Formanden Johan PhilipsenMålet er stadig at give andelshaverne størst mulig betaling for deres dyr
Formanden for Gråsten Andelsslagteri, folketingsmand Johan Philipsen, om slagterifusionen i Sønderjylland
Ved Gråsten Andelsslagteris ekstraordinære generalforsamling i aftes på Hotel Gråsten gav formanden for slagteriets bestyrelse, folketingsmand Johan Phllipsen, Lundtoftbjerg, en fyldig redegørelse for situationen og de forhandlinger, der har medført, at Gråsten Andelsslagteris bestyrelse og repræsentantskab nu går ind for, at der dannes en art fusion imellem slagterierne i Gråsten, Sønderborg og Åbenrå, idet han sagde:
I næsten to år har vi drøftet ændringer i slagteristrukturen i Sønderjylland. Det første krav vi i så henseende stillede, var en tilbundsgående drøftelse af sagen, inden vi tog nogen afgørende beslutning. Dette krav må nu siges at være opfyldt. –
‑Jeg har i den seneste tid mødt samme spørgsmål fra mange andelshavere d Gråsten Andelsslagterl: Hvorfor gøre ændringer, når det går godt? Inden jeg besvarer dette spørgsmål, sagde Johan Philipsen, må jeg viderebringe den kompliment, der ligger i spørgsmålet, til alle ansatte på Gråsten Andelsslagteri, og d besvarelsen vid jeg gerne sige:
Spørgsmålet indeholder en forkert antagelse ‑ nemlig den, at det er uden forandringer, at de gode resultater er fremkommet. Alle, der har deltaget i de senere års generalforsamlinger, vil vide, at der driftsmæssigt er sket meget store forandringer. Lad mig nøjes med her at sige det stærkt forenklet:
En klar adskillelse af den egentlige fabriksvirksomhed og det mekaniserede håndværk. Forandringerne har givet gode økonomiske resultater, ‑ men. har også ført til stigende investeringer og dermed krav om større årlige afskrivninger.
For at knytte forbindelse til tidligere behandling af dette spørgsmål om ”Den store fusion” holdt på at vi blandt andet burde have Esbjerg med ud over de sønderjyske –med 2 begrundelser.
For det første måtte det forhold. At vi skulle have en egentlig fællesledelse eller overledelse. Automatisk medføre, at det var bedst at have flere svin at fordele omkostningerne på. Det forslag der fremlægges er ikke en fusion, således som vi i dansk sprogbrug nu forstår det, men vi stiller forslag om dannelsen af ét selskab med flere produktionssteder ‑ altså administrativt nå forenklet, som det kan gøres.
Den anden begrundelse .var, at Esbjerg i forvejen har anlæg til videre forarbejdning og salgskanaler til disse varer. De sønderjyske andelsslagterier har ‑ al deres godhed ufortalt ‑ en mindre forarbejdning end landet som gennemsnit.
Nu er det ikke så enkelt at større forarbejdningsgrad automatisk betyder større indtjening, eller at initiativ altid er rigtigt.
Men det er rigtigt, at skal vi nøjes med baconproduktionen alene, vil det .betyde en halvering af efterbetalingen’.
Må jeg fra redegørelsen til generalforsamlingen i marts 1970 citere to afsnit: >Vi bør altid overveje ændringer i organisation og produktion« og senere i redegørelsen hed det: .Det må være opgaven fremover at følge udviklingen og veje fordele og ulemper mod hinanden«.
Der er kommet to nye faktorer til i denne sommer. For det første: De sammenslutninger, som er dannet, og de, der er under dannelse, tegner for Gråsten det billede, at det en dag kan blive vanskeligt fortsat at kunne købe de efterhånden ret betydelige mængder råvarer, der er nødvendige til vor konservesfabrik, især når man også i fremtiden skal ekspandere. Derfor må det være af afgørende betydning at kunne disponere over en større mængde råvarer fra egne andelshavere.
Det andet nye forhold er, at Åbenrå vil hale forandringer og altså indirekte fremskynder en stillingtagen i Gråsten.
Overvejelserne har ført til det fremsatte forslag om et selskab, hvor »centralnervesystemet fungerer, og lemmerne (produktionsstederne) har det godt«.
Når spørgsmålet, om hvorfor gøre forandringer, når det går godt, skal besvares, må svaret altså blive, at der er sket betydelige forandringer undervejs hele tiden, og dette nye skridt ‑ alt taget i betragtning ligger t logisk forlængelse af det hidtidige, men selvfølgelig er meget større, både i sin øjeblikkelige virkning og den senere rækkevidde.
Overenskomsten indeholder bestemmelser, der tager hensyn til begrebet uretfærdig udligning, som var et gennemgående træk ved Gråstens tidligere behandling af denne sag.
Jeg har den glæde at give dette forslag en anbefaling fra en enstemmig vedtagelse i bestyrelse og repræsentantskab |