31,12,1984                          Obs.Indgår i Tulip

På Slagterimuseet har opbygget en database med uddrag fra artikler om fusionering for alle slagterier. Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. I det følgende er uddrag af journalisterne artikler om fusionering på Fyn i årene 1963-1984. De fleste artikler er referater fra de årlige generalforsamlinger, hvor formændene stort set er enige om at fusionen Fyn er en god ide, men hvor det kniber med handling når det kommer til stykket – sikkert fordi slagterierne er meget forskellige.

Fusionering på Fyn i perioden 1963 – 1984

I det følgende redegøres for forløbet af fusionen: “Expo-Fyn” – hvor den blev etableret og hvordan blev tvunget til at fusionere med Tulip slagterierne i 1984.

I den redegørelse som i januar 1963 forelå fra Andelsslagterier Strukturrationaliseringsudvalg, pegedes der på muligheden for oprettelse af regionale slagterisammenslutninger, og med henblik herpå blev der stillet følgende forslag: “Udvalget vil foreslå, at der omgående sættes ind på at gennemføre undersøgelser af de økonomiske og andre fordele, som oprettelsen af regionale sammenslutninger må forventes at indebære, og at omkostningerne til disse undersøgelser afholdes af samvirksomhedens midler”.

Med denne baggrund blev der på foranledning af Andelsslagteriernes Planlægningsudvalg den 24. marts 1964 afholdt et møde i Odense med deltagere fra Andelsslagterierne på Fyn og Langeland.

De 4 slagterier Bogense, Fåborg, Odense og Svendborg (Rudkøbing meldte fra) tilsagde deres medvirken til gennemførslen af undersøgelsen.

Det resulterede i en rapport den 30. november 1964. Denne undersøgelse blev forringet af, at man ikke kunne få medvirken af Slagteriernes Forskningsinstituts ingeniører, idet de skulle medvirke ved indførslen af midlertidige akkorder på slagterierne..

De fire slagterier modtagelse af svin var i 1963:

Bogense 68.686 svin    8 % af totalmodtagelse på Fyn

Fåborg 146.052 –      17 %

Odense 485.879 –       57 %

Svendborg 152.347 –  18 %

I alt 852.964 svin      100 %

Der kommer ikke mange oplysninger frem af undersøgelsen, men det fremgår dog at kapaciteten ved de 4 slagterier er ca. 26950 svin per uge efter udvidelser i 1965 mod den faktiske slagtning på ca. 16.000 per uge.

Regnskabsforhold:

Regnskaberne er indhentet og analyseret, men en “vurdering vil skønnes at være misvisende”. Ved en sammenlægning skønnes det dog at det kan være en transportomkostnings besparelse på kr. 45.000 per år.

Ligeledes vil der ved at centralisere pølsemagerproduktionen i Odense kunne spares kr. 395.000 per år.

Konklusionen af rapporten er, at hvis man ikke gennemfører en fuldstændig sammenslutning af virksomhederne vil der ikke være organisatoriske og administrative fordele.

Udvalget ser bort fra et frivilligt samarbejde som en mulig løsning.

Rapporten blev forelagt slagterierne, som ikke anså det muligt at danne en økonomisk enhed.

Rapporten betød således ikke, at der kom i gang i fusionsplaner på Fyn og vi skal helt frem til 1968 før sagen blev taget op igen.

Avisartikler:

Som baggrund for det følgende er anvendt Slagtermuseet arkiver generel og specielt samlingen af avisudklip som omfatter 25- 30000 avisudklip fra år 1900 og frem til i dag og specielt DS arkiver fra samme tidsrum.

(Avisoverskrifterne er vist med denne skrift)

Bogense indstillet på et bredt fynsk samarbejde   3. marts 1968

Ved generalforsamlingen i Bogense kom formanden proprietær Erik Andersen med en række betragtninger set på baggrund af den lidt ringere efterbetaling på 3 øre i Bogense. Han citerer Slagteriernes Forskningsinstitut for, at der ved sammenslutning af alle Danske Andelsslagterier kunne have været udbetalt 42-43 øre mere på kg. for samtlige efterbetalingsberettigede svin

Bogense slagteri søger samarbejde med andre: 3. marts 1969

Formanden oplyste, at man allerede sidste år havde stillet forslag om et bredt samarbejde på Fyn, men at de andre slagterier ikke havde været stemt for tanken. Denne indstilling har ikke ændret sig. Vi mener ellers forsatte Erik Andersen, at når man kender de fynske slagterier og deres produktion må det være det ideelle sted for dannelse af en region.

Ikke rigtigt at vente

Bestyrelsen mente ikke det var rigtigt at vente, og derfor er vi gået i gang med forhandling med andre slagterier om et fremtidigt samarbejde. Bestyrelsen træffer ingen bindende beslutninger uden generalforsamlingens endelige godkendelse

Slagteriet i Bogense var parat til at lukke  18. april 1969

En kloakregning på knap 150.000 kr. havde i går nær ført til lukning af Bogense Andels-Svineslagteri – en af Nordfyns betydeligste virksomheder.

Ved et møde med landvæsenskommissionen for Odense Amtsrådskommision i forbindelse med de netop afsluttede kloakering af Bogense spurgte formand Erik Andersen  om der kunne opnås fritagelse for kloakafgiften hvis bestyrelsen besluttede af standse slagteriet så hurtigt som muligt. Kommissionen kunne ikke give nedslag da kloakken allerede var taget brug.

Bogense Slagteris fremtid er usikker   30. maj 1969

Slagteriets formand Erik Andersen siger, at tiden er vanskelig for de mindre virksomheder. Slagteriet modtager kun 70.000 svin om året, og med de hastigt stigende lønninger bliver driftsomkostninger uforlydsmæssigt store og afskrivninger på maskinerne er faktisk ens, efter der slagtes mange eller få svin.

Det vil ikke være i andelshavernes interesse at skjule udviklingen, men vi vil gerne beholde arbejdspladsen af hensyn til vore ansatte, og nedlægges slagteriet, vil det blive vanskeligt for dem at finde anden beskæftigelse. Det er vort håb at få en produktion henlagt til Bogense.

Man har ført forhandlinger med Eksportslagteriet i Odense og Andels Svineslagteriet i Kolding

Det bliver imidlertid et samarbejde med Odense, der blev en realitet, men forinden skriver Stiftstidende:

Indsats for at bevare slagteri:   1970

Det er muligt at Bogense Byråd vil søge at hindre, at produktionen på Andelsslagteriet, en af byens største arbejdspladser, standses på grund af planlagt fusion med Odense Eksportslagteri.

Formanden for slagteriet proprietær Erik Flemming Andersen oplyser i den forbindelse, at man gerne vil drøfte, men kan tilføje, at man ikke har andet end det økonomiske at gå efter, og derfor må indstille til slagteriets general-forsamling, at der etableres en fusion. Slagteriets 35 arbejdere er alle lovet beskæftigelse på Odense Eksportslagteri.

Slagterifusion på Fyn vedtaget  22. april 1970

Bestyrelsen for Bogense vedtog at flytte svineslagtningerne til Odense.

Fusionen vil betyde afskedigelse blandt de 50 arbejdere og 10 funktionærer. En del kan få job i Odense.

Den nye fusion kommer til at hedde “Andelsslagteriet Expo-Fyn”.

De andre slagterier kom ikke med i denne omgang. Dette medførte en kronik i Fyns Stiftstidende hvor H.A. bl. a. skrev:

Slagterifusion:

Så kom der endelig en slagterifusion på FYN, selv om det i første omgang kun blev en af de små, Odense Eksportslagteri og Andels-svineslagteriet i Bogense vedtog for et par dage siden på ekstraordinære generelforsamlinger. Det skete ca. et halvt år efter at de alle fem fynske slagterier begyndte at drøfte ideen om en storfusion omfattende hele Fyns Stift. Endnu er der ikke kommet noget, der nærmer sig konkrete planer ud af disse forhandlinger. Derfor blev slagterierne i Odense og Bogense utålmodige og af flere grunde kunne slagteriet i Bogense ikke vente længere på et større samarbejde.

Lad os håbe og tro, at fusionen i Odense-Bogense er den injektion, som skulle til for at bringe de store forhandlinger i mål

Der kom dog ikke klare signaler fra de andre slagterier hvilket vil fremgå af de følgende artikler

Vil spare 7 øre pr. kg ved fynsk slagterifusion 7. marts 1970

Alle slagterier på nær Bogense nævnte ikke emnet ved generalforsamlinger. Formanden for Bogense meddelte, at hvis ikke forhandlingerne hurtigt efter delegeretmøde kommer i gang, vil vi forsøge forhandlinger med enkeltvirksomheder, så dette år ikke slutter i endeløse og resultatsløse forhandlinger.

Slagteriplanerne for Fyn er foreløbig lagt på hylden 

7. marts 1970

Formanden for Langelandsslagteriet siger bl. a.

Fra Langeland gjorde vi det klart fra starten af forhandlingerne klart, at den eneste mulighed for at vi kunne gå med i en fusion, var, at vort slagteri kom til at bestå i det mindste som en pølsefabrik.

Han omtalte også Fåborgs stilling:

De fem fynske slagterier er meget forskellige i såvel størrelse som produktionsmæssig og økonomisk henseende. Alligevel blev det ret hurtigt klart at skulle det lykkes at skabe en fusion, måtte det ske uden økonomisk udligning.

Det kunne der for så vidt også nok opnås enighed om i forretningsudvalgene, Men Fåborg slagteri har i tilknytning til slagteriet et stort garveri, som der også var enighed om skulle indgå, men da Fåborg forlangte kompensation for denne afdeling i fusionen, hørte enigheden op.

De øvrige fire slagterier stod fast på, at ingen slagterier skulle have kompensation eller udligning.

Det kunne Fåborgs forretningsudvalg ikke gå ind for.

I en artikel står der ligefrem:

Svendborg slagteri-formand vil tie om slagteri-fusion (generalforsamling) 

9. juli 1970:

Der foregår en polemik mellem Svendborg og Fåborg og som svar på en udtalelse formanden for Fåborg Niels Eriksen er kommet med om, at de 4 millioner at tjene ved en Fynsk fusion svarer formanden for Svendborg Johs. Rosager i Fyns Amts avis den 9. juli 1970:

Jeg var da et bæst hvis jeg sagde nej til en million…

I artiklen kommer han med bemærkninger om at “vi må have kortene på bordet”. Han ønsker oplysninger om hvad Fåborg tjener på de 4 produktionslinjer de har og prisen for garveriet kan han slet ikke acceptere.

Svendborg kører selv videre og man har vedtaget at bygge et frysehus til 1,5 millioner kr. af hensyn “Amerika” kravene.

På Langeland har formanden V. Råbølle Knudsen også kommentarer til Niels Eriksens udtalelser i en artikel i forbindelse med et rejsegilde på slagteriet:

Kan ikke gå med i en fusion uden at vide hvad der sker

Fusionernes mand på Fyn  27. september 1970

I forbindelse med Ole Ulsø’s tiltrædelse som direktør for EXPO-FYN skrives der:

“Ole Ulsø er fusionernes mand. Målet for ham er èt stort “Slagteriet Danmark”. Dette mål mener han, at man bedst kan nå gennem etapevise fusioner. Og det må ske samtidig med, at der skabes et nært og tværgående samarbejde mellem fusioner. Men han tror ikke, at man når dette mål før engang omkring 1980.”

Nyt fusionsmøde    22. oktober 1970

Ved et fælles forretningsudvalgsmøde i Svendborg besluttede man at indkalde til et formandsmøde for at få gang i de afbrudte fusionsforhandlinger igen.

Fynsk slagterifusion ventes i år   9. februar 1971

Virkeliggørelsen af planerne om en stor slagterifusion på Fyn ved at rykke nærmere.

Måske bliver det kun Fåborg, Svendborg og Expo-Fyn der går i fusion hvis sagen trækker i langdrag eventuelt udenom Langemands Andels-Svineslagteri

Ingen større skade sket, hvis fusionen ikke kommer!  21, juli 1971

Formanden for Fåborg Niels Eriksen slog hånden af fusionen og udtaler, at der plads til 2 slagterier på Fyn – Fåborg og Odense. Johs. Rosager siger da han for forelagt forslaget at Svendborg er velkonsolideret slagteri

Fåborg må vise kort – så siger Svendborg ja til fusion  11. marts 1972

Fyn fusion får vente  11. marts 1972

At dømme efter formandsberetninger fra de fire fynske andelsslagteriers generalforsamlinger bliver der ingen fusion med det første

Langeland vil vente   10. marts 1972

Langelands Andels-svineslagteri er parat til at drøfte en fynsk slagterifusion – men på det rigtige tidspunkt

Slagteriet i Svendborg går stadig positivt ind for en stor fynsk fusion       

10. marts 1972

Fusion urealistisk hvis alle 4 slagterier skal bestå siger formanden for Fåborg

Efterbetaling

I nedenstående skema er vist efterbetaling per kr. kg for de enkelte slagterier – ikke fordi det giver den fulde oplysninger om det enkelte slagteris økonomi, men fordi det er de størrelser som den enkelte andelshaver bedømmer slagteriet på:

Efterbetaling øre  pr kg:

1970  1971      1972   1973  1974     1975   1976   1977  1978    1979     1980

Langeland     42        40         40      40       40         50      58       50      35        50     fusion

Odense          38        38          40     40       26         48       –         50     48         50       30

Fåborg           46        46          40     42       30         48      58        50     48         56    fusion

Svendborg    42        38           –        –         –          48       –           45     35         50    fusion

Som det ses fra ovenstående er der intet incitament ud fra tallene i at ønske en fusion. Da den endelig kommer går det helt galt.

Fusionerne blev ikke til noget i denne omgang og vi skal frem til 1979 før der igen skete noget.

Jeg går ind for fusionen, men ikke på de betingelser – Jeg går ind for, at slagterierne skulle mødes helt på lige vilkår.. På bestyrelsesmødet gik jeg ind for at Fåborgs leverandører beholder garveriet. Så kan de drive det videre selv. Jeg tror nemlig, at garveriet er så godt, som man vil gøre det til. Der er store vanskeligheder for garverier over hele Europa.

Og nok har Fåborg gode aktiver men jeg kan oplyse at Fåborg-virksomheden har en gæld der svarer til kr. 287 per leveret svin medens Expo-Fyn kun skylder 23 kr. per leveret svin

Hvem bliver ofre for fynsk slagterifusion 27. februar 1980

På det lille Langelands Andels-svineslagteri i Rudkøbing er frygten for de ukendte mest udtalt.

Der er blandt kollegerne en alvorlig frygt for, hvor mange arbejdspladser, der bliver bevaret på Langelands Andels-svineslagteri i Rudkøbing efter fusion, siger tillidsmand og Formand for Slagteriarbejdernes Fagforening på Langeland Bent Jensen. Specielt er vi bange for slagteriafdelingen, hvor vi tror der først bliver skåret ned.

Vort eneste håb er, at få de langelandske andelshavere til at sige nej til en fusion.

Slagterier nu enige om gigant fusion 20. februar 1980

De fire fynske andels-svineslagterier bestyrelser er nu enige om et fusionsoplæg, der vil blive forelagt ved ekstraordinære generalforsamlinger den 1. marts 1980. Bliver den vedtaget med tilbagevirkende kraft fra 31. januar 1979.

Den fynske fusion vil få navnet Expo-Fyn. Den bliver den fjerde største fusion i Danmark. De samlede slagtninger udgjorde i 1979 1.060.000 svin og 43.000 kreaturer.

Slagterierne beskæftiger 1461 medarbejdere. Fordelt med:

555 i Odense

593 i Fåborg (incl. Garveriet)

150 i Svendborg

163 i Rudkøbing

Fusionen betyder ikke at der skal nedlægges bestående anlæg eller foretages indskrænkninger i den nu værende beskæftigelse.

Bestyrelsen består af 19 leverandørvalgte medlemmer og 2 medarbejder-valgte.

Formanden får Langeland siger dog i et interview, at vi måske skal af med slagtningen. Det sker måske på lidt længere sigt.

Administrerende direktør bliver Marius Jacobsen og også Ole Ulsø indtræder i direktionen Foruden deres medlemskab af direktionen skal de være ledere af slagterierne henholdsvis Fåborg og Odense. Kaj Finsen, Svendborg og Ove Møller Jensen fortsætter som administrative ledere af de 2 slagterier.

Fusionen køber garveriet af Fåborg 26. februar 1980

Derudover sker der ingen kapitaludligning ved den fynske slagterisammenlægning

Garveriet har tilmed været en særdeles attraktiv forretning.

Fåborg omsatte 475 mill. kr. 14. marts 1980

Ved Fåborgs ordinære generalforsamling meddelte formanden at efterbetalingen blev 56 øre per kg.

Han sagde endvidere:

Hver tredje dåse middagsretter, der sælges i Danmark er produceret i Fåborg og af dybfrosne middagsretter er det mere end halvdelen. Og denne placering er skabt af et højt kvalitetsniveau. Vi lægger ikke skjul på at Fåborg er dyrere.

Tidligere sektionsdirektør Eigil Nydam, FDB der nu er pensioneret bekræfter, at han etablerede FDB’s samarbejde med Fåborg – et samarbejde som var baseret på Fåborg’s høje kvalitetsniveau og deres overholdelse af leveringsaftaler og tidspunkter. Fåborg var præget af direktør Marius Jacobsens indstilling til kvalitet og hans dygtige ledelse af virksomheden. Eigil Nydam er i dag medarbejder på Slagterimuseet.

Rekord – men vi må videre 14. marts 1980

Expo-Fyn Odense udbetaler 50 øre per kg. Expo trodser investeringsstoppet og investerer 22 mill. Kr. i en kapacitetsudvidelse man har hårdt brug for.

Bøtten vendt i Svendborg 14. marts 1980

Svendborg udbetaler 50 øre per kg.

Med hensyn til fusionen udtaler formanden Svend Dalgård, at Svendborg hele tiden har været af den opfattelse, at samarbejdet ikke kun bør indskrænke sig til Fyn.

De alvorlige problemer som dansk landbrug og danske svineproducenter står overfor i dag, bør mane til sammenhold..

Efterbetalinger på FYN for 1979:

Expo-Fyn 50 øre

Fåborg 56 øre

Svendborg 50 øre

Rudkøbing 50 øre

Ja tak til terminaler 14. marts 1980

Expo-Fyns formand Svend Erik Sørensen støtter grundideen i dannelse af ferskvare-terminaler.

De har gjort det igen på Langeland 14. marts 1980

Om slagteriets fusionsplaner nævnte formanden, at det bestyrelsen gerne vil er, at skaffe andelshavere så mange penge som muligt for deres grise.

Og hvad angår slagteriet som arbejdsplads, er vi overbevist om, at vi på længere sigt bedre kan bevare den ved at gå ind i et samarbejde end ved at stå udenfor.

En stemme sikrede slagteri-fusionen 15. marts 1980

På Langeland var kravet at 80 % af de fremmødte skulle stemme ja. 130,4 skulle stemme ja – og 131 stemte ja.

På de andre 3 slagterier var kravene mindre strikse. Følgende % stemte ja:

Odense 72,8 %

Svendborg 85,6 %

Fåborg 82,3 %

Kun i Svendborg er der taget endelig stilling og de tre andre slagterier skal afholde endnu en ekstraordinær generalforsamling den 28. marts 1980

Ingen slinger i valsen 15. marts 1980

82 % stemte ja til fusion i Fåborg

Stemte ja trods en debat præget af nej sigerne 15. marts 1980 (dato ikke sikker)

I Odense deltog 737 stemmeberettigede andelshavere i den ekstraordinære generalforsamling. Det var tydeligt at de ca. 160 flere fremmødte var kommet med det ene formål at sikre fusionens gennemførsel ved at stemme ja. Debatten var præget af nej sigerne og spørgsmålet om overtagelse af Fåborg Garveri.

Gælden i slagteriet i Fåborg var 52 millioner kr. og Lars Ravn mente, at renten vil påvirke med 10 øre i efter betaling. Direktør Ulsø imødegik denne udregning. En stor del af Fåborgs renter er prioritetslån hvor renter ligger fast. Det er en merudgift på udlandslån, men dens virkning begrænser sig til 7,5 øre per kg.

Han bekræftede at garveriet har et lager, samt kundetilgodehavende på 9,8 mill. Kr.. Man, sagde han, Fåborg Garveri er en særdeles god forretning og vil også være det for Expo’s leverandører. Selskabets formand Svend Erik Sørensen. “Man træffer ikke landsigtede beslutninger som en fusion på grund af øjeblikkelige rentesvingninger.

616 svarende til 81,4 % stemte ja

Kun én talte mod fusion i Svendborg 15. marts 1980

82 % stemte for. Kun modstand vedrørende vedtægter.

Fusionen redder slagteri 15. marts 1980

Langeland sagde ja til fusionen i tillid til at den vil redde Langelands-Andelssvineslagteri

Fynsk milliard fusion en realitet 29. marts 1980

Stor majoritet for gigant slagteriet

28 ud af slagteri fusionen maj 1980

Leverandører der leverede 23.000 svin per år til Odense, Fåborg og Rudkøbing mister 4000 svin og Svendborg 200. Den samlede slagtning udgør 1,1 million. De udmeldte vi levere svin til det private slagteri i Skærbæk.

Slagterifusionens vilkår er urimelige

Langelands største svineproducent med ca. 100 svin per uge har købt salgskølevogn og får slagtet svin på et slagtehus i Tranekær.

Torsdag historisk dag på Langeland 11. juni 1980

I morgen torsdag den 12. juni bliver en historisk dag på Langeland. De dag slagtes nemlig den sidste gris på slagteriet, Øens landmænd oprettede som deres eget andelsslagteri. Slagteriet har 34 ansatte og direktør O. Møller Jensen bekræfter, at ingen vil blive fyret, fordi slagtekæden lukker. Dels regner man med at udvide beskæftigelse på slagteriets pølsefabrik, dels vil nogle af slagterne blive tilbudt arbejde ved slagtekæden på Expo Fyn, Svendborg.

Langlands svin skal slagtes i Svendborg

Her er Fyns nye svineslagteri (privatslagteri!) juli 1980

Fyn skal have et nyt privat Svineslagteri i forbindelse med Odense offentlige slagtehus.!

Sort dag på Langeland  6. december 1982

Atmosfæren på Langeland største arbejdsplads, slagteriet i Rudkøbing, er præget af resignation. Efter at virksomheden er dømt til nedlæggelse i løbet af 3-4 måneder. Men det gav alligevel et ryk i Langeland, da direktør Carlo Pedersen fra Expo-Fyn i sidste uge meddelte, at det ikke mere kan gå at holde gang i virksomheden.

Der er mange, der i dag ikke forstår på Langeland. Det er kun to år siden, slagteriet blev indlemmet i den fynske slagterifusion ved, at hen ved 90 % af andelshavere på to ekstraordinære generalforsamlinger mente at sikre slagteriets fortsatte eksistens ved at stemme for sammenlægningen. Nogle af dem fortryder i dag.

Langeland vil redde sit dødsdømte slagteri  7. december 1982

Initiativ fir at danne eget selskab og leje bygninger af Expo-Fyn

Skeptisk direktør

Det langelandske initiativ kommer ikke overraskende for direktør Carlo Petersen, men Expo-Fyn flytter maskinerne til pølsefabrikationen til Fåborg og der skal derfor investeres 5-10 millioner, hvis der skal startes en produktion.

Expo-Fyns situation er at vi har en underskudsforretning både på Langeland og i storkøkkenet i Fåborg.

Langeland vil redde sit slagteri  7. december 1982

Åbent brev til Expo-Fyns top.

Man foreslår at en gruppe mennesker lejer slagteriet og starter produktion af “Langelands Pølser”.

En lang række personer fra erhvervslivet på Langeland samt andelshavere skriver under.

Vi må have en offentlig høring

Intet håb for slagteriet på Langeland  9. december 1982

Bestyrelsen for Expo-Fyn mener ikke der er mulighed for at køre videre på Langeland. Trods en massiv og opsigtsvækkende henvendelse fra langelænderne, vil afviklingen fortsætte.

Kun 18 tager med pølserne til Fåborg  22. december 1982

Flytning af maskiner startede lige efter nytår og i løbet af 2-3 måneder vil bygningerne stå tomme.

Direktør Marius Jacobsen fratræder og Carlo Petersen overtager posten som administrativ direktør

Uro hos svineavlerne   27. februar 1983

Aktion mod Expo-Fyn for at få efterbetaling.

En kreds af utilfredse andelshavere søger at samle modstanden mod den daglige ledelses forslag til 0 efterbetaling.

Svineavlere taber millioner hver dag 18. februar 1983

Skriver Berlingske Tidende

Værsgo Langeland et helt nyt svineslagteri  19. februar 1983

Forslag om at bygge et nyt privatslagteri med en kapacitet på 225.000 svin årlig og med 200-250 nye arbejdspladser.

Slagteriet blev dog ikke til noget.

Vil bevare slagteriet  22. februar 1983

Møde i Korinth hvor utilfredse andelshavere var samlet.

Her diskuterede man i øvrigt den håndsrækning til fynske svineproducenter foreslået af Struer Andels-Svineslagteri der giver mulighed for at udbetale 30 øre per kg. I efterbetaling (I solidaritet med tabene ved Mund- og Klovsyge på Fyn, hvor svineproducenterne på Fyn tog alle problemerne – som skal diskuteres på det kommende delegeretmøde i Danske Slagterier)

Expo-Fyn fik sidste år del i de 56 millioner kr. som slagterierne i fællesskab ydede til dækning af tabene ved Mund- og Klovsyge

Tankerne om at give et ekstra tilskud er modtaget lige positivt alle steder. Opfattelsen er at Expo-Fyns økonomiske problemer ikke kun skyldes mund- og klovsygen.

De der skulle styre har ikke forstået det  23. februar 1983

På svineavlernes årsmøde i Odense kom følgende udtalelse

Hvad ville man gøre i en industrivirksomhed i en tilsvarende situation? Man ville skifte hele direktionen ud!

Nyt chok: Expo-Fyn vil fyre 70 i Svendborg   28. februar 1983

Slagterkæde lukkes for at rette op på koncernens driftsresultat 70 mister job slagtekæden i mølpose.

Expo-chok må sætte gang i strukturdebat  10. marts 1983

Vi kunne forudse situationen, siger landboformand. Hverken slagteriet i Rudkøbing og Svendborg kunne overleve udenfor fusionen, men de kunne måske overleve i fusionen hvis ikke investeringerne var centraliseret omkring Odense og Fåborg

Det laller bare af sted i Expo   12. marts 1983

Leverandør retter hård kritik af salgsindsatsen på Expo afdelingen.

Ikke en øre ril de fynske svineavlere

Solidarisk erstatning på 22 mill. Kr. afvises på delegeretmødet i Danske Slagterier

Det mørkeste år for Tulip 24. marts 1983

Men nu er bunden nået lød det på generalforsamlingen

Expo-Fyns ledelse red stormen af  24. marts 1983

Garveri skal nu kulegraves 24. marts 1983

Økonomien stadig ikke tilfredsstillende for Expo-Fyn

Sten Danø

Kendt erhvervsmand bliver indmeldt i bestyrelsen for Expo-Fyn.

Expo tvunget til fusionsforhandlinger  10. juli 1982

Expo-Fyn er gået til forhandlingsbordet med Tulip,

Slagteriernes problemer vokser

Den britiske havnearbejderkonflikt stopper for 60 % af eksporten

Måske fusion per 1. oktober 1984  19. juli 1984

Forretningsudvalgene for Expo-Fyn og Tulip har i dag været samlet til møde.

Der er fortsat en positiv forhandlingsvilje

Måske fusion med Expo-Fyn til nytår  10. august 1984

Tulips formand Vagn Skovsen. det bliver nok først til nytår

EXPO-møde om fusion

Det 120 mand store repræsentantskab i Expo-Fyn bliver på onsdag orienteret om hvor langt bestyrelses forretningsudvalg er nået i fusionsforhandlingerne

Samtidig mødes Tulips repræsentantskab.

Der skal bindes 80 kr. i halen på hver fynsk gris 29. august 1984

De skal have penge med, hvis Expo-Fyn fusionerer. Pengene skal indgå i en driftsfond, som skal bringe Expo-Fyns egenkapital op på et niveau som går en fusion med Tulip mulig.

Storfusion koster Fyn 82 millioner

Expo og Tulip er enige, men medlemskab er ikke gratis – det kommer til at koste 62 millioner.

Det er uvisheden om hvor mange andelshavere der forlader Expo i tilfælde af fusion, det er den største hurdle for en sammenslutning af de 2 slagterier.

Det forventes at mindst 90 % af andelshaverne skal fortsætte.

Stort flertal bag Expos fusionsønsker  30. august 1984

Repræsentantskabet sagde ja til driftsfond og fusion.

Stor informationskampagne i Expo-Fyn  31. august 1984

Andelshavere skal orienteres om fusion

Expo ledelsen havde brændt broen bag sig  september 1984

I det følgende er gengivet en artikel i sin helhed af lektor cand. Oceon. Niels Andersen, Odense Universitet, som kommenteres i en række artikler.

På sit møde den 18. september vedtog repræsentantskabet for Expo-Fyn at fusionere med Tulipslagterierne, og dermed forsvinder formentlig det sidste selvstændige slagteri på Fyn fra den 1. Januar 1985

Men måske går det anderledes. Det afhænger af landmændenes reaktioner. Hvis et tilstrækkeligt stort antal melder sig ud af Expo-Fyn og tilslutter sig andre slagterier, så forsvinder forudsætningerne for Tulips accept, og dermed falder fusionen til jorden. Måske vil det være den bedste løsning set fra landmændenes side.

Det er råvarerne, der tæller

Det vedtagne fusionsforslag indebærer opbygningen af en driftsfond i resten af 1984, og det indebærer en reduceret efterbetaling til de fynske landmænd i de næste to år. Men fusionen bliver kun til noget, hvis Tulip sikres leverancer af 60 mill. kg svinekød fra de nuværende Expoleverandører. At Tulip kræver så stor en tilslutning, viser med al ønskelig tydelighed, at det er grisene og dermed råvarerne, man er interesseret i, og ikke virksomheden. Man skal have sikkerhed for:

1. at grisene følger med,

2. at man ikke betaler penge for at overtage dårlige faciliteter og en stor gæld og

3. at man får fuld suverænitet over alle fynske slagteanlæg. således at man kan          rationalisere, nedlægge og sammenlægge, som man finder det for godt. Og det er der naturligvis ikke noget at sige til. Hvorfor skulle de jydske landmænd dog betale til de fynske landmænds kreditorer.

Hvorfor loyal nu?

Men gennem driftsfonden og de mindskede efterbetalinger pålægger man imidlertid reelt andelshaverne i Expo-Fyn en hæftelse for gælden i selskabet, og man kan undre sig over, hvad der skulle få landmændene til at følge denne kostbare omvej. Hvis Expo-Fyn alligevel ophører som et selvstændigt slagteri, så kan man jo lige så godt melde sig ud med det samme og blive andelshaver i et Jydsk eller måske et sjællandsk slagteri.

At blive i Expo-Fyn af 1oyalitetsgrunde kan der i hvert fald ikke være tale om mere. Hvordan kan man være loyal overfor et slagteri og en ledelse, der i den grad har klokket i det. En ledelse som med sine kortsigtede handlinger og skiftende kurs har bragt slagteriet til fallittens rand?

Man har ved fusionsaftalen effektivt fjernet enhver loyalitet og opbakning bag det fynske slagteri, og når loyaliteten først er væk, så kan landmændene naturligvis hurtigt finde ud af, hvor der er flest penge at hente.

Hvorfor skulle landmændene dog betale pengeinstitutternes risikovillige kapital? Hvorfor skal de enkelte landmænd bøde for ledelsens uduelighed?

Når kreditorerne går ind for fusionsplanerne og er villige til at lave gældssanering for 20 mill. kr., så er det fordi man frygter at tabe betydeligt flere penge, end hvis man ikke gjorde det. Det må ledelsen naturligvis kunne se, så hvorfor så gennemføre en fusion, der giver andelshaverne så dårlige økonomiske vilkår?

Skal man se lidt kynisk på sagen, så kan pengeinstitutterne nok bedre bære et tab, end svineproducenterne kan. Nu skal Expo-Fyn ud og sælge fusionsaftalen til landmændene i den kommende tid. Man skal være en god pædagog for at kunne overbevise fornuftige landmænd om, at en reduceret efterbetaling i to år og en opkrævning på 80 kr. pr. gris i resten af 1984 er bedre end fuld efterbetaling og ingen opkrævning.

Expo ligner Rovsing

Det er nærliggende at sammenligne Expo-Fyns situation med Chr. Rovsings. I begge tilfælde er der tale om for stor en gæld og for lille et salg. I tilfældet Chr. Rovsing træder selskabet i betalingsstandsning og erklærer sig senere konkurs, hvorefter man forsøger at føre de levedygtige dele af virksomheden videre ved at afhænde dem til andre, som så tilfører ny kapital.

I tilfældet Expo-Fyn lader man leverandørerne af selskabets råvarer betale den oparbejdede gæld, og kalder det for en fusion. Men hvorfor likviderer man ikke også her? Så kunne man afhænde anlæggene til Tulip eller evt. andre interesserede og lade disse drive dem videre på normale vilkår. Måske kunne man afhænde slagteriet i Fåborg til en kreds af landmænd på Sydfyn og Langeland. De har jo tidligere vist interesse for at starte noget nyt. Og så kunne Fyns nuværende leverandører søge hen til de slagterier, som de synes bedst om, eller som giver dem de bedste økonomiske betingelser

Noget er gået helt skævt

Fusionsaftalen er den foreløbige afslutning på et noget besynderligt hændelsesforløb, som nok kan give en udenforstående grund til undren. Her har man et naturligt afgrænset område med tilstrækkeligt med gode svin og med effektive landmænd, og så kan man alligevel ikke få et slagteri til at fungere bare nogenlunde tilfredsstillende. Der må være noget i fusionens tilblivelse og liv, som er gået helt skævt, og som man må kunne lære noget af. Der må være blevet begået nogle fejltagelser, som andre ikke behøver at gøre om. Umiddelbart er det i hvert fald forunderligt, at det ikke skulle være muligt at drive et slagteri på Fyn.

Fusionens start

ExpoFyn blev dannet med virkning fra 1. januar 1980 af andelsslagterierne i Odense, Fåborg, Rudkøbing og Svendborg, men det lykkedes aldrig at få sammenslutningen til at fungere på en tilfredsstillende måde. Fusionens første direktør fratrådte efter et par år, hvorefter der ikke var nogen direktør i ca ½ år. Dette giver allerede anledning til en række spørgsmål. Havde man ikke givet direktionen mulighed for at rationalisere og høste fusionsfordelene? Var de manglende resultater forårsaget af for megen politisering i bestyrelsen og i de forskellige enheder? Var salget for dårligt ledet, og kunne tabene ved leverancerne til Japan være undgået?

Hvorfor ny strategi?

Man nedlagde derefter slagteriet i Rudkøbing og stoppede for slagtningerne i Svendborg, man lod et konsulentfirma analysere virksomheden og man gennemførte en række organisatoriske ændringer, men alligevel kunne der ikke ydes restbetalinger. I foråret 1984 fastslog man imidlertid i beretningen for 1983, at vendepunktet var kommet. og at alt nu gik fremad.

Slagteriet var blevet meldt ud af Ess-Food hvilket ville give større indtjening, ag salget af Fåborg Middagsretter og Langelands Pølser skulle styrkes. Her kan man spørge, om denne strategi egentlig var særlig frugtbar. Hvad byggede man optimismen og selvbevidstheden på? Hvad gjorde man for at føre strategien igennem til et frugtbart resultat?

I foråret 1984 blev det endvidere besluttet at erstatte generalforsamlingen med et repræsentantskab, hvilket førte til forskellige forviklinger om bestyrelsens sammensætning, idet hele den nyvalgte bestyrelse trak sig tilbage og en helt ny måtte vælges. Den nye bestyrelse var næppe kommet til. før den indledte fusionsforhandlinger med Tulip. – forhandlinger som altså er resulteret i det forslag til fusion, som netop er blevet vedtaget.

I efteråret 1983 udtalte direktør Carlo Petersen, at der ikke var planer om en fusion med Tuip, for den ville blive alt for dyr for andelshaverne. Hvad fik den nye bestyrelse til så hurtigt at ændre strategien for slagteriet? Havde salget svigtet? Pressede kreditorerne på? Havde det været et strategisk fejlgreb at melde sig ud af Ess-Food

Halvhjertet politik

Det er muligt, at en fusion med ‘Tulip-slagterierne efterhånden er en god driftsøkonomisk løsning for Expo-Fyn, men det synes som om slagteriets ledelse næsten systematisk har udelukket alle andre muligheder – bortset fra konkurs – ved at føre en halvhjertet politik. Ved ikke at føre de beslutninger igennem, som man havde truffet, og ved gentagne gange at skifte retning midt i forløbet.

Efter fusionen i 1980 høster man ikke rationaliseringsfordelene ved en sammenlægning. Først efter to år viskede man tavlen ren og lod den nye direktør begynde at rationalisere. Man besluttede at styrke forædlingen og at melde sig ud af Ess-Food og man fastslog i den strategiske plan, at Expo-Fyn fortsat skulle være et selvstændigt slagteriselskab.

Få måneder senere kaster den nye bestyrelse sig ud i fusionsforhandlinger, fordi man nu mener, at ‘Tulip bedre kan forestå forædlingen og salget. Man når således ikke at få opbygget en selvstændig salgsorganisation, og da man regner med, at fusionen med Tulip bliver en realitet, vil man ikke opbygge en salgsorganisation for så at nedlægge den igen efter sammenslutningen. I sommerens løb må man derfor have befundet sig i salgsmæssigt vakuum, og de seneste tal fra ledelsen synes at bekræfte dette. Lagrene og gælden er vokset, og man befinder sig igen i bunden af slagterirækken.

Man har således brændt broerne bag sig og anbragt sig solidt i lommen på Tulip og kreditorerne. Der er gode grunde til at fusionere, f.eks. dem som man selv fremfører, men det kunne man først vide efter en nærmere analyse. Ved så bastant at gå ind for fusionen fra begyndelsen af har man ikke gavnet sin egen og dermed de fynske landmænds udgangsposition. Fusioner giver som regel det mest tilfredsstillende resultat, når det er nogenlunde ligeværdige parter, der forhandler. Hvis der er tale om, at en stærk virksomhed overtager en nødstedt, så bliver resultatet nærmest et diktat. I dette her tilfælde har ledelsen fra Expo-Fyn kastet det hele fra sig og opgivet ævred.

Nu skulle der een gang for alle skabes ro. Sandsynligvis biiver det gravens ro for det fynske slagteri.

Farlig rapport

Man kunne ønske, at T. Bak-Jensen rapporten om den danske slagteribranche aldrig var blevet offentliggjort, for den er i hvert fald i dette tilfælde blevet misbrugt i en kedelig grad. Den nye bestyrelsesformand har brugt rapporten som en undskyldning for at fusionere. Man har taget rapportens kvalificerede gæt om udviklingen som kendsgerninger og anbefalinger og har fået kastet et skær af autoritet over beslutningen. T. Bak-Jensen rapporten synes direkte at være farlig for den danske slagteribranche. Den giver ledelserne skyklapper på. Den har helt åbenbart fået branchens ledere til ensidigt at fokusere på fusioner og skabelsen af -fuldbårne virksomheder, hvorved al konstruktiv tænkning og fremskridt blokeres. Man må derfor frygte, at en slagteriledelse. der kommer ud for vanskeligheder, som det første vil se sig om efter en fusionspartner i stedet for at tage fat på at løse problemerne. Derved bliver mulighederne for specialisering, særpræg og på lidt længere sigt en bedre udnyttelse af markedsmulighederne mindre.

Afskrækkende eksempel

Når Retsforbundet og andre udtaler frygt for monopoler inden for andelsbevægelsen, så skyder de på de forkerte. Det er et sundhedstegn, når en ledelse vil have virksomheden til at vokse og til at være profitabel og i den forbindelse rationaliserer, udvider markedsandele og køber andre virksomheder op. Man skal ikke skyde på de dygtige og fantasifulde og initiativrige, men på de opgivende, fantasiløse, passive og dårlige. Dem som af bekvemmelighedsgrunde søger beskyttelse hos andre. Så man kan reformulere andelsbevægelsens problem fra at være et monopoliseringsproblem til at være et ledelsesproblem. Fejlen ligger hos dem, som giver op og lader sig købe, og følgelig skal man kaste blikket på, hvorledes hoveddelen af andelsselskaber fungerer og bør fungere.

Derfor kan hændelsesforløbet i omkring Expo-Fyn gå hen og blive å en illustrativ case. Et afskrækkende og lærerigt eksempel på, hvorledes man ikke skal bære sig ad i fremtiden. Et eksempel på kortsigtet målfastlæggelse og dårligt fungerende medlemsdemokrat, på zigzag kurs og politisering, Et eksempel på hvordan man roder sig ind i nogle vanskeligheder og derefter kaster det hele fra sig.

Analyse tiltrængt – men tør man?

Når man som udenforstående ser på hændelsesforløbet for den fynske slagterifusion, så rejser der sig således en lang række spørgsmål, som mange uden tvivl gerne så besvaret.

Meget trænger til at blive belyst og analyseret nærmere, og hvis ledelsen for Expo-Fyn vil give grønt lys for udlevering af det nødvendige materiale, så vil jeg gerne påtage mig – evt. i samarbejde med interesserede kolleger og studerende – at analysere hele hæn delsesforløbet omkring den fynske slagterifusions tilblivelse, liv og død. Men tør man det?

Fusion bedst med ligeværdige partnere

Tulip – ikke den eneste, men den bedste løsning  3. oktober 1984

Siger formanden for de fynske svineproducenter Knud Jacobsen – kommenterer Niels Andersens artikel og kommenterer loyalitet og opbakning fra de fynske svineproducenter – netop ved denne opbakning er man med til at sikre, at der fortsat er slagterivirksomhed på Fyn. Det betyder forsat beskæftigelse på virksomhederne og det betyder at producenterne kan få slagtet deres svin på Fyn, så man derved undgår unødig transportsvind – og dødelighed.

Expo sluges af Tulip – chefen går  19. september 1984

Fusion synes at kunne få massiv tilslutning  6. oktober 1984

Producenter bruger kneb for at undgå Expo-afgift   19. oktober 1984

Expo-Fyn truer med bøder

Tulip og Expo-Fyn går sammen 30. november 1984

Fusionen er en realitet til nytår

TULIP Slagterierne a.m.b.a.                                                            Vejle, den 22.11.1984 EM/ i e

P R E S S E M E D D E L E L S E

Fusionen mellem TULIP Slagterierne a.m.b.a. og Andelsselskabet EXPO‑FYN bliver en realitet pr. 31.12.1984.

TULIP’s repræsentantskab kunne på et møde torsdag aften konstatere, at de væsentligste betingelser i fusionsaftalen bliver opfyldt.

Fynske svineproducenter skulle iflg. aftalen minimum levere 50 mil]. kg./år. Dette er opfyldt med 61,5 mil]. kg.

Derudover skulle der indgå tiltrædelseserklæringer på mindst 57 mil]. kg. ‑ dette er også blevet opfyldt.

Siden midten af september er der arbejdet med forslag til omstrukturering af EXPO‑FYN’s organisation.

Samkøringen af virksomhederne betyder, at de centrale funktioner indgår i TULIP’s centraladministration i Vejle, hvorimod der lokalt vil blive bibeholdt det nødvendige antal medarbejdere til at styre produktionen. Som en konsekvens af dette har ca. 30 medarbejdere i Odense og Fåborg fået deres opsigelse med fratræden over de kommende måneder.

Det fortsættende selskab vi] være disse veluddannede og stabile medarbejdere behjælpelig med ansættelse i andre firmaer, bl.a. gennem annoncering i dagspressen.

Aktiviteterne og investeringer på produktionsområdet vil blive intensiveret efter ovennævnte afklaring, og den vil på lang sigt medføre en øget beskæftigelse på de fynske anlæg i den fremtidige virksomhed.

Tulip Svendborg lukker i 1986