Historie:
I 1845 anlagde L.C. Axelsen et jernstøberi i byen, og fra starten annoncerede han med et produktprogram, der henvendte sig til husholdning, byggeri og landbrug. Ifølge en samtidig annonce kunne det nystartede støberi levere kakkelovne, kom¬furer, plove og muldfjæle, tagvinduer og grav¬monumenter. Hvorvidt Axelsen støbte det hele selv, kan ikke siges med sikkerhed, men ifølge samme annonce kunne alt udføres på bestilling.
I 1855 flyttede støberiet til Strømmen, hvor P.A. Schmidt købte det i 1867. I 1872 har vi de første angivelser af ar¬bejdskraft og maskiner. Da var der 15 mand på virksomheden, og en dampmaskine på 6 HK. Ved den af Randers Amtshushol¬dningsselskab afholdte land¬brugs- og industriudstilling i 1874 fik firmaet sølvmedalje for en 4 HK overtryks dampmaskine, en drejebænk, en kultivator og en hestehakke til roer.
Først i 1875, hvor firmaet omdannedes til et aktiesel¬skab, udvidedes markedet til at være landsdækkende. Aktiesel¬skabet tegnedes bl.a. af grosserer Ankerstjerne, der havde be¬tydelige interesser i handel med landbrugsprodukter. Firmaet, der nu hed A/S Jochumsen & Nøddelund – opkaldt efter de tekniske ledere – udvidedes med en maskinfabrik og fik da også landbruget og de landbrugsrelaterede in¬dustrier som hoved¬kunder. I 1882 opgjordes produkterne til at være “damp- og agerdyrkningsmaskiner, kedler, lokomobiler, bygningsarbejder, bryggeri- og brænderiinventar” I 1882 arbejdede 60 personer på virksomheden, der da var en meget betydelig maskinfabrik. Af andre specialartikler fremstillede fabrikken en tobaksskærema¬skine, som en af byens tobaksfabrikanter H.F. Terchildsen i 1872 havde fået eneret på. Denne artikel var i 188 fremstillet i 150 eksemplarer, hvoraf en del var gået til udlandet.
Det var ikke landbrugsmaskinerne, der var hovedartiklen for fabrikken. En nøjere undersøgelse af landbrugsmaskinefabrika¬tionens omfang og art lader sig ikke foretage. De “agerdyrk¬ningsmaskiner”, fabrikken annoncerede med i slutningen af 1870'e¬rne og i 1880'erne, lader sig ikke nærmere identificere. Hvis det skal tages bogstaveligt som maskiner til dyrk¬ning af agrene, så har det sandsynligvis været forholdsvis simple jordbearbejd¬ningsmaski¬ner som plove, tromler og harver. De præmierede redskaber i 1874 – kultivator og hestehakke – må henregnes som simple agerdyrkningsredskaber. At virksomheden ikke har navngivet de maskiner og redskaber, man producerede, kunne også tyde på, at det var simple redskaber eller redskaber og maskiner på bestilling i mindre serier. Alligevel var en del af fabrikkens økonomiske grundlag baseret i landbruget: nemlig i de forædlingsindustrier, der efterhånden opstod til bearbejd¬ning af landbrugets produkter.
Omlægningen fra kornproducerende til animalsk produktion nødvendiggjorde nye investeringer. Dels skulle der bygges staldbyg¬ninger og aljebeholdere til dyrene og dels mejerier og slag¬terier til forædling af de animalske produkter.
Jochumsen & Nøddelund producerede i 1880'erne bl.a. dampkedler, og de blev afsat til den mængde af mejerier, der dukkede op i perioden. Ved den 15. Landmandsforsamling i Aalborg 1883 udstillede fabrikken en 8 HK lokomo¬bil og en liggende dampmaskine (Jens Aage), sandsynligvis med henblik på salg til h.h.v. landmænd og mejeribestyrere.
Det er usikkert hvordan produktionen af de mangfoldige varer er fordelt indtil 1898. Ifølge en artikel i Jern- og Metalarbejderen var firmaet på det tidspunkt i krise som følge af manglende konsolidering og utidssvaren¬de maskinpark. Det bekræftes af H.H. Mansa i hans erindringer om læretiden 1888 – 91 på Jochumsen og Nøddelund, selv om det hele nok så endnu værre og umoderne ud fra 1955 hvor han skrev.
”Blandt værktøjsmaskinerne var først og fremmest en række engelske drejebænke…De fleste var i god stand, men typen havde nok været uforandret i 20 år. Desuden var der et par drejebænke af endnu ældre årgang…De var ikke skønhedsåbenbaringer, men maskinerne kunne da bruges, når man kendte dem og affandt sig med deres særheder…Af boremaskiner fandtes kun 3-4 stykker, alle af ældgammel type”
I 1898 ansattes ingeniør Rasch som direktør, og han igangsatte med inspiration fra et ophold i U.S.A. produktion af røropvarmede bageovne. Dette år ændres navnet også til A/S Strømmen og det bliver inden for maskiner til bagerier og brødfabrikker at fabrikken vokser og speciali¬seres.
I en jubilæumsartikel fra 1945 angives medarbejdertal¬let i 1898 til et halvt hundrede foruden en del funktionærer.
Det er på niveau med tallet for 1882; men hvordan svingningerne har været i perioden er usikkert. I 1882 kulminerede virksom¬hedens aktieudbytte for derefter at falde indtil 1891.
I 1896 angiver virksomheden, at den stadig producerer “agerdyrknings¬maskiner”, med omorganiseringen i 1898 blev specialet bagerimaskiner. Man lavede efterhånden også en del andre varer en del andet maskineri inden for nærings- og nydelsesmiddelin¬dustri¬en – slagterier, destruk¬tionsanstalter men også til den kemiske industri, farve- og lakindustrien og sæbefabrikkerne.
Produkter:
Lokomobil. Liggende dampmaskine. Dampkedler til mejerier.
Kilder:
Fortegnelse over de til den 15de danske Landmandsforsamlings Redskabs- og Maskinudstilling samt Redskabsmarked i Aalborg d. 26.-30. Juni 1883 indmeldte Gjenstande, Århus 1883, s. 28.
Harald Bertelsen: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).
Se også Møller & Jochumsen, Horsens.
Den 15. Landmandsforsamling 1883