Jyske Andelsslagteriers Konservesfabrik, (J. A. K. A., Brabrand )

Tilbage til: Slagterihistorie

Læs  evt. interessant artikel   på Google: wiki – JAKA

 

Oprindeligt billede af JAKA ca. 1960

 

I 2019 er JAKA’s bygninger under nedrivning. Foto’s Jens M. Andersen – der opføres beboelse på grunden.

 Facts om JAKA

JAKA = Jyske Andelsslagteriers Konservesfabrik Amba

JAKA blev stiftet i juni 1951 og startede driften i 1954

JAKA blev nedlagt i 2007

 

Allerede før sidste verdenskrig opstod der hos en del jyske andelsslagterier den tanke at opføre en konservesfabrik med beliggenhed i Jylland.Krigen satte dog en midlertidig stopper for disse planer, og først i juni 1951  var man nået så langt, at man kunne afholde stiftende generalforsamling med 19 jyske andelsslagterier som andelshavere. Virksomhedens formål er opskæring, forædling og konservering af slagteriprodukter og salg af de varer, som fremstilles såvel på virksomheden som på andelsslagterier i Danmark, samt drift af frysehus.

I de første år, der gik, indtil man fik valgt en passende beliggenhed for konservesfabrikker og opført fabriksbygninger, påbegyndtes produktionen i mindre stil i Nykøbing F. i opskæringsfabrikken Dana, hvis anlæg og maskinelt J.A.K.A. havde overtaget. Tiden i Nykøbing F. varede til sommeren 1954, da man flyttede over til den nyopførte fabrik i Brabrand.

Valget af Brabrand havde flere grunde: nærheden af eksporthavnen i Århus, tilstedeværelsen af jernbanespor, diverse fordele ved placeringen ved en større by, tilstrækkelige vandforsyninger, transportafstandene fra de tilsluttede slagterier, og endelig at man fik den knap 20.000 m2 store grund foræret af Brabrand‑Aarslev Kommune.

Den fabrik der den 25. september 1954 blev indviet, bestod af en fabriksbygning i fire etager samt tre fritliggende bygninger til administration, diverse folkerum og oliekedelhus og maskinværksted med et samlet etageareal på godt 1o.ooo m2. Virksomhedens vækst nødvendiggjorde snart udvidelser af såvel grundareal som bygninger, og i dag disponerer man over ca. 54.000 m2 grund, hvorpå er opført bygninger indeholdende i alt over 15.000 m2 etageareal.

Udviklingen siden starten i Brabrand fremgår bl. a. af omsætningstallene. I det første regnskabsår 1954/55 udgjorde den samlede omsætning ca. 25 mill. kr., hvoraf konservessalget androg ca. 63 pct. Denne omsætning var i 1960/61 steget til ca. 66 mill. kr. med en konservesandel på 85 pct. Tilsvarende er råvarekøbet steget, således at det i 196o‑6i udgjorde ca. 52 mill. kr., hvoraf over halvdelen, nemlig 27 mill. kr. var køb af skinker og forender..

Schou Andersen, Allelev,  var formand fra starten indtil 1957, da han blev afløst af   gdr. M. P. Stisen, Grinderslev pr. Jebjerg.

Den daglige drift var i pionertiden ledet af  direktør Holst, som imidlertid i sommeren 1961 ønskede at fratræde. Som hans efterfølger blev antaget direktør Aage Pedersen   .

Søg evt. artikel på Google:  wiki – JAKA

JAKA’s ledelse

Oprettelse Stiftet Start
   Juni 1951  Fabrik klar 1954

Formænd:

Fra: Til:
 gdr. Schou Andersen, Allelev,  1951 1957
 gdr. M. P. Stisen, Grinderslev pr. Jebjerg.  1957

Direktører

Fra: Til:
 direktør Holst,  1954  1961
 direktør Aage Pedersen  1961
 direktør Georg Jensen
 Fabrikken i Brabrand nedlagt i 2007

Skriv et svar