Start af slagteriet: 27.11.1888
Slagteriet var nr. 2 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 360.825
Fusion: 15/11 1970 Sydøstjyske Andelsslagterier, Kolding
ASlagteriet var nr. 2 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 360.825
Fusion: 15/11 1970 Sydøstjyske Andelsslagterier, Kolding
Anlæg: Slagtning ophører i 1990. Status år 2001 efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til ekspedition og distribution.
Efter oprettelsen af andelssvineslagteriet i Horsens modnedes tanken om et andelssvineslagteri i Kolding (der havde kort tid før fra Kolding Handelsstandsforenings side været gjort et forsøg på at oprette et privatslagteri), og efter at et initiativ var udvist af såvel Kolding‑ som Fredericia‑egnens landmænd og et antal møder afholdt, hvorunder placeringen af slagteriet havde medført nogle brydninger, enedes man sluttelig om at vælge Kolding til hjemsted, og den 29. maj 1888 afholdtes stiftende generalforsamling. Gårdejer Hans Buch, Seest, der havde været formand for det udvalg, der arbejdede med sagen, blev valgt som slagteriets første formand. Som direktør blev antaget slagtermester P. Christensen, København.
Hvor usikker og uforstående man dengang stod over for det nye, viser den kendsgerning, at intet pengeinstitut på slagteriets hjemsted eller inden for dets opland turde låne den nye virksomhed penge. Først da man henvendte sig til Landbosparekassen i Horsens, opnåede man den nødvendige kapital.
Efter opførelsen af fabriksanlægget påbegyndtes slagtningerne den 27. november 1888. I 1892 købtes et privatslagteri i Vejen, og i tidsrummet op til 1910 foretoges forskellige udvidelser af virksomheden, bl. a. med oprettelse af en pølsefabrik og et kreaturslagteri. Som følge af statsbanernes anlæg af dobbeltspor måtte man i 1912 flytte slagteriet til dets nuværende beliggenhed ved nordre havnemole.
Efter i en del år at have arbejdet med konserves på hjemmemarkedet gik Kolding i slutningen af tyverne stærkt ind for en udvidelse af konserves‑ og pølsefabrikationen, og man optog samtidig produktionen af konserves med eksport for øje.
Navnlig oparbejdedes en stor eksportartikel > Jellied Veal«, dvs. kalvekød i gele, hvorigennem man fandt afsætning for de mange spædekalve, der dengang leveredes. Op til 2o.ooo kalve om året eksporteredes på den måde. Man iværksatte også i trediverne en eksport af skinker og forender i dåser til såvel England som U.S.A. I 1931 antog man som det første slagteri en fabriksingeniør, nemlig cand. polyt. R. Friis‑Mikkelsen.
Billedet er fra ca. 1960
I 1933 opførtes et nyt fedtsmeltningsanlæg i forbindelse med et blegnings‑ og doriseringsanlæg for fremstilling af Neutral Lard til margarinefabrikation. Ved Neutral Lard forstås et kridhvidt, smag‑ og lugtfrit fedtprodukt. Senere blev der anskaffet tørsmeltningskedler til behandling bl. a. af benholdige råvarer og i forbindelse hermed et benzinekstraktionsanlæg til udtrækning af alle fedtrester af de afkogte ben.
Allerede i halvfemserne havde man indrettet kreaturslagteri. Gennem trediverne blev denne afdeling stærkt udvidet, og foruden hjemmemarkedsproduktionen oparbejdedes en ret stor eksportslagtning af store kreaturer, og bl. a. slagtedes også en del heste til eksport. I de senere år er det navnlig fedekalveslagtning for eksport til Italien, der er blevet udnyttet herigennem.
I tiåret 1931-40 gik man ligeledes ind for en bedre udnyttelse af destruktionsvarerne gennem anskaffelse af tørsmeltningskedler, og der blev i 1937 indrettet et forstøvningsanlæg for fremstilling af blodalbumin, som anvendes til limning af krydsfiner og farvebindinger. I 1943 opførtes den store, moderne kødfoderfabrik i Lunderskov, der senere udskiltes som en selvstændig virksomhed med de sønderjyske andelsslagterier som medejere.
Efter den sidste verdenskrigs afslutning ‑ hovedsagelig i perioden 1949-61 tog man fat på en forbedring af fabriksanlægget for baconproduktionen, bl. a. med indretning af kølerum med hurtigkøling for øje, således at svinene, i stedet for som tidligere at hænge en nat over i svalehallen, straks efter tilendebragt slagtning kunne bringes i kølerummene. Den videre proces foregår nu i nedkølede rum, og for at kunne gennemføre den mest økonomiske og hensigtsmæssige dræning og lagringer der på 2. sal indrettet et stort lagerrum på 500 m2. Overalt hvor det har været muligt og arbejdsbesparende, er der indskudt mekaniske fremføringsapparater.
Gennem denne periode har der tillige fundet en betydelig udvidelse af konservesproduktionen sted, særlig af dåseskinker og Luncheon Meat. Bygningsanlæg og maskiner er ændret og moderniseret. Heraf skal kortelig nævnes: Ny lagerbygning til emballage og færdigvarer, nyanskaffelse af de mest moderne maskiner, indretning af laboratorier for kemiske- og bakteriologiske undersøgelser. Der er anskaffet automatiske vakkumlukkemaskiner, indrettet moderne klimarøgovne samt anlæg for slicing og pakning af bacon.
Fusion: 15/11 1970 Sydøstjyske Andelsslagterier, Kolding
Anlæg: Slagtning ophører i 1990. Status år 2001 efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til ekspedition og distribution.
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. Hans Buch, Sees | 1888 | 1910 |
| Proprietær I. C. Thyesen, Dalbygård | 1910 | 1918 |
| Proprietær S. Haue, Wissingsminde | 1918 | 1953 |
| Gdr. P Damgård, Stendalgård,Højrup pr. Taulov | 1953 | 1970 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| P. Christensen | 1888 | 1924 |
| H. Møller‑Olsen | 1924 | 1963 |
| K. VTorpe | 1963 | 1965 |
| K.Weirauch | 1965 | 1970 |