Kalundborg Andels -Svineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

Slagteriets start  1896

Slagtning 1962:
Slagteriet var nr. efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Anlæg:
Slagtning og anden produktion ophører i 1968.  Bygninger solgt til Dansk Fryseøkonomi i 1973. Slagteriet er nu nedrevet og butikstorvet med navn Nytorv er bygget i stedet. Gaden for oven er Elmegade og forneden jernbanegade (billede fra Google).

Ved et møde, som blev afholdt den 13. februar 1896, tog tanken om oprettelsen af et slagteri i Kalundborg første gang fastere form, og der blev ved dette nedsat et udvalg med godsejer O. Lawaetz, Refsnæsgården, som formand til at foretage tegning af svin og i øvrigt forberede planernes virkeliggørelse. Den efterfølgende tegning gik så godt, at der allerede efter en måneds forløb ‑ den 19. marts 1896 ‑ kunne afholdes stiftende generalforsamling for Kalundborg Andels‑Svineslagteri, hvor man valgte godsejer Lawaetz til formand. I de følgende måneder blev slagteriet opført, og den 17. december 1896 begyndte det sin virksomhed med direktør H. Christensen, tidligere Randers, som daglig leder.1920

I de følgende år gik det støt fremad for slagteriet med en stigende produktion. Ved Slagelse‑banens åbning foretog bestyrelsen en agitationsrejse i dette område for at virke for større tilslutning. Dette gav et godt resultat, og andelskredsen blev derved stærkt udvidet.

Den forøgede produktion gav flere gange anledning til udvidelser og ombygninger. Ikke mindst den stærke fremgang gennem tyverne krævede en udbygning af virksomheden, og samtidig blev der foretaget en modernisering ved anskaffelse af nye maskiner og andet tilbehør.

Nedgangen i produktionen i tiden med svinekortene i 193o’erne samt den efterfølgende krigsperiode måtte selvsagt medføre en stilstand, under hvilken der af flere grunde ikke kunne foretages nye fremstød, men da svineproduktionen igen gik opad i slutningen af 194o’erne, gik man i gang med en gennemgribende udbygning af virksomheden, der tillige i de følgende år ved installering af de nye hjælpemidler, som den tekniske udvikling havde bragt med sig, blev bragt op til en høj standard.

I årene 1952‑55 foretoges der en ombygning af slagtegang, tarmrenseri, kølerum, ekspeditionslokaler og maskinafdeling, og tillige fandt der en udvidelse sted af kontorerne. Senere tog man fat på fedtsmelteriet, der blev helt ombygget og moderniseret med installation af nyt inventar. I 196o er saltekælderen blevet helt ombygget og moderniseret, og et nyindrettet tilskæringsrum er blevet forsynet med tilskæ­ringsbånd.

Tilbage står at få opført et nyt og større kreaturslagteri, og fra ledelsens side arbejdes der med planer om en udbygning af  afdelingen. Udviklingen, der mere og mere går i retning af, at de små private slagtehuse nedlægges, og forhandlerne gør deres indkøb i form af slagtede varer, vil animere til at få dette arbejde udført snarest. Med disse planer for øje har D.L.K. og slagteriet i fællesskab erhvervet et grundareal på 6ooo kvadratmeter af Kalundborg kommune til opførelse af henholdsvis ny kreatursamlestald og nyt kreaturslagteri.

Når disse foreløbig sidste byggeplaner er udført, vil slagteriet stå som en fuld moderne virksomhed med produktionsanlægget i orden til at klare de opgaver, som tiden måtte bringe inden for den nærmeste fremtid.

Allerede på et tidligt tidspunkt af slagteriets levetid blev der indrettet et ægpakkeri, som gennem årene gjorde god fyldest ved afsætningen af denne gren af landbrugsproduktionen. For at udnytte alle muligheder blev der knyttet en anselig preserveringsanstalt til afdelingen. Udviklingen, som den er foregået efter krigen, hvor eksporten af æg til England efterhånden næsten helt er ophørt, og Vesttyskland har indtaget pladsen som den største aftager, har medført, at hele handelen på dette område  er blevet ændret.

Dette i forbindelse  med det centraliserings‑ og rationaliseringsarbejde, som er i gang inden for afsætningen af landbrugets produkter, har ført til, at afdelingen i 196o overgik til Dansk Andels Ægeksport.Slagterierne øst for Storebælt dannede en ,

Fusion:

Fusion, der i første omgang hed: FSA=Forenede Sjællandske Andelsslagterier og senere Steff-Houlberg. Fusionsprocessen tog 20 år fra 1966 til 1986 – (Grunden var specielt at Holbæk og Slagelse dannede  region NV)  spændende læsning: “Som journalisterne så det”!  

Tryk her

Formænd: Fra: Til:
 Godsejer 0. Lawaetz, Refsnæsgård  1896 1898
Gdr. Søren Madsen, Svendstrup      1898 1914
Møller N. P. Nielsen, Ulstrup    1914 1929
 Gdr. Andreas Clausen, Kåstrup  1929 1952
 Boelsmand Michael Johnsen, Rugtved  1952 1959
Gdr. Erik Olsen, Alleshave     1959 1960
Gdr. Gunnar Clausen, Mosbjerggård    1960 1962
 Boelsmand Albert Larsen, årby, Kalundborg  1962 1964
 Gdr. Knud Jensen, Egemosegård., Ågerup,Kalundborg  1964 1968
Direktører Fra: Til:
 H. Christensen  1896 1916   
 G. Mæhl  1916  1926

 

 

 

x

Skriv et svar