Danske Andelsslagteriers Tarmsalg (DAT)

Tilbage til: Slagterihistorie

DAT’s fabrik i Glostrup

 

 

 

 

 

 

 

I 1912 opstod tanken om at oprette et andelsselskab med det formål at behandle og sælge svinetarme fra Andelsslagterierne. Disse havde  hidtil solgt deres produktion af tarme til bestående tarmfirmaer, og handelen foregik som regel på den måde, at man om efteråret solgte produktionen for det kommende år. Man mente dog at kunne opnå fordele ved et centraliseret salg, og spørgsmålet blev gjort til genstand for drøftelse ved andelsslagteriernes delegeretmøde i 1913,

Den 10. november 1913 blev slagterierne indkaldt til møde, og her stiftede man da Andelsselskabet Danske Andelsslagteriers Tarmsalg. Til formand valgtes gdr. Ole Olsen, Haslev, og til administrerende direktør antoges direktør H. Ankjær, tidligere andelsslagteriet i Køge. Straks ved starten sluttede 6 slagterier sig til selskabet, og med disse som grundlag begyndte det sin virksomhed den 1. januar 1914 i lejede lokaler på Strandboulevarden i København

I de følgende år sluttede flere slagterier sig til, så der i 1917 var 15 medlemmer, og andelskredsen udvidedes i de følgende år, så den i 1931 udgjorde 39 slagterier, og på det tidspunkt behandlede selskabet 6o pct. af den samlede produktion, svarende til 3 3/4 millioner tarmsæt.

I slutningen af 1916 besluttedes det at lade opføre i Vejlegade 4-10 i egne bygninger til lager og kontorer, hvortil selskabet flyttede i 1918.

Ved generalforsamlingen i 1916 havde Ole Olsen, Haslev, trukket sig tilbage som formand, og i hans sted blev valgt gdr. Jens Hansen, Nakke.

Selskabet arbejdede sig gennem de første år frem til en solid position i kraft af varernes kvalitet og sortering. Næsten hele produktionen gik til eksport, og denne fandt sted ikke alene til mange europæiske lande, men også til flere oversøiske pladser. Dets varemærke D. A. T. blev efterhånden velkendt og nød stor anseelse i de lande, hvor varerne kom frem.

Oprindelig beskæftigede selskabet sig udelukkende med behandling og salg af tarme, men på generalforsamlingen i 1920 vedtoges det, at man også skulle optage forretningen med andre slagteriprodukter, og der blev i de følgende år oparbejdet en ret betydelig omsætning i varer som fedt, lever, nyrer, oksetarme, kød‑ og benmel m. m.

Krigsårene 1 940‑45 blev en rolig periode for selskabet, da slagtningerne var små og eksporten udelukkende gik til Tyskland. Efter krigen stod det klart, at selskabets anlæg i Vejlegade var for lille og urentabel, og i 1947 blev det da vedtaget at bygge en hel ny virksomhed.

På en velegnet grund i Glostrup opførtes så i årene 1948‑5o en helt ny virksomhed for tarme, som vel næppe har sin lige i verden. Med denne nye virksomhed blev der skabt muligheder for en viderebehandling af tarme gennem udvidet sortering.

Gennem de mere moderne arbejdsmetoder viste det sig hurtigt, at man ‑ til trods for den stærkt stigende produktion ‑ fik betydelig bedre afsætningsforhold, og dette var årsagen til, at man atter i 1958 vedtog at udvide anlægget.

I årene fra 1950 til 1957 var det i øvrigt lykkedes at samle alle andelsslagterierne i D.A.T. og Schaub & Co. Man overtog endvidere privatslagteriernes produktion, og det gav en betydelig styrke, at danske svinetarme kun blev udbudt gennem to selskaber.

Fra starten havde man arrangeret sig således, at slagterierne stillede lokaler til rådighed, medens afdelingen i øvrigt blev drevet med D.A.T.’s eget mandskab og maskiner.

Der gennemføres ude på afdelingerne for tiden en modernisering og rationalisering med det formål at højne produktionen og produktionsforholdene og derved også medarbejdernes kvalitet.

På det nye skoleslagteri i Roskilde indrettes endvidere en meget moderne tarmafdeling, hvor tarmbranchens lærlinge vil få deres uddannelse, og hvor mestre og øvrige personale kan opskoles.

Som tidligere nævnt går praktisk talt hele produktionen til eksport, og selskabet har repræsentanter i næsten alle europæiske lande og på de vigtigste oversøiske pladser, af hvilke U.S.A. er den vigtigste. Selskabets salg af slagteriprodukter er betydeligt udviklet efter krigen og omfatter nu, foruden almindeligt slagteriaffald, pølsemageriprodukter, flæsk, okseog kalvekød m. m. Disse varer afsættes dels på de europæiske markeder og dels på mange oversøiske markeder.

I 1938 afgik selskabets mangeårige formand, gdr. Jens Hansen, Nakke, ved døden, og direktør J. Jensen, års, valgtes da til formand og beklædte posten indtil 1940, da han efterfulgtes af proprietær K. Røhr Lauritzen, Demstrupgård. Ved sin fratræden i ig6o blev han efterfulgt af den nuværende formand, gdr. S. Grue‑Sørensen, Sdr. Hjerm.

Ved direktør H. Ankjærs tilbagetræden i 1931 blev han afløst af virksomhedens mangeårige bogholder K. Ramsing‑Jensen. Da denne i 1952 måtte trække sig tilbage på grund af sygdom, blev han efterfulgt af direktør Carl Raphaelsen.

 

 

Oprettelse Stiftet Start
Oprindelig adresse København – senere Glostrup frra 1948/1950  10.11 1913  1.1.1914
Formænd: Fra: Til:
Ole Olsen, Haslev 1913 1916
Gdr. Jens Hansen, Nakke 1916 1938
 Direktør J. Jensen, års 1938 1940
 Prop. K. Røhr Lauritzen, Demstrupgård 1940 1960
 Gdr. S. Grue-Sørensen, Sdr. Hjerm 1960 1972
Direktører Fra: Til:
H. Ankjær 1913 1931
K. Ramsing Jensen 1931 1952
Carl Raphaelsen 1952 1972
 FUSION             1.10. 1972 DAT/SCHAUB

Skriv et svar