Slagteriet startede 23.1. 1889
Slagtning 1962: 146197
Slagteriet var nr.21 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Fra 1/6 1967 samarbejde med Holbæk Amts Andelsslagteri, Holbæk
Anlæg:
Slagtning ophørt 26/19 1992. Selve slagteriet er nedrevet og det oprindelige frysehus anvendes til opskæring og udbening af Steff‑Houlberg.
Status år 2001efter Danish Crown og SteffHoulberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til udbeningsafdeling.
Fusion: 1/1 1972 Nordvest, Holbæk.
Fra 1/10 1985 – FSA, Ringsted
Den opsigt, oprettelsen af det første andelsslagteri i Horsens i 1887 vakte ud over landet, førte også til, at man på Slagelseegnen tog spørgsmålet om at starte en lignende virksomhed op til drøftelse. Ved landboforeningens generalforsamling i Dalmose i oktober 1887 blev sagen første gang bragt frem, og på et møde i Slagelse i december samme år nedsattes et udvalg til at undersøge mulighederne for planens gennemførelse.
Billedet er fra 1960 
I den følgende tid holdtes en række møder, hvor Skelskør og Korsør også blev draget ind i diskussionen som hjemsted, men ikke mindst som følge af, at redaktør Hans Jensen, Sorø Amtstidende, gik stærkt ind for Slagelse som den rette plads for et slagteri, samledes stemningen sig sluttelig om denne by.
Ved et møde, afholdt i april 1888, hvor formanden for Horsens Andelsslagteri, forstander P. Boisen, Gedved, holdt en agitatorisk tale, blev afgørelsen i virkeligheden truffet, selv om den stiftende generalforsamling først afholdtes
den 6. juli 1888. Ved denne valgtes gdr. Hans Frandsen, Gudum, til formand for selskabet. Et par måneder senere antog man som direktør Martin Dessau, tidligere Assens, og der blev nu sat fuld kraft på opførelsen af slagteriet, som begyndte driften den 23. januar 1889
Med den gode beliggenhed midt i det frugtbare Vestsjælland var alle betingelser til stede for en stærk udvikling af virksomheden. De første år var dog præget af en stærk konkurrence, og inden for andelshavernes kreds opstod der tillige nogen uro, som bl. a. gav sig udslag i, at der ved generalforsamlingen i 1891 endog fremkom røster om nedlæggelse af slagteriet. Dette var dog kun udslag af stærke fødselsveer, som ikke var i stand til at slå det sunde foretagende ned, og fra midten af 189o’erne kom slagteriet da også ind i en rolig udvikling, som i de følgende år gav sig udtryk i stigende tilslutning og forøgede slagteningen.
Billede fra ca 1960
Da man efter nedgangen under den første verdenskrig igen så produktionen gå fremad, blev der foretaget en udvidelse og modernisering af slagteriet. Også den anden verdenskrig hæmmede for en tid udviklingen, men den tekniske udvikling førte til, at der i de følgende år blev foretaget store ombygninger. Man begyndte med i 1949‑5o at foretage en udvidelse af pølsemageriet, som blev forsynet med et fryserum. I det følgende år blev det gamle jævnstrømsanlæg udskiftet med vekselstrøm, og der blev anskaffet rustfri kedler til fedtsmelteriet.
I 1956 foretoges en ombygning og udvidelse af kølerummene til hurtigkøling, og samtidig indrettedes et tilskæringsrum, hvorefter en del af svalehallen blev taget ind til fryserum samt en udvidelse af ekspeditionslokalerne.
I 1959 blev det gamle okseslagteri nedlagt, og der blev opført et helt nyt okseslagteri samt stald til levende kreaturer. Endelig er der i 1961 foretaget en udvidelse af drænrum og opført nye folkestuer. Tillige er slagtegangen blevet forsynet med nye maskiner og mekanisk fremføring, ligesom der er installeret tilskærings‑ og saltningsbånd.
Allerede i 1890 blev der til slagteriet knyttet et ægpakkeri med egen preserveringsanstalt.
Til fremme af kvaliteten påbegyndte slagteriet allerede på et tidligt tidspunkt at udstationere gode orner hos andelshaverne. Dette avlsarbejde er fortsat gennem årene, men ornerne er nu hovedsagelig anbragt i ornecentraler. I samarbejde med slagteriet i Skelskør ydes der tilskud til svinefodringskonsulenter under landboforeningerne samt til svineforsøgsstationen. Denne var tidligere installeret på Grønhøjgård, men i 1959‑6o opførte de to slagterier en ny forsøgsstation i Halkevad ved Flakkebjerg.
Hans Frandsen, Gudum, beklædte formandsposten indtil 1895, da han afløstes af gdr. Hans Jensen, Vemmelev. Denne var formand til 1919 og hans efterfølger blev gdr. Hans Hansen, Herslev, som i 1926 afløstes af gdr. Simon Ellegård, Høve, der i de følgende 31 år indtil 1957 stod for styret. Han efterfulgtes af den nuværende formand, gdr. Bjarne Hansen, Vemmeløse.
I 1895 blev direktør Martin Dessau afløst af direktør K. Christoffersen, som i 1898 efterfulgtes af direktør O. J. Olesen, der var indehaver af direktørstillingen indtil 1926. Gennem de følgende 32 år stod hans afløser, direktør J. Mehlsen, for den daglige ledelse af virksomheden, indtil han i 1958 trak sig tilbage og blev efterfulgt af den nu
Slagterierne øst for Storebælt dannede en Fusion, der i første omgang hed: FSA=Forenede Sjællandske Andelsslagterier og senere Steff-Houlberg. Fusionsprocessen tog 20 år fra 1966 til 1986 – (Grunden var specielt at Holbæk og Slagelse dannede region NV) spændende læsning: “Som journalisterne så det”!
Tryk her
| Stiftet 6/7 1888 | Start 23/1 1889 | |
|
|
||
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. Hans Frandsen, Gudum | 1888 | 1895 |
| Gdr. Hans Jensen, Vemmelev | 1895 | 1919 |
| Gdr. Hans Hansen, Herslev | 1919 | 1926 |
| Gdr. Simon Ellegård, Høve | 1926 | 1957 |
| Gdr. Bjarne Hansen, Vemmeløse | 1957 | 1972 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| Martin Dessau | 1888 | 1895 |
| K. Christoffersen | 1895 | 1898 |
| 0. J. Olesen | 1898 | 1926 |
| J. Mehlsen | 1926 | 1958 |
| E. Riber | 1958 | 1972 |