Tilbage til: Alle slagterier
Slagteriet startede 4..1 1924
Slagteriet var nr. 19 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 140.368I
1968 køber slagteriet Bylderup-Bov slagteriet
Fusion: : 5/10 1970 Slagteriregion SYD, Gråsten.
Region SYD blev i 1994 en del af DANISH CROWN
Anlæg: Slagtning ophører i 1978 i Gråsten. Samtidig starter slagtning og anden produktion i det nye slagteri i Blans, begge dele fortsætter i 2000. I 2000 blev grunden i Gråsten solgt til byggefirma der bygger luksusboliger på den attraktive grund nær vandet i Gråsten
Jubilæumsskrift: ja
Som et led i den udbygning af de danske andelsslagterier, der fandt sted efter genforeningen med Nordslesvig, oprettedes med stiftende generalforsamling den 15. december ,Gråsten Andelsslagteri. Til formand valgtes gdr. Chr. Petersen, Palæet, Gråsten, og efter at der var opført bygninger og anlæg, begyndte driften den 2. januar 1924 med direktør H. N.Skensved som daglig leder.
De følgende år skete en stærk udvikling, der bl. a. gav sig udslag i, at andelshavernes tal blev fordoblet gennem de første 10 år af slagteriets levetid. En tilsvarende forøgelse af tilførslerne fandt sted, men med svinereguleringen i trediverne og under den efterfølgende krigsperiode blev der sat en naturlig bremse for udviklingen.
Billedet er fra ca. 1960
Efter den anden verdenskrig er der på alle områder sket en stærk udvikling. Slagtningerne, der gennem trediverne ikke nåede meget over 6o.ooo svin årlig, steg til ca. 720.000 i gennemsnit for perioden 1956‑60. Også de øvrige afdelinger viste en tilsvarende fremgang, bl. a. kreaturslagteriet, hvor man i perioder nåede op på ca. 10.000 stk. årlig.
For at imødekomme denne udvikling har det været nødvendigt at udbygge slagteriet i betydeligt omfang. Umiddelbart før anden verdenskrigs afslutning blev et tidligere opført kreaturslagteri ombygget, så det kunne tage de forøgede slagtninger, der blev foretaget bl. a. med eksport til tyske frihavne for øje. I forbindelse med kreaturslagteriet er der opført et frysehus, baseret på at samle og nedfryse varer bestemt for eksport til de europæiske markeder. Tilgangen af varer til denne afdeling har været så stor, at man gentagne gange har måttet skride til udvidelser.
I svineslagteriet er det ‑ foruden en almindelig, modernisering ‑ navnlig køleforholdene, man har koncentreret sig om. Samtlige svinekølerum er blevet omdannet til hurtigkøling, ligesom tilskæringshallen kom under køling. De tiltagende tilførsler af svin foranledigede, at der blev opført nye foldebygninger
Fusionen: Region Syd Gråsten
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om EXPO Fyn i årene 1970 – 1984
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
Formænd: | Fra: | Til: | |
Gdr. Chr. Petersen, Palæet, Gråsten | 1922 | 1933 | |
Gdr. J. Lauesgård, Kiding | 1933 | 1951 | |
Gdr. Hans Møller, Blans | 1951 | 1958 | |
Folketingsmand Johan Philipsen, Lundtoftbjerg | 1958 | 1970 | |
Direktører | Fra: | Til: | |
H. N. Skensved | 1924 | 1958 | |
H. Bossen | 1958 | 1968 | |
Gert S. Haurum | 1968 | 1970 |
.