Tilbage til: Alle slagterierne
Slagteriet startede i 1930
Slagteriet var nr 53 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 53.804
Fusion: Slagteriet fusionerede i 1972 med ØAS (Østjyske Andelsslagterier i Hadsten,
Anlæg: Senere købt af Vestjyske Slagterier. Solgt igen i 1999 i forbindelse med fusioneringmed Danish Crown.
Allerede i 1911 ved udløbet af en periode i Randers Andels‑Svineslagteri var der tale om at oprette et andelsslagteri for Rougsø og en del af Sønderhald Herred men spørgsmålet blev udsat, og krigen1914-1918 lagde senere hindringer i vejen. Først da man nåede frem til tyverne, blev sagen atter taget op, bl. a. på husmandskredsens generalforsamling i 1928, og efter at der fra byen Allingåbros side var gjort et arbejde for at skaffe midler til veje, så der kunne tilbydes gratis grund m. m., og tanken i øvrigt vandt tilslutning hos landmændene i oplandet, blev sagen bragt til endelig løsning.
Den 9 .august 193o afholdtes da den konstituerende general-forsamling for RougsøSønderhald Herreders Andels‑Svineslagteri, og slagteriets første formand blev gdr. A. Glavind, Fausing. Som daglig leder af virksomheden blev antaget direktør L. Weiss‑Hansen.
Kort efter at slagteriet optog sin produktion, kom perioden med svinekortene, der efterfulgtes af krigen, så nogen særlig omfattende produktion kunne der følgelig ikke blive tale om i virksomhedens første leveår. Først da man i slutningen af fyrrerne havde fået krigen noget på afstand, og der atter begyndte at komme foderkorn til landet, steg slagtningerne, og man kunne fremefter notere en større fremgang, der har givet basis for en god økonomisk drift. I starten var der 957 andelshavere, der gennemsnitlig leverede 21.233 per år i årene 1931 – 1940.
Tegning ikke dateret.
De stigende slagtninger og hele den tekniske udvikling har stillet krav om betydelige udvidelser, og der er i tiden 195o‑61 opført ny bygning til pølsemageri og ekspedition, foretaget ombygninger og udvidelser af køleanlæg samt opført nyt tilskærerum med direkte nedsaltning af bacon fra tilskæringen. Endvidere er der bygget nye folkestuer, tarmhuset er ombygget og udvidet, ligesom kontorerne er blevet udvidede og moderniserede.
Der er også i årene efter den anden verdenskrig oprettet flere udsalg. Af nyere produktioner, der er taget op gennem de senere år, er også spegepølser for eksport til oversøiske markeder.
Også forsøgsarbejdet er blevet plejet, og man har deltaget i de lokale foretagender på forskel Der er udstationeret et betydeligt antal orner, og slagteriet er medejer af svineforsøgsstationen på > Kronjyden«, hvor afkom efter anerkendt avlsmateriale bliver afprøvet.
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip i årene 1970 – 1984 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. A. Glavind, Fausing | 1930 | 1937 |
| Gdr. Chr. Høeg, Bode | 1937 | 1946 |
| Gdr. Anton Simonsen, Drammelstrup | 1946 | 1969 |
| Propr. Frits Gæmelke, Lundballegård | 1969 | 1972 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| L. Weiss‑Hansen | 1931 | 1942 |
| E. Kotyza | 1942 | 1972 |