Syd-fusionen

Tilbage til: Alle slagterier

SYD FUSIONEN

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier. Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. I det følgende er uddrag af journalisterne artikler om den syd jyske fusionering  i årene 1968-1998.  De tre slagterier Aabenraa, Graasten og Sønderborg dannede Region Syd 5.10.1970

Avisartikler:(Avisoverskrifterne er vist med denne skrift)

 1969.01  En kommende Sønderjysk Fusion Af formanden for Gråsten Andelsslagteri~ gårdejer Johan PhilipsenNår jeg har bedt de sønderjyske dagblade om at afse spalteplads til følgende betragtninger, er årsagen ikke ‑alene, at spørgsmålet har almen interesse og betydning for alle landmænd i landsdelen, men også at der, under den diskussion der naturligt er om spørgsmålet, er fremkommet synspunkter, som ikke er rigtige. Summen af disse synspunkter går ofte ganske enkelt ud på, at mange opfatter det derhen, at hvis blot de sønderjyske slagterier danner en fusion, så får svineproducenterne flere penge, næsten med øjeblikkelig virkning. ‑

Endvidere forudsættes det, at en fusion alene og hurtigt kan løse afsætningsproblemerne for kreaturer på en bedre måde. På grundlag af disse synspunkter er skabt forventninger, som ingen kan indfri. Hertil kommer det forhold, at Gråsten Andelsslagteri i forhandlingerne med vore kolleger har indtaget en noget afvigende stilling i forhold ti) de andre fem slagterier.

Gråsten
1969.02 Gråsten Andelsslagteri overvejer slagteri‑fusionI går eftermiddags var bestyrelsen og repræsentantskabet for slagteriet og repræsentantskabet for Gråsten slagteriet i Gråsten samlet til møde på ‘Hotel Gråsten, hvor man i hovedsagen drøftede slagteriets stilling til en eventuel slagteri‑fusion i Sønderjylland, og som formanden for slagteriet, folketingsmand Johan Philipsen, Lundtoftbjerg, for et par dage siden redegjorde for her i bladet.

Andelsslagteri har på et den 10. januar 1969 afholdt møde drøftet planerne for en Sønderjysk slagteri‑fusion. Mødet må betegnes som en første behandling af spørgsmålet. De mødte var endvidere enige om under et særskilt punkt på dagsordenen ved den kommende generalforsamling med andelshaverne at drøfte sagen.  mødets deltagere opfordrede bestyrelsen til at underkaste Gråsten Andelsslagteri vedtægter en juridisk vurdering, specielt under hensyn til det uheldige i, hvis der ved fusionens dannelse. skulle ske en kapitaludvanding, det vil ;sige, ekstrabetaling til andelshaverne, der måtte ønske at udtrætte i henhold til oplysningsparagraffen

Det vil måske i henhold til ovenstående være  formålstjenligt at ændre vedtægterne

 

Gråsten
1969.03  Klar til forhandling om fusion Gråsten
 1969.07  Fusion vi må se Gråsten
1969.08  Fusion Åbenrå Gråsten Rødding Sønderborg Tønder Vojens
1969.10  Ønsker fusion udsat i Gråsten Omkostninger til overledelse bliver for store, og der er ingen erfaringer at bygge på endnu Gråsten
1969.12 Køb af Factory Holding Gråsten
1970.02 Johan Philipsen tror ikke på slagteriet Danmark gråsten
1970.03 Philipsen forklarer Gråstens indstilling til fusion Gråsten
1970.09 Målet med fusion – størst betaling Philipsen Gråsten
1970.09 Formanden Johan PhilipsenMålet er stadig at give andelshaverne størst mulig betaling for deres dyr

Formanden for Gråsten Andelsslagteri, folketingsmand Johan Philipsen, om slagterifusionen i Sønderjylland

Ved Gråsten Andelsslagteris ekstraordinære generalforsamling i aftes på Hotel Gråsten gav formanden for slagteriets bestyrelse, folketingsmand Johan Phllipsen, Lundtoftbjerg, en fyldig redegørelse for situationen og de forhandlinger, der har medført, at Gråsten Andelsslagteris bestyrelse og repræsentantskab nu går ind for, at der dannes en art fusion imellem slagterierne i Gråsten, Sønderborg og Åbenrå, idet han sagde:

I næsten to år har vi drøftet ændringer i slagteristrukturen i Sønderjylland. Det første krav vi i så henseende stillede, var en tilbundsgående drøftelse af sagen, inden vi tog nogen afgørende beslutning. Dette krav må nu siges at være opfyldt. –

‑Jeg har i den seneste tid mødt samme spørgsmål fra mange andelshavere d Gråsten Andelsslagterl: Hvorfor gøre ændringer, når det går godt? Inden jeg besvarer dette spørgsmål, sagde Johan Philipsen, må jeg viderebringe den kompliment, der ligger i spørgsmålet, til alle ansatte på Gråsten Andelsslagteri, og d besvarelsen vid jeg gerne sige:

Spørgsmålet indeholder en forkert antagelse ‑ nemlig den, at det er uden forandringer, at de gode resultater er fremkommet. Alle, der har deltaget i de senere års generalforsamlinger, vil vide, at der driftsmæssigt er sket meget store forandringer. Lad mig nøjes med her at sige det stærkt forenklet:

En klar adskillelse af den egentlige fabriksvirksomhed og det mekaniserede håndværk. Forandringerne har givet gode økonomiske resultater, ‑ men. har også ført til stigende investeringer og dermed krav om større årlige afskrivninger.

For at knytte forbindelse til tidligere behandling af dette spørgsmål om ”Den store fusion” holdt på at vi blandt andet burde have Esbjerg med ud over de sønderjyske –med 2 begrundelser.

For det første måtte det forhold. At vi skulle have en egentlig fællesledelse eller overledelse. Automatisk  medføre, at det var bedst at have flere svin at fordele omkostningerne på. Det forslag der fremlægges er ikke en fusion, således som vi i dansk sprogbrug nu forstår det, men vi stiller forslag om dannelsen af ét selskab med flere produktionssteder ‑ altså administrativt nå forenklet, som det kan gøres.

Den anden begrundelse .var, at Esbjerg i forvejen har anlæg til videre forarbejdning og salgskanaler til disse varer.  De sønderjyske andelsslagterier har ‑ al deres godhed ufortalt ‑ en mindre forarbejdning end landet som gennemsnit.

Nu er det ikke så enkelt at større forarbejdningsgrad automatisk betyder større indtjening, eller at initiativ altid er rigtigt.

Men det er rigtigt, at skal vi nøjes med baconproduktionen alene, vil det .betyde en halvering af efterbetalingen’.

Må jeg fra redegørelsen til generalforsamlingen i marts 1970 citere to afsnit: >Vi bør altid overveje ændringer i organisation og produktion« og senere i redegørelsen hed det: .Det må være opgaven fremover at følge udviklingen og veje fordele og ulemper mod hinanden«.

Der er kommet to nye faktorer til i denne sommer. For det første: De sammenslutninger, som er dannet, og de, der er under dannelse, tegner for Gråsten det billede, at det en dag kan blive vanskeligt fortsat at kunne købe de efterhånden ret betydelige mængder råvarer, der er nødvendige til vor konservesfabrik, især  når man også i fremtiden skal ekspandere. Derfor må det være af afgørende betydning at kunne disponere over en større mængde råvarer fra egne andelshavere.

Det andet nye forhold er, at Åbenrå vil hale forandringer og altså indirekte fremskynder en stillingtagen i Gråsten.

Overvejelserne har ført til det fremsatte forslag om et selskab, hvor »centralnervesystemet fungerer, og lemmerne (produktionsstederne) har det godt«.

Når spørgsmålet, om hvorfor gøre forandringer, når det går godt, skal besvares, må svaret altså blive, at der er sket betydelige forandringer undervejs hele tiden, og dette nye skridt ‑ alt taget i betragtning ligger t logisk forlængelse af det hidtidige, men selvfølgelig er meget større, både i sin øjeblikkelige virkning og den senere rækkevidde.

Overenskomsten indeholder bestemmelser, der tager hensyn til begrebet uretfærdig udligning, som var et gennemgående træk ved Gråstens tidligere behandling af denne sag.

Jeg har den glæde at give dette forslag en anbefaling fra en enstemmig vedtagelse i bestyrelse og repræsentantskab

Gråsten
1970.10 Fusion Slagteriregion Syd Den sønderjyske fusion vedtaget på 3 generalforsamlinger med 2116 stemmer mod 134 Gråsten
1970.10 Fusion Åbenrå Sønderborg Overvejende flertal 282 for af 293 Gråsten
1994.11 Lyset slukkes i Gråsten  Danish Crown

 

Retur til fusion generelt

 

Skriv et svar