Skanderborg Andels -Svineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

Start: 17.12 1889

Slagteriet var nr. 49 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962:   61.727

Fusion:    3/1 1971 Sydvestjyske Andelsslagterier AmbA, Esbjerg                      

Anlæg:     Slagtning ophørt i 1978. Status år 2001 efter Danish Crown og Steff-Houlberg er fusioneret med Danish Crown, Randers benyttes anlæg til udbening uden slagtning.

Den officielle adresse er Adelgade 138. I dag er bygningerne nedrevet og Kvickly har i stedet opført et supermarked.

 

Ved oprettelsen af andelsslagteriet i Horsens kom der også røre om dette problem på Skanderborg‑egnen, og det resulterede i, at der søgtes tegnet svin til Horsens. Samtidig begyndte man dog et arbejde for at få oprettet en tilsvarende virksomhed i Skanderborg, og bl. a. redaktør Oluf H. Jørgensen, > Skanderborg Amts Avis«, var gennem sit blad meget aktiv for oprettelsen af et andelsslagteri.

Også indenfor landboforeningen drøftede man spørgsmålet, og det blev yderligere fremført ved efterårsdelegeretmødet i   ”Foreningen af jydske”, hvor Anders Nielsen, Svejstrup Østergård, indledede om: ”Hvorvidt bør man arbejde hen til at oprette andelssvineslagterier i lighed med andelsmejerier”?

Det var på et tidspunkt, hvor Bjørnbakkere og Grundtvigianere stod skarpt overfor hinanden, og dette gjorde sig også gældende i slagterispørgsmålet, hvor de sidstnævnte nærmest var indstillet på, at man skulle slutte sig til Horsens, medens Bjørnbakkerne ville have deres eget slagteri i Skanderborg.

I første omgang nedsatte hver af grupperne sit eget udvalg, men senere kom der et samarbejde i stand, og resultatet blev da, at man enedes om at oprette en selvstændig virksomhed i Skanderborg, således at der den 17. december 1889 afholdtes stiftende generalforsamling i Skanderborg Andels‑Svineslagteri.

Man valgte her en bestyrelse af sognerepræsentanter, som senere kom til at danne repræsentantskabet, og tillige et forretningsudvalg, der kom til at virke som bestyrelse. Til formand valgtes gdr. L. Laursen, Vrold, og desuden indvalgtes i bestyrelsen N. Leth‑Espensen, Godthåb, og red. Oluf H. Jørgensen.

Til direktør for slagteriet blev antaget Chr. Christensen, Hjørring, og den 21. august 18go påbegyndtes de ordinære slagtninger.

Der opstod straks vanskeligheder, da man ikke havde forlangt tegning af andelshavernes fulde produktion, hvilket førte til, at i perioder med opadgående priser blev et stort antal svin solgt til de private slagterier, medens andelsslagteriet fik svinene, når priserne gik nedad. Slagteriet var derfor inde i nogle trængselsår, dels foranlediget af denne skarpe konkurrence fra privatslagteriernes side og dels på grund af stærke politiske stridigheder, som også ramte slagteriet. Det gik så vidt, at man i sommeren 1892 så sig nødsaget til at indstille slagtningerne, og virksomheden måtte indstille hele driften en tid, men så kom reaktionen. Med mænd som lærer Nielsen‑Jensen, P. Th. Nielsen og Oluf H. Jørgensen i spidsen blev der nu iværksat en vældig agitation, og ved et møde den 21. november 1893 skulle slagteriets skæbne afgøres.

Det blev en dag fuld af spændende episoder, men dog med det slutresultat, at et fastsat tegningstal blev nået, og med enstemmighed vedtoges slagteriets fortsættelse. Hertil sluttede sig en følgende generalforsamlings vedtagelse af den fulde leveringspligt

Mod midten af 9o’erne vendte bladet sig for andelsslagterierne i almindelighed, og også Skanderborg gik nu ind i en rolig og god udvikling. Fra januar 1894 var gdr. L. Jacobsen, Nygårde, valgt til formand i stedet for L. Laursen, der fraflyttede egnen, og fra samme dato ansattes slagtermester P. B. Lund som direktør for slagteriet.

Om udviklingen kan det i øvrigt oplyses, at man i 19 13 optog slagtning af kalve og efterhånden tillige af kreaturer, heste og får. I 1904 blev der opført en administrationsbygning, og i 19 13 foretoges udvidelse af bygningerne, og samtidig blev der indrettet et moderne pølsemageri.

I 1916 påbegyndtes destruktionen af døde dyr, og da virksomheden snart antog større dimensioner, købte man en uden for Skanderborg beliggende destruktionsanstalt, hvortil virksomheden flyttedes efter en stedfunden modernisering af bygningen.

De store slagtninger omkring 1930 medførte også omfattende udvidelser i slagteriet, og en gennemgribende modernisering fandt sted.

I 1936 blev destruktionsanstalten ombygget og moderniseret, og som en af de første virksomheder af denne art forsynet med tørsmelteanlæg.

Samme år blev der bygget et specielt slagteri for kalve og kreaturer.

Gennem de sidste 25 år er der foretaget adskillige ombygninger og udvidelser, og det første, man tog fat på, var en udbygning i 1940 ‑42 af førnævnte destruktionsanstalt til en tidssvarende kødfoderfabrik. I perioden 1950‑6o er der foretaget store udvidelser og ombygninger af slagteriet, og disse har bl. a. omfattet opførelsen af et helt nyt pølsemageri, udvidelse af kølerummene, der er bragt op til både større kapacitet og effektivitet, og endelig har der fundet en modernisering sted i hele slagteriet gennem anskaffelse af nye maskiner samt forskellige installationer i rustfri stål, således bl. a. et tilskæringsbånd, der i 1959 blev installeret i et nyindrettet tilskæringsrum.

Slagteriet har også gennem disse år erhvervet en ejendom, så slagteriet nu råder over to naboejendomme med grunde mod syd og en ejendom mod nord, hvorved der er skaffet muligheder for senere udvidelser.

 

Fusionen:   Vestjyske

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Vestjyske i årene 1958-1966

  De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

 Fusion:

Som følge af en hård konkurrencesituation med privatslagterierne er slagteriet lukket  fra 1893 – til 1894	t
Formænd:	Fra:	Til:
Gdr. L. Laursen Vrold	1889	1894
Gdr. L. Jacobsen, Nygårde	1894	1920
Gdr. P. Møller, Nydamsgård, Hørning	1920	1932
Gdr. Jens Ernstsen, Hårby	1932	1942
Johannes Rolskov, Nr. Vissing	1942	1964
Gdr. Chr. Søgård, Fregerslev, Hørning	1964	1970
Direktører	Fra:	Til:
Chr. Christensen	1890	1893
P. B. Lund	1894	1912
E. Høeberg	1912	1949
Carl Christensen	1949	1970