Udgivet den

Frederiksværk I 1854 hovedkontor i Kbh., Amaliegade 141.

Historie:
Harver: svensk- og skotskharver, klodsharver. Håndmøller. Kværne. Møller.

C. Poulsen, mekaniker, Frederiksværk:
Vindmotor. Vandsnegle.

Produkter:
Anker Heegaard, Frederiksværk.
A/S fra 1918 (sluttet sammen med aktieselskabet L. Lange & Co. i Svendborg).
Nyt selskab, Anker Heegaard, grundlagt i 1927. Jernstøberi og emaljefabrik.
Overtaget af De Forende Jernstøberier, Frederiksværk i 1928.

Oprindelig kanonværk og krudtfabrik. Fra 1756 under ledelse af Johan Frederik Classen. Classen døde i 1791, og ledelsen blev overladt til Prins Carl af Hessen, der drev det til 1804, hvor værket blev overtaget af kongen (fra 1839 overgået til staten). Omk. 1800 indrettedes en fabrik for agerdyrkningsmaskiner under ledelse af skotten John Wilson. På fabrikken blev jf. priskurant fra 1801 fremstillet tærskemaskiner, hakkelsemaskiner, rensemaskiner, plove, harver og leer. Wilson konstruerede også en svingplov med støbt muldfjæl og smedet skær (især afsat til større gårde). Wilsons plove var dog meget tunge, og blev ikke udbredt i større omfang.
Wilson blev efterfulgt af Lars Andersen. Mens denne var bestyrer gik landbrugsfabrikationen på Frederiksværk tilbage (bl.a. pga. krigen og lavkonjunktur).
I 1820 var der på maskinværkstedet 1 mester, 9 svende og 2 drenge.
I 1847 fabrikerede virksomheden bl.a. plovgods, jernplove, vognbøsninger, høstleer og hakkelsesknive. I smedeværkstedet for agerdyrkningsredskaber arbejdede dette år 1 mester, 9 fabriksarbejdere og 1 daglejer (jf. Rawert).
I 1852 nævnes en ”Bødker Martinsen, Frederiksværk” i forbindelse med udstillingen i Kbh. 1852. Martinsen udstillede en smørkærne, et ”Vandfiltreer-Apparat med Træhane” og en tønde til flydende gødning.
I 1857 solgte staten jern- og metalstøberiet på Frederiksværk med dertilhørende magasin, udhuse, tømmer- og maskinværksted mm. til Anker Heegaard.
Fra 1883 blev virksomheden ledet af Anker Heegaards to sønner og hans svigersøn.
I 1898 blev Heegaards støberi i Blågårdsgade nedlagt og virksomheden samlet i Frederiksværk.
I 1913 blev firmaet Anker Heegaards (se Heegaard, M. A.) fabrik i Lyngbygade solgt, og virksomheden blev samlet i Frederiksværk.
I 1918 blev firmaet Anker Heegaard, Frederiksværk sluttet sammen med aktieselskabet L. Lange & Co. i Svendborg (som et aktieselskab). Selskabet kom i økonomiske vanskeligheder, og i 1927 blev et nyt selvstændigt aktieselskab, Anker Heegaard, grundlagt. Dette blev i 1928 overtaget af De Forenede Jernstøberier A/S (om dette se Bertelsen).

Sarauw, G.: ”Bidrag til Kundskab om de danske Provinsers nærværende Tilstand i oeconomisk
Henseende, Sjette Stykke, Frederiksborg Amt”. Kbh. 1831, s. 195.
Anton Christensen mfl.: ”Det Danske Landbrugs Historie”, bd. IV, Kbh. 1925-33, s. 486, 531, 546, 562f. (liste over redskaber og maskiner 1830).
Nielsen, Axel: Industriens historie i Danmark“, bd. III, første halvbind, Kbh. 1944, s. 384ff.
Adolph Frederik Bergsøe: ”Beretning om De Danske Landmænds Forsamling i Randers i Efteråret 1845 og om sammes Forhandlinger”, Kbh. 1845, s. 283.
Rawert, O. J.: „Kongeriget Danmarks industrielle Forhold fra de ældste Tider indtil Begyndelsen af 1848“, Kbh. 1850, s. 680ff.
Aage Hannover (afsnit om jern- og metalindustri): ”Danmarks industrielle udvikling. Jern- og Metalindustrien”, Kbh. 1943, s. Aage Hannover (afsnit om jern- og metalindustri): ”Danmarks industrielle udvikling. Jern- og Metalindustrien”, Kbh. 1943, s. 244ff.
Nyt Magasin for Næringsstanden, Kbh. 1801, s. 297ff.
Linde, C. F.: “Beretning om den fjerde danske Landmands-Forsamling afholdt i Kjøbenhavn fra den
5te-9de October 1852”, Kbh. 1854, s. 329.
C. F. Linde: “Beretning om den femte danske Landmands-Forsamling afholdt i Flensborg fra den
29. Mai til d. 2. Juni 1854”, Kbh. 1855, s. 220.
Dessau, D.: ”Den ottende danske Landmandsforsamling i Horsens 2-6 Juli 1861”, 1862, s. LXXXIV, XCI, XCIII, CIII.
Dessau, D.: ”Den niende danske Landmandsforsamling i Odense 29. Juni – 4. Juli 1863”,
Odense1862, s. 41, CLIIf., CLIVf., CLXf., CLXVIf.
Dessau, D.: ”Den ellevte danske Landmandsforsamling i Kjøbenhavn 6te – 10de Juli 1869”,
Kbh.1870, bilag III, s. 12.
J. C. La Cour: ”Svingplovens indførelse i Danmark”, Tidsskrift for Landøkonomi, 1869, s. 376ff.
Katalog over den 18. danske Landmandsforsamlings Landbrugsredskaber og Maskiner i Odense den 30. Juni – 8. Juli 1900, Odense 1900, nr. 914, 916-917.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter”, tillæg til Fabrikstilsynets Beretning for
Aaret 1914, Kbh. 1915, s. 86.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af 1921”,
Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1922, s. 116.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”,
Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 122.
Ole Hyldtoft: ”Danmarks Økonomiske Historie 1840-1910”, s. 57.
Dan Ch. Christensen: “Det Moderne Projekt. Teknik & Kultur i Danmark-Norge 1750-(1814)-
1850”, Viborg 1996, s. 667f., 679ff.
Bertelsen, Harald: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).

Kilder:
Den 1. Landmandsforsamling i Randers, 1845.
Den 4. Landmandsforsamling i Kbh., 1852/Industriudstillingen i Kbh. 1852.
Den 5. Landmandsforsamling i Flensborg, 1854.
Den 8. Landmandsforsamling i Horsens, 1861.
Den 9. Landmandsforsamling i Odense, 1863.

Udgivet den

Frederikssund Jernstøberi & Maskinfabrik, Frederikssund FIOMA

Historie:
A/S i 1927.
Hakkelsesmaskiner. Tærskeværker. Hestegange. Mejemmaskiner. Kædebindslet ”Lystrup”. Kærnetørreovne. Støbegods for motorer
I 1960: Tilsyneladende ingen produktion af landbrugsmaskiner og/eller redskaber.

Anlagt i Snostrup i 1847 af Lars Andersen og i 1857 flyttet til Store Rørbæk. I 1878 overtog Andersens søn, H. P. Larsen, og i 1884 flyttede sidstnævnte virksomheden til Frederikssund. Hovedproduktionen var maskiner til landbruget.
I 1907 overtog H. P. Larsens søn, Hans L. Larsen maskinfabrikken, mens H. P. Larsen fortsatte støberiet. Hans L. Larsen købte i 1924 Nyborg Jernstøberi, hvor han virkede til 1963. Frederikssund Jernstøberi og Maskinfabrik blev A/S i 1927.

I 1938 overtog William E. Berntsen virksomheden, og navnet blev ændret til Fioma.
I 1943 brændte støberiet og et nyt blev opført ved havnen.
Senere specialiserede virksomheden sig i kul- og siloanlæg og værktøjsmaskiner.

I 1969 opkøbte FIOMA Nordsten i Hillerød.

Støberiet lukkede i 1979 og virksomheden lukkede endeligt i 1995.

Produkter:

Kilder:

”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”,
Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 123.
Statens Redskabsprøver 68. beretning, 1932, s. 14ff.
Hoff, Ove m.fl. (Red): „De danske Jern- og metalerhverv”, bd. II, Kbh. 1960, s. 193.
Kraks Vejviser, 1935, bd. II, s. 2953.
Kraks Vejviser, 1940, bd. II, s. 3443.
Kraks Vejviser, 1946, bd. II, s. 3683.
Kraks Vejviser, 1955, bd. II, s. 3457.
Vagn Aage Jeppesen og Tage Uhrskov (red): ”De danske Jern- og metalerhverv”, bd. II, Kbh. 1972, s. 83.
Bertelsen, Harald: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).

Udgivet den

A/S N. Foss Electric, Hillerød Foss Electric A/S, Huginsvej 1, Hillerød

Historie:
Fugtighedsmåler til bestemmelse af uformalet korn.
Mælkekontrolapparat, ”Milko-Scope”.
Prøverenser til rensning af kornprøve, ”Westrup Prøverenser” (anmeldt af Brdr. Westrup, Slagelse)

Produkter:
Grundlagt som A/S i 1956.

Kilder:
Vagn Aage Jeppesen og Tage Uhrskov (red): ”De danske Jern- og metalerhverv”, bd. III, Kbh. 1972, s. 817.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 512, 1959.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 512, 1961.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 684, 1965.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 859, 1967.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1060, 1971.
Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 234, 1982.
Statens Jordbrugstekniske Forsøg, prøverapport nr. 520, 1986.

Udgivet den

H. Buchtrup, fabrikant, Randers Buchtrups Maskinfabrik A/S, Randers

Historie:
Kreaturvægt, triør, tallerkenharve, dobbeltplov (Non plus Ultra, Saxo), letharver, tallerkenharver, spadeharver, cambridgetromler, ringtromler, kartoffelkoger (indmuret kedel), så- og hakkeapparat til roer, hestehakker (Muldvarpen, Perfect, Effect, Matador) roefrøsåmaskine (Ny Model, Ideal, Simplex, Garant, Reform), sædkultivator, høpresse, radrensere (Kejseren, Planet, Comet, Matador, Garant, Perfect, Expres, Fix, Lilleput, Kvik) roeoptagere (Junior), aftopper- og roeoptager, slåmaskiner (Agentur for Adriance), engplov (torpedoploven), kartoffeloptagere (Fjederstjernen, American Boss), radsåmaskine (Complet), såmaskiner (Kejseren Normal, The Boss, Expres), kombineret såmaskine og radrenser, kornblæsere, vibrationssigter, sættefjæl med afskæringsapparater, grenknusere, høstængelknusere, stængelbrydere (Buchtrup Crimper) høriver (Non plus ultra og Ponyriven, Balanceriven), sideriver, selvstakkemaskine, tærskemaskine, ajlepumpe, fingerhjul (under kartoffeloptagere).Kartoffelsorter (Potata, Junior), langstråpresse, Kartoffellæggeapparat (Præcision), kartoffelkogere, Petroleumsmotor (Mjølner – nævnes 1900).

Produkter:
Grundlagt i 1887 af fabrikant H. Th. Buchtrup. 1888 blev der lejet lokaler i Østergrave i Randers, der blev hurtigt for trangt og man overtog ”Scandias” bygninger på Volden, bygningerne nedbrændte i 1905, hvorefter man opførte en ny fabrik på Hobrovej. H. Th. Buchtrup døde i 1924 og sønnen Poul Buchtrup overtog ledelsen. Han købte firmaet i 1925. 3. generation Dimitri Poul Buchtrup overtog fabrikken i 1950&#39erne. Fabrikken opsplittet i en handelsafdeling ledet af Buchtrup selv og en produktionsafdeling under navnet Buchtrups Eftf. i 1988. Eksisterer i 1998.

Buchtrup eneforhandler af Deering kunstgødningsspredere i Randers Amt i 1929 (Jordbrugsteknik).

Kilder:
Kilder:
Randers Amts Husholdningsselskabs Virke gennem 100 Aar. s.288
Katalog over de ved den 17de danske Landmandsforsamling den 26. Juni – 1. Juli 1894 i Randers udstillede Redskaber og Maskiner. Af H. F. A. Dencker. Århus 1894, s. 138f.
Katalog over den 18. danske Landmandsforsamlings Landbrugsredskaber og Maskiner i Odense den 30. Juni – 8. Juli 1900, Odense 1900, nr. 59, 115, 128-130, 161-166, 173-175, 237, 250, 289-290, 361, 559-581.
Tidsskrift for Landøkonomi 1902 s. 305.
Tidsskrift for Landøkonomi 1908 s. 295, 346.
Tidsskrift for Landøkonomi 1913 s. 64ff.
Beretning om lokale markforsøg 1909 s. 81 og 83.
Beretning om lokale markforsøg 1910 s. 49
Ugeblad for Aalborg Amts Landboforening 1893 s. 365.
Ugeblad for Aalborg Amts Landboforening 1896 s. 338.
Ugeskrift for Landmænd 1898 s. 490.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter”, tillæg til Fabrikstilsynets Beretning for Aaret 1914, Kbh. 1915, s. 89.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af 1921”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1922, s. 119.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 125.
Statens Redskabsprøver 3. beretning, 1914-15. s. 6ff.
Statens Redskabsprøver 6. beretning, 1915. s.4ff.
Statens Redskabsprøver 6. beretning, 1915, s. 95.
Statens Redskabsprøver 7. beretning, 1915, s. 5ff.
Statens Redskabsprøver 18. beretning, 1918. s. 50ff.
Statens Redskabsprøver 21. beretning, 1919. s. 43ff.
Statens redskabsprøver, 22. beretning, 1920, s. 33ff.
Statens redskabsprøver, 24. beretning, 1920, s. 39.
Statens Redskabsprøver 32. beretning, 1924. s. 47f.
Statens Redskabsprøver 39. beretning, 1926. s. 9ff.
Statens Redskabsprøver 61. beretning, s. 60ff.
Statens Redskabsprøver 87. beretning, 1941 s. 23ff
Statens Redskabsprøver, 112. beretning, 1952 s. 49f.
Statens Redskabsprøver 113. beretning, 1953. s. 34f.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 585, 1963.
Gudmundsen, M. K. (red): ”Dansk Handel og Industri”, bd. III, Odense 1935, s. E12. Reklameplakater i Kort- og billedsamlingen, Statsbiblioteket, Århus, mappen ”Maskiner, motorer, landbrugs- og haveredskaber”.
Maskinkonsulenten, 1907, s. 61ff., 76, 168, 185ff., 226ff.
Maskinkonsulenten, 1910, s. 139f., 159, 201ff.
Maskinkonsulenten, 1911, 132f., 138.
Maskinkonsulenten, 1912, s. 128ff.
Maskinkonsulenten, 1913, s. 10ff., 63f., 81f., 109.
Maskinkonsulenten, 1914, s. 79f., 165.
Maskinkonsulenten, 1915, s. 105f.
Maskinkonsulenten, 1916, s. 24ff., 72ff .
Maskinkonsulenten, 1917, s. 114.
Maskinkonsulenten, 1920, s. 124ff.
Jordbrugsteknik, 1929, annoncesider s. 18, 152, s. 55.
Jordbrugsteknik, 1930, forside – oktober 1930.
Harald Bertelsen: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).

Udgivet den

Dania Assentoft A/S, Storegade 55, Assentoft, 8900 Randers, Tlf. 86 49 45 66 Tidligere: Assentoft Silofabrik Dania Agritech A/S

Historie:
Træsiloer, snehegn, frugtkældere, kartoffelsiloer, spirekasser, parketstave, gastætte stålsiloer. Tanke til biogas. Plantørringsanlæg, ”Agritech”.

Underleverandør til Kongskilde og Skiold. Kongskilde omvendt underleverandør til Assentoft Silofabrik (samarbejde siden 1950).
I 1990’erne udgjorde egenproduktionen ca. 20%. Resten blev produceret hos underleverandører.

Produkter:
Virksomheden blev startet i 1940 af Bertel Bjerre Jensen og hustru. B. Bjerre Jensen var udlært ved landbruget, men de sværre tider i 1930&#39erne gjorde, at han måtte finde en anden beskæftigelse. Han var i en periode rejsende agent for sin broder J. M. Jensen, som havde et tømmerfirma i Hørning, senere Hørning Parketfabrik (ved Skanderborg). Bertel Bjerre Jensen havde fra sin tid på landbrugsskole viden om ensilering af grøntfoder, (der havde været meget fremme om den finske forsker A. I. Virtanens arbejde med den bedste måde at ensilere på).
Han har ikke været helt sikker på om der var arbejde nok i produktionen af ensilagesiloer, for der blev indrettet rum til et æblemosteri, og på de tidligste reklamer fra virksomheden blev der reklameret for både siloer og æblemosteriet. Det blev siloerne som kom til at danne ryggraden i firmaets produktion, en opgørelse for året 1941 viser at der er solg 122 oversiloer og 100 undersiloer.
Salget gik godt ide første år, men i 1951 ser det ud til at knibe med afsætningen. Der er kun ansat 3 mand på fabrikken, hvor der de foregående år har været 5-7 mand. Der blev nu satset på nye siloer, gennemblæsningsiloer til tørring af korn. I 1953 var Bertel Bjerre Jensen en tur i USA, han havde fået et legat fra dansk amerikansk forening (se avisudklip), han så bl.a. på de forskellige typer af siloer, som blev brugt i det amerikanske landbrug. Der blev også lavet andre ting på fabrikken, der blev lavet parketstave, snehegn, spirekasser til kartofler og man havde tidligere lavet frugtkældere, nu lavede man også hønsehuse.

Omk. 1990 blev virksomheden en del af andelsbevægelsens Dania Holding (dannet 1989). Selskabet brød imidlertid sammen i 1992.
Assentoft Silo fortsatte som selvstændigt firma. I 1995 blev virksomheden købt af Hans Sørensen.

Virksomheden blev startet i 1940 af Bertel Bjerre Jensen og hustru. B. Bjerre Jensen var udlært ved landbruget, men de sværre tider i 1930&#39erne gjorde, at han måtte finde en anden beskæftigelse. Han var i en periode rejsende agent for sin broder J. M. Jensen, som havde et tømmerfirma i Hørning, senere Hørning Parketfabrik (ved Skanderborg). Bertel Bjerre Jensen havde fra sin tid på landbrugsskole viden om ensilering af grøntfoder, (der havde været meget fremme om den finske forsker A. I. Virtanens arbejde med den bedste måde at ensilere på).
Han har ikke været helt sikker på om der var arbejde nok i produktionen af ensilagesiloer, for der blev indrettet rum til et æblemosteri, og på de tidligste reklamer fra virksomheden blev der reklameret for både siloer og æblemosteriet. Det blev siloerne som kom til at danne ryggraden i firmaets produktion, en opgørelse for året 1941 viser at der er solg 122 oversiloer og 100 undersiloer.
Salget gik godt ide første år, men i 1951 ser det ud til at knibe med afsætningen. Der er kun ansat 3 mand på fabrikken, hvor der de foregående år har været 5-7 mand. Der blev nu satset på nye siloer, gennemblæsningsiloer til tørring af korn. I 1953 var Bertel Bjerre Jensen en tur i USA, han havde fået et legat fra dansk amerikansk forening (se avisudklip), han så bl.a. på de forskellige typer af siloer, som blev brugt i det amerikanske landbrug. Der blev også lavet andre ting på fabrikken, der blev lavet parketstave, snehegn, spirekasser til kartofler og man havde tidligere lavet frugtkældere, nu lavede man også hønsehuse.

Omk. 1990 blev virksomheden en del af andelsbevægelsens Dania Holding (dannet 1989). Selskabet brød imidlertid sammen i 1992.
Assentoft Silo fortsatte som selvstændigt firma. I 1995 blev virksomheden købt af Hans Sørensen.

Firmaet har igennem årene selv stået for salget af sine produkter. Der er blevet annonceret i de relevante fagblade, og i en periode i 1950 erne rejste Bertel Bjerre Jensen rundt i Danmark og viste smalfilm om sine siloer.

Kilder:
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 200, 1956.
Statens Jordbrugstekniske Forsøg, prøverapport nr. 669, 1988.
Jens Christensen: ”Forretning og teknologi”, Gylling 2003, s. 107, 183f., 252ff., 293f.,473ff.

Det jydske Ungskue i Århus 1963
Det jydske Ungskue i Århus 1964
Maskinudstilling vedr. kornets rensning, tørring, opbevaring m.m., Grenå 1964
Det jydske Ungskue i Århus 1965
Fællesdyrskuet på Bellahøj 1967
Det jydske Ungskue i Herning 1969
Det jydske Ungskue i Herning 1970
Det jydske Ungskue i Herning 1971
Det jydske Ungskue i Herning 1972
Det jydske Ungskue i Herning 1973
Det jydske Ungskue i Herning 1974
Det jydske Ungskue i Herning 1975
Det jydske Ungskue i Herning 1979

Udgivet den

Petersen & Bonnichsen, fabrikanter, Haderslev

Historie:
A/S i 1908. Lukket i 1924.

Tærskemaskiner. Jernsvingplove. Smørkærner. Kærneværker med hestegang. Drænrørsmaskiner. Dampmaskiner. Hakkelsemaskiner (til hånd- og hestekraft).
Halmryster. Hestegange. Kornmølle. Maltknuser. Frøsåmaskine til håndkraft. ”Land-Brandsprøjte”. Decimalvægt. Svingplove med træbom. Svingplov af smedejern. Grundplov. Høstemaskine. Tværtærskemaskine. Såmaskine. Havreknuser. Kornmølle. Patent (vogn)aksler med bøsninger. Brandsprøjte.

Produkter:

Grundlagt i 1841 af Josua Petersen og A. P. Bonnichsen.
I 1847 havde virksomheden 47 mand ansat. Der blev da produceret ovne, bygningsstøbegods og dele til landbrugsredskaber- og maskiner. Senere gik man mere over til at bygge maskiner.
I 1855 beskæftigede virksomheden 101 mand.
I 1869 gik virksomheden konkurs og blev i 1871 solgt til storkøbmanden Peter Jacob Petersen, der videreførte den som jernstøberi og maskinfabrik (Naffet 33). Senere købte P. J. Petersen også Wolfgang Petersens Jernstøberi (Naffet 30).

Kilder:
C. F. Linde: “Beretning om den femte danske Landmands-Forsamling afholdt i Flensborg fra den
29. Mai til d. 2. Juni 1854”, Kbh. 1855, s. 17, 223.
C. F. Linde: “Beretning om den sjette danske Landmandsforsamling, afholdt i Aalborg fra den
24. til d. 28. Juni 1856”, Kbh. 1857, s. 22, 234, 236.
C. F. Linde: “Beretning om den syvende danske Landmands-forsamling. Afholdt i Haderslev fra
den 28. Juni til d. 2. Juli 1859”, Haderslev 1859, s. 20, 236f.
Dessau, D.: ”Den ottende danske Landmandsforsamling i Horsens 2-6 Juli 1861”, 1862, s. 38, 56 (?) og LXXXVIII, XCIf., XCIII, CI.
Dessau, D.: ”Den niende danske Landmandsforsamling i Odense 29. Juni – 4. Juli 1863”, Odense1864, s. 44, CLf., CLIVf.
Harald Bertelsen: Manus til bog om jernstøberier i Danmark (under udgivelse foråret 2005).

Den 5. Landmandsforsamling i Flensborg, 1854.
Den 6. Landmandsforsamling i Ålborg, 1856.
Den 7. Landmandsforsamling i Haderslev, 1859.
Den 8. Landmandsforsamling i Horsens, 1861.
Den 9. Landmandsforsamling i Odense, 1863.