Udgivet den

Aktieselskabet Jochumsen, Nøddelund & Co, Maskinfabrik og Jernstøberi, Randers Tilligere P.A. Smiths Jernstøberi Fra 1898: Strømmens Maskinfabrik (se disse) (1883)

Historie:

I 1845 anlagde L.C. Axelsen et jernstøberi i byen, og fra starten annoncerede han med et produktprogram, der henvendte sig til husholdning, byggeri og landbrug. Ifølge en samtidig annonce kunne det nystartede støberi levere kakkelovne, kom¬furer, plove og muldfjæle, tagvinduer og grav¬monumenter. Hvorvidt Axelsen støbte det hele selv, kan ikke siges med sikkerhed, men ifølge samme annonce kunne alt udføres på bestilling.
I 1855 flyttede støberiet til Strømmen, hvor P.A. Schmidt købte det i 1867. I 1872 har vi de første angivelser af ar¬bejdskraft og maskiner. Da var der 15 mand på virksomheden, og en dampmaskine på 6 HK. Ved den af Randers Amtshushol¬dningsselskab afholdte land¬brugs- og industriudstilling i 1874 fik firmaet sølvmedalje for en 4 HK overtryks dampmaskine, en drejebænk, en kultivator og en hestehakke til roer.
Først i 1875, hvor firmaet omdannedes til et aktiesel¬skab, udvidedes markedet til at være landsdækkende. Aktiesel¬skabet tegnedes bl.a. af grosserer Ankerstjerne, der havde be¬tydelige interesser i handel med landbrugsprodukter. Firmaet, der nu hed A/S Jochumsen & Nøddelund – opkaldt efter de tekniske ledere – udvidedes med en maskinfabrik og fik da også landbruget og de landbrugsrelaterede in¬dustrier som hoved¬kunder. I 1882 opgjordes produkterne til at være “damp- og agerdyrkningsmaskiner, kedler, lokomobiler, bygningsarbejder, bryggeri- og brænderiinventar” I 1882 arbejdede 60 personer på virksomheden, der da var en meget betydelig maskinfabrik. Af andre specialartikler fremstillede fabrikken en tobaksskærema¬skine, som en af byens tobaksfabrikanter H.F. Terchildsen i 1872 havde fået eneret på. Denne artikel var i 188 fremstillet i 150 eksemplarer, hvoraf en del var gået til udlandet.
Det var ikke landbrugsmaskinerne, der var hovedartiklen for fabrikken. En nøjere undersøgelse af landbrugsmaskinefabrika¬tionens omfang og art lader sig ikke foretage. De “agerdyrk¬ningsmaskiner”, fabrikken annoncerede med i slutningen af 1870&#39e¬rne og i 1880&#39erne, lader sig ikke nærmere identificere. Hvis det skal tages bogstaveligt som maskiner til dyrk¬ning af agrene, så har det sandsynligvis været forholdsvis simple jordbearbejd¬ningsmaski¬ner som plove, tromler og harver. De præmierede redskaber i 1874 – kultivator og hestehakke – må henregnes som simple agerdyrkningsredskaber. At virksomheden ikke har navngivet de maskiner og redskaber, man producerede, kunne også tyde på, at det var simple redskaber eller redskaber og maskiner på bestilling i mindre serier. Alligevel var en del af fabrikkens økonomiske grundlag baseret i landbruget: nemlig i de forædlingsindustrier, der efterhånden opstod til bearbejd¬ning af landbrugets produkter.
Omlægningen fra kornproducerende til animalsk produktion nødvendiggjorde nye investeringer. Dels skulle der bygges staldbyg¬ninger og aljebeholdere til dyrene og dels mejerier og slag¬terier til forædling af de animalske produkter.
Jochumsen & Nøddelund producerede i 1880&#39erne bl.a. dampkedler, og de blev afsat til den mængde af mejerier, der dukkede op i perioden. Ved den 15. Landmandsforsamling i Aalborg 1883 udstillede fabrikken en 8 HK lokomo¬bil og en liggende dampmaskine (Jens Aage), sandsynligvis med henblik på salg til h.h.v. landmænd og mejeribestyrere.
Det er usikkert hvordan produktionen af de mangfoldige varer er fordelt indtil 1898. Ifølge en artikel i Jern- og Metalarbejderen var firmaet på det tidspunkt i krise som følge af manglende konsolidering og utidssvaren¬de maskinpark. Det bekræftes af H.H. Mansa i hans erindringer om læretiden 1888 – 91 på Jochumsen og Nøddelund, selv om det hele nok så endnu værre og umoderne ud fra 1955 hvor han skrev.
”Blandt værktøjsmaskinerne var først og fremmest en række engelske drejebænke…De fleste var i god stand, men typen havde nok været uforandret i 20 år. Desuden var der et par drejebænke af endnu ældre årgang…De var ikke skønhedsåbenbaringer, men maskinerne kunne da bruges, når man kendte dem og affandt sig med deres særheder…Af boremaskiner fandtes kun 3-4 stykker, alle af ældgammel type”
I 1898 ansattes ingeniør Rasch som direktør, og han igangsatte med inspiration fra et ophold i U.S.A. produktion af røropvarmede bageovne. Dette år ændres navnet også til A/S Strømmen og det bliver inden for maskiner til bagerier og brødfabrikker at fabrikken vokser og speciali¬seres.
I en jubilæumsartikel fra 1945 angives medarbejdertal¬let i 1898 til et halvt hundrede foruden en del funktionærer.
Det er på niveau med tallet for 1882; men hvordan svingningerne har været i perioden er usikkert. I 1882 kulminerede virksom¬hedens aktieudbytte for derefter at falde indtil 1891.
I 1896 angiver virksomheden, at den stadig producerer “agerdyrknings¬maskiner”, med omorganiseringen i 1898 blev specialet bagerimaskiner. Man lavede efterhånden også en del andre varer en del andet maskineri inden for nærings- og nydelsesmiddelin¬dustri¬en – slagterier, destruk¬tionsanstalter men også til den kemiske industri, farve- og lakindustrien og sæbefabrikkerne.
Produkter:
Lokomobil. Liggende dampmaskine. Dampkedler til mejerier.

Kilder:
Fortegnelse over de til den 15de danske Landmandsforsamlings Redskabs- og Maskinudstilling samt Redskabsmarked i Aalborg d. 26.-30. Juni 1883 indmeldte Gjenstande, Århus 1883, s. 28.
Harald Bertelsen: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).
Se også Møller & Jochumsen, Horsens.

Den 15. Landmandsforsamling 1883

Udgivet den

Smed Laurs Jensen Ørsted 1832-1873

Historie:
Dansk Landbrugsmuseum har 6 svingplove, hvor der indstøbt ØRSTED i muldfjælet.

Med så stort et antal plove med sammen mærke, har det været oplagt at forsøge at finde fabrikanten/personen bag. Der er to oplysninger, som kan danne grundlag for en undersøgelse, – “ØRSTED” og “Chr. Christensen, Aarhus”

Hvis vi tager Chr. Christensen først, så findes der en købmand og skibsreder i Aarhus ved navnet Chr. Christensen som 1849 opretter et jernstøberi. Der findes desværre ikke mange oplysninger om ham. Han er aktiv i flere industrier og har bl.a. et stenstøberi.

Det er nok ikke ved siden af, når vi antager, at mindst 4 af vore Ørstedplove er støbt på Chr. Christensens jernstøberi i Århus.

ØRSTED er den anden oplysning som vi får fra muldfjælene, Ørsted er en landsby i Rougsø Herred, Randers Amt. Her har vi flere oplysninger om en smed, der laver plove og harver.

Første gang vi hører om Ørstedsmeden er 1840, hvor smeden i Ørsted får et “sølvbæger á 10 Rbd. Værdie”
vi får oven i købet at vide, at “Den af Smeden i Ørsted opfundne Muldfjæl er til Efterlignelse afbenyttet ved Jernstøberiet i Aalborg”. Det har desværre ikke været muligt at følge sporet til Ålborg. Det eneste Jernstøberi der findes i Ålborg i 1840 er “De Smithske” og herfra findes hverken arkivalier eller andre oplysninger om produktion af plovgods.

Den næste oplysning vi får om Ørstedsmeden er, at han i 1843 får en opmuntring på 5 rbd. for en dobbeltplov, som han har forfærdiget og fået bedømt af Randers Amthusholdningselskab.

Næsten alle steder hvor Ørstedsmeden er omtalt, er det uden navns nævnelse. Vi får dog navnet et enkelt sted. Det kgl. danske Landhusholdningselskab meddeler, at det er villig til at overlade “Smed Lars Jacobsen [fejllæsning for Laurs Jensen] i Ørsted en skotsk Harve, for at dette nyttige Redskab kan eftergøres af ham; men man ønsker dog en Anbefaling for Hans Virksomhed”.

Den sidste oplysning, vi har om smeden i Ørsted er fra Landmandsforsamlingen i Randers 1845. I listen over udstillede redskaber står “ 1 Jernplov…. 16 rbd….. Ørsted” og ”1 Skotsk Jernharve..24 rbd….Ørsted”.

Det er ikke mange personlige oplysninger om Laurs Jensen, vi får ud af en sådan gennemgang. Det er endda lige ved, at vi ikke får hans navn frem. (Jeg har kontaktet det lokalhistoriske arkiv i Rougsø, men har endnu ikke fået noget svar). Det er ikke sikkert, der findes meget mere om denne smed i Ørsted.

Hvis vi ser på, hvor plovene har været brugt, så er der en vis spredning, som måske må tillægges Chr. Christensens mange udsalg. I flere af hans avertissementer opgives der oplagspladser flere steder både i Jylland og på Sjælland.

Der har været rejst tvivl om hvorvidt det er sandsynligt, at en plov fra Ørsted ved Randers, skulle kunne ende ved Ringsted på sjælland, men vi får oplyst at C. C. havde oplagsplads i Ringsted, hvorfra der bl.a. blev solgt plovgods (støbte plovdele). Så hvorfor ikke skulle en plov ikke være solgt på Sjælland? Plovene blev tilsyneladende spredt over en stor del af Randers Amt og Århus opland.

Hvis vi sammenholder de årstal, hvor vi har oplysninger om Ørstedsmeden, med det faktum, at Chr. Christensen først starter sit jernsstøberi 1849, så må vi regne med, at der muligvis har været brugt et andet jernstøberi først.

Produkter:
Plove. Skotske harver.

Kilder:
Randers Amts Husholdningsselskabs virke gennem 100 år s. 286, 277.
Adolph Frederik Bergsøe: ”Beretning om De Danske Landmænds Forsamling i Randers i Efteråret 1845 og om sammes Forhandlinger”, Kbh. 1845, s. 282.
Maskinlisten til den 10. Landmandsforsamling 1866 s. 28

Den 1. Landmandsforsamling i Randers 1845.
Landbohøjskolen udstiller en muldfjælsmodel på Den 10. Landmandsforsamling i 1866

Mus.nr. 389 Mrk. ØRSTED Chr. Christensen, Aarhus. Kolind sogn
Mus.nr. 390 Mrk. ØRSTED Chr. Christensen, Aarhus. Auning sogn
Mus.nr. 391 Mrk. ØRSTED Chr. Christensen, Aarhus. Bregnet sogn
Mus.nr. 392 Mrk. ØRSTED 1. Chr. Christensen, Aarhus. Egå sogn
Mus.nr. 1.1147 Mrk. ØRSTED 3. Låsby sogn
Mus.nr. 2.1146 Mrk. ØRSTED Nordrup sogn Sjælland
Mus.nr. Muldfjælsmodel fra Frederiksværk

“Fra lokalhåndværk til maskinindustri” i Gl. Estrup 1996, Årbog for Dansk Landbrugsmu¬seum og Jyllands Herregårdsmuseum
“Fra Landhåndværk til maskinindustri” i Journalen nr. 4. september 1997.
“Landbrugsmaskinindustrien i Randers amt 1800 -1970″ i Bol og By 1998:1.

Udgivet den

I/S Grenå Havns Motorfabrik Anton Jensens Motorfabrikker, Grenå Anton Jensens Maskinfabrikker, Grenå 1906-(1930)

Historie:
Anton Jensen blev født i Rønde i 1878. Han blev udlært hos Buchtrup i Randers. Efter et ophold i Esbjerg, hvor han fik et grundigt kendskab til petroleumsmotorer, startede han sin egen virksomhed i Grenå i 1906. I 1911 købte han Anton Nielsens Maskinfabrik i Kannikegade. I Kannikegade blev der især lavet landbrugsmaskiner.
I 1916 købte Anton Jensen en ny byggegrund ved havnen, hvortil han flyttede fabrikken.
I 1918 beskæftigede Anton Jensen 25 mand ved havnen og 15 mand i selve byen.
I 1920 gik S. Møller Jensen i kompagni med Anton Jensen, og et interessentskab med navnet I/S Grenå Havns Motorfabrik blev oprettet.
I 1935 overtog S. Møller Jensen fabrikken. Der arbejdede da 30-40 mand på fabrikken, der primært fremstillede motorer til skibe.
1927: I/S Grenå Havns Motorfabrik v. Anton Jensen & S. Møller Jensen.

Produkter:
Motorer. Landbrugsmaskiner. Salpetersprederen ”Økonom” (monteres på en to-rækket radrenser).

Kilder:

Grenå Folketiende 12.12 1910 (Køber Anton Nielsens Maskinfabrik i Grenå)
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter”, tillæg til Fabrikstilsynets Beretning for Aaret 1914, Kbh. 1915, s. 89, 91.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af 1921”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1922, s. 119.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 126.
Jyske Byer og deres Mænd, bd. X, Kbh. 1918, s. 56f. og 58.
Danske Byer og deres mænd bd. XXIX Grenå By. Århus 1918 s. 74.
Statens Redskabsprøver, 43. beretning, 1927, s. 54ff.
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1925 s. 57
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1926 s. 60
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1929 s. 89f.
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1930 s. 94
Gudmundsen, M. K. (red): ”Dansk Handel og Industri”, bd. III, Odense 1935, s. E40.

Grenå Landboforenings Dyrskue 1925
Grenå Landboforenings Dyrskue 1926
Grenå Landboforenings Dyrskue 1929
Grenå Landboforenings Dyrskue 1930
Artikel i Grenå før og nu 1987

Billeder i Nationalmuseets 3. afdelings industriregistrering løbenr. 4895

Udgivet den

I/S Grenå Havns Motorfabrik

Historie:
Anton Jensen blev født i Rønde i 1878. Han blev udlært hos Buchtrup i Randers. Efter et ophold i Esbjerg, hvor han fik et grundigt kendskab til petroleumsmotorer, startede han sin egen virksomhed i Grenå i 1906. I 1911 købte han Anton Nielsens Maskinfabrik i Kannikegade.
I Kannikegade blev der især lavet landbrugsmaskiner.
I 1916 købte Anton Jensen en ny byggegrund ved havnen, hvortil han flyttede fabrikken.
I 1918 beskæftigede Anton Jensen 25 mand ved havnen og 15 mand i selve byen.
I 1920 gik S. Møller Jensen i kompagni med Anton Jensen, og et interessentskab med navnet I/S Grenå Havns Motorfabrik blev oprettet.
I 1935 overtog S. Møller Jensen fabrikken. Der arbejdede da 30-40 mand på fabrikken, der primært fremstillede motorer til skibe.

1927: I/S Grenå Havns Motorfabrik v. Anton Jensen & S. Møller Jensen.

Produkter:
Motorer.

Kilder:
Grenå Folketiende 12.12 1910 (Køber Anton Nielsens Maskinfabrik i Grenå)
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter”, tillæg til Fabrikstilsynets Beretning for Aaret 1914, Kbh. 1915, s. 89, 91.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af 1921”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1922, s. 119.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 126.
Jyske Byer og deres Mænd, bd. X, Kbh. 1918, s. 56f. og 58.
Danske Byer og deres mænd bd. XXIX Grenå By. Århus 1918 s. 74.
Statens Redskabsprøver, 43. beretning, 1927, s. 54ff.
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1925 s. 57
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1926 s. 60
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1929 s. 89f.
Kataloget til Grenå Landboforenings Dyrskue 1930 s. 94
Gudmundsen, M. K. (red): ”Dansk Handel og Industri”, bd. III, Odense 1935, s. E40.
Grenå Landboforenings Dyrskue 1925
Artikel i Grenå før og nu 1987
Billeder i Nationalmuseets 3. afdelings industriregistrering løbenr. 4895