Tilbage til: Slagterihistorie
| Blodalbumin fandtes på verdensmarkedet allerede før første verdenskrig. Dets fremkomst skyldtes den dengang hastigt voksende krydsfinerindustri, som i blodalbumin fandt et fortrinligt limstof til sammenlimning af de tynde finerplader.
Blodalbumin fremstilles ved skånsom tørring af defibrineret blod. Dette skete oprindelig på bakker eller bånd, hvorved der fremkom en vare, der benævntes krystalalbumin, og som bestod af næsten sorte krystaller. Nu fremstilles langt den største del ved forstøvningstørring, og den fremstillede vare er et brunrødt pulver. Her i landet beskrives blodalbumin første gang af civilingeniør R. Friis‑Mikkelsen, daværende ingeniør ved Andels‑Svineslagteriet i Kolding. Det skete i en prisbelønnet besvarelse af en i 1931 udsendt prisopgave af Danmarks tekniske Højskoles Fond for teknisk Kemi. Denne besvarelse blev efter bedømmelsesudvalgets henstilling udgivet i bogform i 1934 af De samvirkende danske Andelsslagteriers Fælleskontor. Derefter blev der fra forskellig side arbejdet videre med spørgsmålet om at tage en fabrikation af blodalbumin op herhjemme. I januar 1935 indledte de nordjyske andelsslagterier, Hurup, Thisted, Fjerritslev, Brønderslev, Vraa, Hjørring, Frederikshavn, Sæby, Nørresundby, Løgstør, Nibe og Hobro, et teknisk samarbejde, idet civilingeniør Henning Maegaard på dette tidspunkt blev ansat som teknisk konsulent for disse slagterier. Ved siden af sit konsulentarbejde tog civilingeniør Maegaard med stor dygtighed og interesse også spørgsmålet om oprettelsen af en for de nævnte slagterier fælles blodalbuminfabrik op til nærmere undersøgelse. Formanden for Andelssvineslagteriet for Aalborg amt, gårdejer Søren Jungersen, Fristrup, så straks de store muligheder for denne fabrikation, og han forelagde derfor sagen for de 12 slagterier. Der blev nedsat et udvalg med direktør L. Madsen, Brønderslev, som formand til at arbejde videre med sagen. Dette resulterede i, at der den 5. maj 1936 afholdtes stiftende generalforsamling. Gårdejer Søren Jungersen valgtes til formand, og civilingeniør Henning Maegaard ansattes som direktør. Fabrikken kom i drift i maj‑juni 1937. Følgende slagterier indmeldte sig senere: I 1937 : Viborg og Nykøbing Mors. I 1946: Ebeltoft, Grenå, Allingaabro, Bjerringbro, Hadsten, Hammel, Silkeborg, Skanderborg, Odder, Aars, Skive og Struer. I 1947: Randers, Horsens, Vejle, Grindsted, Ansager og Esbjerg. I forbindelse med nedlægningen af Esbjergs destruktionsanstalt udtrådte dette slagteri ved N. A. F. A.’s periodeskifte 1. oktober 1961. N. A. F. A.’s andelshavere er således i dag 31 jyske andelsslagterier. Det i 1936 købte grundareal var 1086 in’; i dag ejer selskabet 6740 m2. Hovedaftagerne for blodalbumin er krydsfinerindustrien i U. S. A. og Finland. Hjemmemarkedet aftager kun ca. 2 pct. af produktionen. Gårdejer Søren Jungersen trak sig tilbage som bestyrelsens formand i 1944 og afløstes af proprietær K. Røhr Lauritzen, formand for Viborg Andels‑Svineslagteri. Denne virkede, indtil han efter eget ønske trak sig tilbage på generalforsamlingen i december 1959, hvor han blev udnævnt til æresmedlem af bestyrelsen. Siden har gårdejer Nydam Jensen, formand for Hadsten og Omegns Andels‑Svineslagteri, været formand. Direktør, civilingeniør Henning Maegaard døde i april 1943, og samme efterår tiltrådte civilingeniør Laurits Nellemann, indtil da ingeniør ved Andels‑Svineslagteriet i Kolding, som direktør.
|
