Historie:
Fra 1897: A/S Skive ny Jernstøberi og Maskinfabrik.
Fra 1919: Skive Jernstøberi og Maskinfabrik v. Siliam Bjerre & Søren Mehlsen.
Fra 1925: Skive Jernstøberi og Maskinfabrik v. Siliam Bjerre.
Fra 1929: A/S Siliam Bjerre, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik (ejet af brdr. Foss).
Fra 1933: A/S Gyro, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik, Østerbro 3-5-7-9, Skive.
Det gamle støberi lukket i 1978.
I 1980 er adressen: Gyro A/S, Lundheden, Skive.
Skive ny Jernstøberi (der eksisterede allerede et lille støberi i Skive) blev grundlagt i 1881 af brødrene Anders (død 1891) og Jens Christian Johansen, der var sønner af en husmand i Yttrup. Brødrene havde behov for maskindele til maskinen på deres træskofabrik, og anskaffede til at begynde med en smelteovn. På det lille ufuldkomne støberi i Yttrup blev også produceret hakkelsemaskiner, tærskemaskiner og mindre støbegods. Senere – i 1880 – købte brødrene grunden i Skive, hvor Skive Jernstøberi kom til at ligge.
Fra begyndelsen beskæftigede støberiet 10 mand, men allerede i 1890 var dette tal vokset til ca. 40. Virksomheden var blevet den største i Skive. Omk. 1900 var antallet af beskæftigede vokset til 60-70 mand.
I 1882 blev den forhenværende ejer af Skive Mølle, Christian Nielsen (1835-1909), optaget som kompagnon. Virksomheden fik derved både tilført kapital og en handels- og bogholderikyndig mand.
I årene op til 1890 anlagde støberiet flere mejerier.
I 1897 blev virksomheden omdannet til aktieselskab. Bestyrelsen kom til at bestå af J. Chr. Johansen, Chr. Nielsen og købmand P. Hestbech. J. Chr. Johansen trådte dog kort tid efter ud af bestyrelsen (med beholdt sin aktieandel), rejste til Langå og grundlagde Langå Jernstøberi.
C. C. Hansen blev herefter teknisk direktør og ledede sammen med Chr. Nielsen virksomheden.
Fra 1910 blev støberiet ledet af Gunnar Starche og S. Amstrup.
J. Chr. Johansen opkøbte med tiden aktiemajoriteten i A/S Skive Jernstøberi og Maskinfabrik. I 1912 blev broderen søn, Johannes Johansen, ansat som direktør.
I 1919 købte el-installatør Siliam Bjerre (1880-1941) og dennes svoger, Søren Mehlsen, støberiet. Efterfølgende blev på virksomheden også fremstillet elektriske artikler. Bjerre og Mehlsen anlagde (helt eller delvis) en række elektricitetsværker i årene, der fulgte. I begyndelsen af 1920’erne arbejdede 50-60 mand i Sønderjylland alene med montering af transformatorstationer mv.
I 1920’erne eksperimenterede Bjerre med konstruktion af en kværn. I 1925 stod den nye kværn – Gyro-kværnen – færdig i en salgsklar model. Denne blev en stor succes.
Samme år som Gyro-kværnen stod færdig kom virksomheden i store økonomiske vanskeligheder. Mehlsen, der havde stået for støberiets regnskab (og den separate elektricitetsafdeling), havde rod i regnskaberne. Støberiet overlevede dog, først og fremmest pga. masseproduktion af Gyro-kværnen. På ledelsesplan førte de økonomiske problemer til, at Mehlsen trak sig tilbage. Virksomheden blev drevet videre af Siliam Bjerre.
I 1927 blev elektricitetsafdelingen solgt fra.
I 1928 krakkede Skive Bank. I kølvandet på krakket kom Siliam Bjerre i økonomiske vanskeligheder, og d. 13. april 1929 blev jernstøberiet solgt til Erling og Torben Foss. Samme dag blev A/S Siliam Bjerre, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik stiftet. Siliam Bjerre blev direktør.
I 1929 forhandlede støberiet med Villemoes om eneretten til fremstilling af Villemoes kunstgødningsspredere. Resultatet blev, at støberiet begyndte at producere Villemoes gødningsspredere på licens. Sprederen blev med tiden den førende indenfor kunstgødningsspredere.
I 1932 blev Mads Gad administrerende direktør – Bjerre fortsatte som teknisk direktør.
I 1933 ændredes virksomhedens navn til A/S Gyro, Skive Jernstøberi og Maskinfabrik.
I 1930’erne var Gyro-kværnen og Villemoes gødningssprederne fabrikkens hovedfabrikata.
I 1935 beskæftigede fabrikken mellem 60 og 120 personer – afhængig af ordretilgang.
I 1946 døde direktør Gad. Torben Foss blev ny administrerende direktør. Den daglige leder blev Niels Kirk, der havde været virksomhedens prokurist siden 1925.
I 1952 døde Torben Foss. Poul Møller og Einar Foss blev udpeget til direktører. Poul Møller og Niels Kirk skulle stå for den daglige ledelse. Samme år produceredes gødningsspreder nr. 50.000.
Niels Kirk døde i 1958.
I 1950 havde virksomheden 134 ansatte.
Midt i 1950’erne faldt salget af kværne og gødningsspredere – andre produkter havde overhalet Gyro. Første halvdel af 1960’erne var præget af svingende ordretilgang, og først i 1968 modtog fabrikken mange nye ordrer.
I 1970 havde virksomheden i alt ca. 150 medarbejdere. Produktionen var koncentreret omkring gødningsspredere, frontlæssere og grønthøstere.
I 1973 overtog A/S Gyro SKB-kraner A/S i Lynge. Ligeledes i 1973 flyttede maskinfabrikken til det nye industrikvarter på Lundhede. Jernstøberiet forblev på Østerbro.
SKB-kraner levede imidlertid ikke op til forventningerne, og A/S Gyro kom i økonomiske vanskeligheder. Resultatet blev, at A/S Gyro og SKB-kraner blev opkøbt af Thrige-Titan A/S, Odense i 1976.
I 1977 overtog Thrige-Titan aktiemajoriteten i Holstebro Jernstøberi og Maskinfabrik, og efterfølgende blev det gamle Skive Jernstøberi på Østerbro nedlagt. Den sidste støbning fandt sted i 1978.
Produkter:
Støbegods til tromler.
Hakkelsemaskiner.
Tærskemaskiner (Fik patent på en tærskemaskine i 1886).
Dampmaskiner med tilhørende dampkedler.
Ringtromler.
Såmaskiner.
Hestegange.
Pumper.
Centrifuger.
Kærneværker.
Halmrystere.
Centrifugalblæsere.
Petroleumsmotorer til landbruget.
Kornrensemaskiner.
Plove.
Gyro-kværnen.
Mælkeafkøleren ”Turnus”.
Påhængsvognen ”Wyta”.
Ajlenedfælderen ”Skive”.
Sukkerroeoptageren ”A. P. H. Salling” (konstrueret af Aksel Pedersen, Hegnet).
Kunstgødningssprederen ”Villemoes” og ”Vilmo”.
Centrifugalsprederen ”Gyro Spinner”.
Roe-aftoppemaskine (fremstillet af Bjerre og Pedersen).
Kuledækker, ”Thorup”.
Gyro-grønthøstere.
Gyro-frontlæssere.
Centrifugalgødningsspreder, ”Gyro Spinner”.
Såmaskinen ”Mammen”.
Gyro-kalkspreder.
Kalk- og gødningssprederen ”Gyro”.
Gødningssprederen ”Gyro Spinner”.
Grønthøstere.
Front- og baglæssere, ”Gyro”.
Gødningsspreder, ”Nordsten Turbo Matic”.
Kilder:
Anton Christensen mfl.: ”Det Danske Landbrugs Historie”, bd. IV, Kbh. 1925-33, s. 587.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af 1921”,
Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1922, s. 120.
”Fortegnelse over fabrikker og større haandværksbedrifter i Danmark ved udgangen af Aaret 1927”, Udgivet af Arbejds- og Fabrikstilsynet, Kbh. 1928, s. 126.
Gudmundsen, M. K. (red): ”Dansk Handel og Industri”, bd. III, Odense 1935, s. C15.
Statens Redskabsprøver, 35. beretning, 1925, s.26ff.
Statens Redskabsprøver, 37. beretning, 1925, s. 54ff.
Statens Redskabsprøver, 63. beretning, 1931, s. 68ff.
Statens Redskabsprøver, 65. beretning, 1932, s. 39ff. og 90ff.
Statens Redskabsprøver, 66. beretning, 1932, s. 48ff.
Statens Redskabsprøver, 69. beretning, 1933, s. 42ff.
Statens Redskabsprøver 70. beretning, 1933, s. 70ff.
Statens Redskabsprøver, 75. beretning, 1936, s. 17ff.
Statens Redskabsprøver, 80. beretning, 1938, s. 3ff., 52ff.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 122, 1955, s. 1ff.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 216, 1956.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 248, 1957.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 554, 1962.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 588-590, 1963.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 592, 1963.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 605, 1963
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 608, 1963.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 663-665, 1964.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 830, 1967.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 953, 1969.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1127, 1973.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1381, 1978.
Statens Redskabsprøver, meddelelse nr. 1383, 1978.
Statens Jordbrugstekniske Forsøg, meddelelse nr. 91, 1980.
Statens Jordbrugstekniske Forsøg, prøverapport nr. 561, 1986.
Skivebogen 1993, s. 78ff.
Skivebogen 1994, s. 23ff.
Jens Christensen: ”Forretning og teknologi”, Gylling 2003, s. 64f., 107, 169, 181, 259, 292f.
Kraks Vejviser, 1935, bd. II, s. 3052.
Kraks Vejviser, 1940, bd. II, s. 3547.
Kraks Vejviser, 1946, bd. II, s. 3595.
Harald Bertelsen: Jernstøberier i Danmark