Tilbage til: Alle slagterier
Slagteriets start 1.1.1930
Slagteriet var nr.52 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 54.201
Fusion: 10/4 1972 Nørresundby ‑ Nibe Slagterier, Nørresundby.
Anlæg:Slagtningen ophører fra 10/4.1972. Kun en mindremarkedet konservesproduktion til hjemme fortsætter.
Jubilæumsskrift: ja
Dette billede er optaget ca 1960
Allerede i 1907 var der første gang planer fremme om oprettelse af et andelssvineslagteri i Nibe, men sagen vandt dengang ingen rigtigtilslutning, og den blev derfor opgivet. Først en snes år senere ‑ den 22. februar 1926 ‑ blev sagen taget op igen i Nibe Handelsstandsforening og den 12. december 1927 7 i Nibe Håndværkerforening. Et nedsat udvalg fra de to foreninger foranledigede spørgsmålet sat på dagsordenen på Nibe Lokalforenings generalforsamling den 4. Januar 1928, hvor man vedtog snarest at indkalde til et større møde om sagen.
Dette møde blev afholdt den 2 1. januar 1928 med deltagelse af ca. 230 svineproducenter. Mødet blev ledet af gdr. Frank Staun, Binderup, medens formanden for Bjerringbro Andels‑Svineslagteri, Rasmus Moller, Herkegård, gav aktuelle oplysninger. Med Frank Staun som formand blev der nedsat et udvalg til at agitere for sagen og foretage bindende tegning af svin. Den 17. oktober 1928 var der tegnet 10.2’79 svin, og den stiftende generalforsamling kunne derfor afholdes den 7. november 1928, hvor man enstemmigt vedtog at oprette et andelssvineslagteri i Nibe.
Et byggeudvalg med Frank Staun som formand fik fremmet arbejdet med opførelsen af slagteriet, så der kunne foretages prøveslagtning den 19. december 1929. På en generalforsamling den 30. december 1929 blev Frank Staun valgt som formand, og med direktør H. Christensen, som daglig leder begyndte slagteriet sin normale drift den 2. januar 1930.
Som den statistiske oversigt viser, oversteg svineslagtningerne langt det mål, man havde sat sig ved oprettelsen af slagteriet, men byggeudvalget havde været fremsynet nok til at planlægge slagteriet så stort, at det uden ændringer kunne tage svinetilførslerne i de kommende 2O år.
Da man efter den anden verdenskrigs slutning igen kom i normal drift, begyndte ledelsen at planlægge ombygninger og udvidelser af virksomheden. Det var især pølsefabriken, der havde haft alt for trange kår under krigen, og man begyndte derfor i 1946 med at opføre en ny pølsefabrik i to etager. 1 1951 ændredes kølerum og køleanlæg til »hurtigkøling«, og drænpladsen blev udvidet. En projekteret udvidelse og modernisering af tarmhuset i 1954 ændredes til også at omfatte en nødvendig udvidelse af pølsefabriken, hvor man manglede kølerumsplads og lokaler til den forøgede konserves- produktion. Samme år blev kontoret moderniseret.
Slagteriet bidrager på forskellig måde i arbejdet til forbedring af kvaliteten. Der ydes således økonomisk støtte til Fællesudvalget for Svineavlen i Ålborg Amt, samt til de 6 ornecentraler, der findes inden for området, ligesom der også ydes bidrag til svineforsøgsstationen > Nord Jylland«, hvor der foretages kvalitetsundersøgelser.
I 1935 blev der foretaget en vedtægtsændring, der fastsatte, at intet medlem af bestyrelsen kunne genvælges mere end een gang. Da valgperioden gjaldt for 2 år, vil det sige, at ingen kunne være medlem af bestyrelsen mere end 4 år, og dette medførte, at der ret ofte blev skiftet formand. Man forsøgte flere gange på generalforsamlingen at få denne bestemmelse ændret, men først i 1959 blev der igen givet adgang til genvalg mere end een gang
På grund af de stigende svinetilførsler byggede man i de følgende år to nye svinekølerum og et tilskæringsrum, endvidere ny ekspedition og garager m. v. For at skaffe plads til yderligere nybygning og udvidelse blev der i 1958 købt tre ejendomme til nedrivning. Derefter opførte man en ny tilbygning i to etager til pølsefabriken med skærestue, kogerum og konserveslager, og året efter byggedes et mindre frysehus.
I 1948 begyndte man produktionen af konserves. De første år blev produktionen afsat til eksport, men i 1952 gik man over til også at producere konserves til hjemmemarkedet, og denne produktion udvidedes i 1957 til at omfatte færdige middagsretter, der i løbet af få år har vundet meget stærkt frem på markedet og er blevet velkendt under navnet: Nibe Kødkonserves ‑ lige til at spise!
Oprindelig var man ikke indrettet på at slagte kreaturer og kalve, men i 1935 vedtoges det at opføre et kreaturslagteri, der i 1946 blev udvidet med et kølerum. Slagtningerne dækker oplandets og pølsefabrikens forbrug af kød, men i de senere år er der også i perioder slagtet kalve til eksport
Efter et ret omfattende forarbejde med indsamling af underskrifter og anbefalinger m. v. lykkedes det i 1947 at opnå godkendelse til at oprette en eksportsamlestald i Nibe. I starten arrangerede man sig i ret primitive, lejede lokaler, men tilførslerne af kreaturer og kalve blev hurtigt større end beregnet, og man vedtog derfor i 1949 at opføre Nibe Samlestald i umiddelbar nærhed af slagteriet. Der tilføres nu samlestalden ca. 3.5oo dyr om året.
1 1931 tilsluttede slagteriet sig > Arbejdet for Svineavlen« i ´Ålborg amt, og i 1937 gik man ind for tanken om oprettelse af en forsøgsstation‑ for amtet samt for kåring af søer og orner. 1 1943 begyndte slagteriet at udstationere orner, og da ornecentralerne senere dukkede op, indså man snart nødvendigheden af et nært samarbejde med disse og arrangerede, at indkøb af orner foregik gennem slagteriet.
Fusionen: WENBO
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om WENBO i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. Frank Staun | 1928 | 1939 |
| Husmand Ejnar Christensen, Bislev | 1939 | 1946 |
| Gdr. Laurits Larsen, Hornskovgård, Barmer | 1946 | 1964 |
| Grd. Henning Staun, Binderup | 1964 | 1972 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| H. Christensen | 1929 | 1939 |
| H. Bloch‑Petersen | 1939 | 1946 |
| Erik Ryttergård | 1946 | 1959 |
| J. Chr. Eskesen | 1959 | 1965 |
| Bjarke Jensen | 1965 | 1972 |