| Fra bogen “Andelsslagterierne gennem 75 år. 1887-1962”
Dette billede er antagelig optaget ca. 1960
På Silkeborgegnen havde landmændene gennem en årrække solgt deres svin til det stedlige privatslagteri, der tilhørte j. D. Koopmann CO., men i 1906 blev der afholdt et møde til drøftelse af spørgsmålet om oprettelsen af et andelsslagteri i Silkeborg.
Fra privatslagteriets side ønskede man naturligvis at forhindre en sådan udvikling, og dette tilbød da en forbedring i betalingsforholdet, mod at producenterne til gengæld bandt sig over en periode af 2 år med leverancerne til privatslagteriet.
Det var derfor ikke under de gunstigste vilkår, at et nedsat udvalg med gdr. A. C . .Jensen, Mollerup, som formand påbegyndte tegning af svin til et andelsslagteri, men arbejdet lykkedes dog, så der den 21. juli 1906 kunne afholdes stiftende generalforsamling i Silkeborg AndelsSvineslagteri.
Til formand valgtes gdr. A. C. Jensen, Mollerup, og som daglig leder antoges direktør S. A . .J. Møller, tidligere Odense. Silkeborg by overlod det nye foretagende en grund, og efter at slagteriet var blevet opført på denne i løbet af 1907, påbegyndte man slagtningerne den 17. januar 1908. Det nye andelsslagteri fik straks fra starten en god tilslutning, og udviklingen gik støt fremad i de følgende år, uden at man dog nåede de store slagtetal.
Efter første verdenskrig
Efter at den første verdenskrig en tid havde hæmmet udviklingen, gik det atter fremad, og omkring 1930 nåede man op på at slagte over 50.000 svin om året. Der blev i denne periode foretaget forskellige udvidelser af anlægget, bl. a. i 1923 af ballerum, svalehal, tarmhus og fedtkogeri. l den personlige ledelse skete der i disse år det, at slagteriets første formand, gdr. A. C. Jensen, i 1925 blev afløst af gdr. Kr. Rasmussen, Riisgaard, på formandspladsen, samt at direktør S. A . .7. M øller i 1913 blev efterfulgt af direktør Frits Bojsen, og da denne i 1922 overtog ledelsen af andelsslagteriet i Holbæk, blev han afløst af direktør A. Kastoft.
Den anden verdenskrig bragte en tilbagegang også for denne virksomhed, men da Danmark atter efter krigen kunne genopbygge svineproduktionen, kom slagteriet ind i en periode med en meget stærk udvikling, der ikke alene gav forøgede svineslagtninger, men også gav ledelsen muligheder for at gennemføre ‘7 fremskridt på andre områder. l tiden mellem 1950 og 1 957 blev slagteriet helt ombygge t og moderniseret, så slagtekapaciteten blev udvidet fra 1000 til 2000 svin om ugen.
Ved ombygningen gjorde man brug af al den viden, som den tekniske udvikling havde medført, så virksomheden fremover kunne stå velrustet med de nyeste modeller af slagterimaskiner, ligesom automatik blev indført, hvor der var muligheder derfor.
Kreaturslagteri
Et led i den store byggeplan var også opførelsen af et nyt kreaturslagteri med fryseri. Den slagteriet mange fedekalve, der væsentlig er blevet slagtet for eksport, og når det italienske marked har ligget åbent, er eksporten hovedsagelig gået dertil. Også af større kreaturer er der eksporteret en del til europæiske markeder, og denne eksport sker mest i form af kvarte kroppe og udskårne dele, men tillige sendes der en del frosne varer til oversøiske markeder fra denne afdeling. Siden 1958 er omsætningen steget fra 1,5 til omkring 5 mill. kr. årligt.
Pølsemageri
Efter opførelsen af den ny pølsemageriafdeling i 195 ( optog man også produktionen af konserves, men da slagteriet senere tilsluttede sig den store konservesfabrik J.A.K.A. i Brabrand, overgik slagteriets interesser i denne gren til dette fællesforetagende. I pølsefabrikken har man da søgt på anden måde at udnytte de gode lokaliteter, og foruden varer til hjemmemarkedet fremstilles der mange spegepølser for eksport til oversøiske markeder. For at imødegå konkurrencen fra de større sammenslutninger inden for detailhandelen er man på byens bedste strøg for tiden ved at indrette en anselig selvbetjeningsforretning for kød, med samtidig mulighed dog også for individuel betjening. Slagteriet deltager på forskellig måde i arbejdet for at fremme slagtekvaliteten. Der udstationeres, således orner, nu væsentlig i ornecentraler, der er under kontrol af slagteriet, og dette har samarbejde med to svinekontrolforeninger, hvis medlemmer leverer ca. 45 pct. af samtlige modtagne svin. Slagteriet er endvidere medejer af svineforsøgsstationen »Midtjyden «, hvor der foretages kvalitetsundersøgelser. Gdr. Kr. Rasmussen) Riisgaard, var formand for slagteriet gennem 25 år indtil 1950, da han afløstes af N. Hedegaard
Fusionen: Vestjyske
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Vestjyske i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
Tryk her:
|
