som den første at importere brændselsolie fra Sverige. Foruden til eget forbrug, der udgør ca 2000 tons om året, importerer virksomheden også brændselsolie til medlemsslagterier, og fordelingen sker over et tankanlæg, som man har lejet på Randers havn og over hvilket man i det sidste år har haft en omsætning på ca. 1o.ooo tons.Til de mange undersøgelser og analyser, som fabrikken må foretage bl. a. af hensyn til kontrollen med foderstoffer, er der indrettet et laboratorium. I 1943 antoges en fabriksingeniør til at lede dette, men i dag varetager en kvalificeret laborant dette arbejde.

På en gård med et tilliggende af 50 tdr. land som fabrikken købte i 1942, er der i 1950 oprettet en svineforsøgsstation med plads til 224 svin, hvor der foretages kvalitetsundersøgelser af avlsdyr Randers amt..

I 1961 er der gennemført en omfattende ombygning, udvidelse og rationalisering af fabriksanlægget, hvorved kapaciteten på det nærmeste er blevet fordoblet, idet man nu råder over 8 moderne smeltere og 6 benzincentrifuger. Man har herved opnået meget væsentlige besparelser, og fabrikken er som hidtil i stand til at behandle de tilførte råvarer i 1 holds skift.

Siden oprettelsen 1938 er medlemskredsen blevet udvidet, så den nu foruden de oprindelige stiftere omfatter andelsslagterierne  i Skive, Bjerringbro, Aars, Silkeborg, Nibe, Hadsten ogLøgstør samt Randers Kvægtorv og Offentlige Slagtehus.

Hele produktionen af kød‑ og benmel forbruges her i landet, medens det tekniske fedt dels afsættes til de hjemlige sæbefabrikker og  dels eksporteres ‑ hovedsagelig til Tyskland og Holland. Den totale omsætning var i 1961 7,5 mill. kr.

“Kronjyden” er medstifter og medlem af Hudecentralen , hvortil de store mængder af huder og skind afsættes.

Gdr. Anders Nielsen, Skellerup, der straks ved fabrikkens oprettelse blev valgt til formand, måtte fra 1. januar 1962 af helbredsmæssige grunde trække sig tilbage fra formandsposten, og i hans sted blev gdr. Anton Simonsen, Drammelstrup, indvalgt.

I 1942 afgik direktør Weiss‑Hansen ved døden, og fabrikkens daværende bogholder S. Tlinther Andersen har siden været direktør for virksomheden.

Ingen oplysninger efter 1960

 

Oprettelse Stiftet Start
 20.4.1938
Formænd: Fra: Til:
 Gdr. Anders Nielsen, Skellerup  1938 1952
 gdr. Anton Simonsen, Drammelstrup 1952
Direktører Fra: Til:
 direktør Weiss‑Hansen 1938  1942
  S. Tlinther Andersen  1942
 Virksomheden er nedlagt af DAKA proteins

 

Skriv et svar