Meldahls Jernstøberi, Vesterbrogade 14 (28), Kbh.

Historie:
Videreført af enken og senere sønnen.

Grundlagt i 1811 af Henrich Joachim Meldahl (1776-1840) som det tredje støberi i Danmark.
Staten/regeringen understøttede Meldahl med et lån på 27.500 Rd. (hvilket år angives ikke hos Rawert).
Meldahl fik hurtigt ry for at være den dygtigste danske jernstøber. I forbindelse med støberiet lå butik og udsalg, hvorfra der blev solgt ”Plouge og Avlsredskaber”.
I 1823 var støberiet det største i Danmark med 15 arbejdere ansat.
Efter grundlæggerens død blev fabrikken videreført af enken og efter hendes død overtog den ældste søn, Henrik Meldahl (død 1893), virksomheden. Henrik Meldahls søn, der var udset til at føre virksomheden videre, døde før sin far.
I 1846 blev der bl.a. fremstillet 700 plove (”tildeels aldeles af Jern”) og 9000 muldfjæl m.m. til plove. Virksomheden beskæftigede 30 arbejdere.
I 1885 blev virksomheden nedlagt.
Galvaniserede lodder blev støbt hos Mehldahl og galvaniseret hos Drewsen & Wismer, Kbh.

Produkter:
Plove, bl.a. den skånske hjulplov, ”Årret”. Muldfjæl. Plovskær og plovjernstykker. Stangtromler. Tærskemaskiner. Hakkelsesmaskiner. Hestegange. Stald- og tagvinduer. Lodder.

Kilder:
Anton Christensen mfl.: ”Det Danske Landbrugs Historie”, bd. IV, Kbh. 1925-33, s. 459, 478, 569.
Nielsen, Axel: Industriens historie i Danmark“, bd. III, første halvbind, Kbh. 1944, s. 359.
Rawert, O. J.: „Kongeriget Danmarks industrielle Forhold fra de ældste Tider indtil Begyndelsen af 1848“, Kbh. 1850, s. 170.
Rawert, O. J.: „Maskinfabrikationens og Jernstøberiets Tilstand i Kjøbenhavn med nærmeste Omegn”, Kbh. 1847, s. 6f., 12f.
Dessau, D.: ”Den ellevte danske Landmandsforsamling i Kjøbenhavn 6te – 10de Juli 1869”,
Kbh.1870, bilag III, s. 45.
Aage Hannover (afsnit om jern- og metalindustri): ”Danmarks industrielle udvikling. Jern- og Metalindustrien”, Kbh. 1943, s. 259ff.
Harald Bertelsen: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).
Den 11. Landmandsforsamling i Kbh., 1869.