Holstebro Svineslagteri Privat

I Holstebro var det første slagteri allerede startet i 1868, da købmand Niels Holst i Østergade udvidede sit salteri med tilbud til egnens landmænd om også at slagte for dem.

Nogen ubetinget succes blev det dog ikke, og den private slagterivirksomhed skrantede slemt, indtil den i 1879 fik ny ejer, Th. Christiansen fra Varde, som straks efter overtagelsen gik i samarbejde med den 35‑årlige Magnus Kjær.

Kjær var allerede som 17‑årig gået ind i fedevarebranchen og havde fået størstedelen af sin uddannelse i udenlandske firmaer. Bl.a. havde han i England sat sig ind i de engelske forbrugeres ønsker og behov. ‑ Den viden udnyttede han, da Th.Christiansen og han startede den virksomhed, de kaldte Holstebro Svineslagteri. Allerede samme år, 1879, blev navnet Royal Dåne med en kongekrone over, knyttet som bomærke til slagteriet.

Efter endnu et par år blev Magnus Kjær eneejer, altså på et tidspunkt, da der endnu ikke var gjort noget tilløb til et slagteri i Herning. Som tidligere nævnt var det derfor ham, der modtog mange af de svin, som landmændene her var begyndt at producere.

Den energiske slagterimand ville i øvrigt lave et slagteriudsalg i Herning. I hvert fald kunne man i juli 1888 i Herning Folkeblad finde denne annonce fra ham:

 Magnus Kjær Holstebro Svineslagteri.

En Butik med kælder og 1 a 2 Værelser i Midten af Herning og Butikken vendt mod Nord ønskes straks.

Om butikken blev til noget, lader sig ikke fastslå, men i så fald var den Hernings første slagterforretning. Nogen lang levetid har den dog ikke haft, for den er i dag totalt glemt i Hernings handelshistorie.

Magnus Kjær havde brugt sine øjne og øren godt i England, og han satte alle sine kræfter ind på at skabe det lange, magre baconsvin, der skulle blive så stærkt medvirkende til, at Danmark senere kunne overtage Irlands rolle som hovedleverandør af bacon til det engelske marked.

Magnus Kjær skrev pjecer for at få bønderne til at producere den nye bacontype, og han købte i England avlsdyr af den ægte Yorkshire‑race, som han tilbød landmændene. Desuden opstaldede han importerede raceorner på slagteriet.

Resultatet af denne indsats og mangen heftig disput med tidens autoriteter lod ikke vente på sig. Flere og flere svin kom i bedste klasse, og landmændene så, at det kunne betale sig at producere de eftertragtede > nye« svin. Inden Magnus Kjær døde i 1893, kun 50 år gammel, oplevede han, at hans anvisninger bar dansk svineeksport frem på noget, der er sammenlignet med en flodbølge.

Ved Magnus Kjærs død kom Holstebro Svineslagteri delvis på engelske hænder, idet G. W. Burrovs i London gik i kompagniskab med en af Kjærs elever, Poul Nørgaard. Denne havde været den første forretningsfører for Danmarks første andelsslagteri i Horsens,

men han indgav hurtigt sin afskedsbegæring, idet han fandt, at han ganske uberettiget blev beskyldt for at have taget returkommission i forbindelse med handler i England.

Nu vendte Poul Nørgaard tilbage til Holstebro, hvor han efter nogle år blev eneejer. Senere erhvervede han også Randers Svineslagteri og drev begge virksomheder fra sit hovedkvarter i Hellerup.  Poul Nørgaard var en alsidig begavelse både politisk, diplomatisk og forretningsmæs­sigt. I seks år var han medlem af Landstinget.  og da der efter 1. verdenskrig blev brug  for folk fra erhvervslivet i de danske repræsenta­tioner i Men karrieren i diplomatiet blev kun kort, for han døde allerede i 1923, kun  57 år gammel.

Nørgaard havde i 1921 solgt begge sine slagterier til et aktieselskab under G. W. Burrows i London. Direktør i Holstebro blev den senere borgmester Hjalmar Sørensen. Det var under ham, slagteriet flyttede fra Østergade til om­ rådet mellem Struervej og banelinien, hvor der opførtes et moderne slagterikompleks.

Men tredivernes krise og den efterfølgende besættelsestid medførte stagnation og tilbage­gang. I 1946 var man helt nede på 9200 slagt­

ninger (mens man i Herning havde 41.000 og i Skjern 19.000), men dette år kom også til at tegne bølgedalen.

Kreatureksportør Ivar Lundgaard havde netop overtaget slagteriet, og denne ener inden for dansk landbrugseks­port forstod virkelig at sætte skub i tingene.Med J. M. Ferdinand som direktør og daglig leder blev slagtningerne tidoblet i løbet af otte år, og man begyndte at lave skinker til det

amerikanske marked. Desuden byggede Ivar  Lundgaard i 1952 Europas mest moderne kreaturslagteri, der under navnet Lundgaards Eksportslagteri blev landets største.

Denne del af virksomheden beholdt Ivar Lundgaard, da han i 1957 solgte aktiemajoriteten i svineslagteriet til det københavnske konservesfirma Normeat, der var ejet og ledet af Frode S. Jacobsen, en dynamisk forretningsmand med blik for salgsmulighederne i udlandet. Medarbejderstaben på svineslagteriet var da i Lundgaards tid vokset fra 38 til 240.

F. S. Jacobsen iværksatte en stor udvidelse med henblik på industriel forædling af svinekroppene til konserves og pølsemagerivarer. En konservesfabrik, der stod klar i 1960, blev landets største fabrik for Luncheon Meat, og det var i Holstebro, man fandt frem til at komme pølser i en pakning af aluminiumsfolie, let at opbevare og let at åbne, blot med en saks. Den store pølsemaskine kunne lave 20.000 pølser i timen, men blev dog aldrig den succes, man havde ventet.

En ny udvidelse til 6 mill. kr. blev afsluttet i 1971, og der kunne nu årligt produceres 15.000 tons konserves. Slagteriet havde 4000 leverandører fra Thisted til Ringkøbing i vest og fra Mors over Salling til Aars i øst. De leverede 355.000 svin og søer om året, og omsætningen var på 235 mill. kr., så der var virkelig kommet gang i tingene.

En tredjedel af Danmarks eksport af Luncheon Meat kom nu fra Holstebro, og slagteriet var Danmarks fjerdestørste eksportør af kødkonserves. For at sikre videreførelsen besluttede F. S. Jacobsen og fru Norma Jacobsen ‑ det var ende, der i familiens køkken sammen med sin mand eksperimenterede sig frem til succesen Pork Luncheon Meat ‑ i 1978 at oprette en fond, der skulle overtage hele aktiekapitalen i Normeat A/S, når den første af ægtefællerne døde. Det skete allerede tre måneder efter, og Holstebro Svineslagteri fejrede derfor i 1979 sit 100 jubilæum som fondsejet virksomhed.

I tiden fra da og indtil fusionen med Quality i 1985 skete betydelige udvidelser og moderniseringer. Der var kommet ny ledelse med O. T. Krogsgaard, Hellerup, som formand for Frode S. Jacobsens Fond og slagteriet og med Ole Laustsen som direktør. Man købte omkringliggende ejendomme, så der blev et sammenhængende areal til udvidelser, og man var på fusionstidspunktet i færd med udvidelser til 120 mill. kroner, der faktisk ville skabe et helt nyt slagteri i Holstebro.

Der blev således bygget ny slagtegang til 300 svin i timen, nye kølerum, køletunnel og lagerbygning til konserves. Op mod 400 tons forlod hver uge virksomheden eller ca. 20.000 tons årligt.

Slagteriet blev også udvidet med nye stalde, og i perioden 1982‑85 gav ekspansionen sig udslag i 80 pct. flere slagtninger. I England var etableret salgskontor og startet en slicefabrik i Wellingborough ved Northampton 100 km nord for London.

31.12.1991 blev Quality slagterierne fusioneret med DANISH CROWN

5.5.2012 meddeles det: Danish Crowns bestyrelse har i dag besluttet endegyldigt at lukke svineslagteriet i Holstebro. Produktionen på slagteriet blev indstillet sidste sommer, og slagteriet lagt i mølposen, så anlægget kunne startes op, hvis råvaregrundlaget igen ville stige.

Det er endnu ikke sket, og der er ikke udsigt til, at produktionen af slagtesvin i Danmark på kort sigt vil stige tilstrækkeligt til, at det kan retfærdiggøre at afdelingen fortsat ligger stille. Beslutningen kommer til at berøre nogle få medarbejdere, der vil blive tilbudt andet job i det omfang, det kan lade sig gøre.

Dette billede stammer fra DANISH CROWN’ s hjemmeside.

Kreaturslagteriet lukkes ikke og fortsætter i 2012

*)Kræver adobe reader som kan downloades på: www.adobe.com