|
At være slagteriarbejder har fra slagteriernes opståen omkring 1900 tallet været et hårdt slidsomt, koldt job. Trods det søgte mange landmænd og landbrugsmedhjælpere arbejde på slagteriet, hvor arbejdsforholdene var ordnede og friere end et job på landet under tyendeloven. Jobbet på slagteriet betød fast arbejde, fast løn og fast arbejdstid. Slagteriarbejderen kunne forsørge en familie og mange slagteriarbejdere købte eller byggede senere selv hus, i de provinsbyer hvor slagterierne lå. Arbejdsforholdene blev gradvis bedre på slagteriet og i 1895 dannedes Dansk Slagteriarbejderforbund. Trods en vanskelig start lykkedes det efterhånden at få de første overenskomster i stand med arbejdsgiverne. Det fysiske arbejdsmiljø var et problem man ikke beskæftigede med sig med indenfor slagterierne i “gamle dage”. Først i 50’erne så man tiltag til at forbedre det fysiske arbejdsmiljøet på selve slagteprocessen, som jo var et karakteristisk “samlebånds” arbejde med høj grad af specialisering på enkelte arbejdsområder. At stå hele dagen i denne arbejdsstilling var hårdt for ryggen. Et af de første tiltag for at forbedre dette job var at lave en fordybning så han ikke mere behøvede at bøje sig ned. På de mindre slagterier, hvor man ikke slagtede hver dag var det dog muligt, at skifte mellem flere arbejdspladser i ugens løb. Men det var under alle omstændigheder tungt arbejde uden tekniske hjælpemidler, som havde det formål at gøre arbejdet lettere for slagteriarbejderne. Som en slagteridirektør bemærkede omkring 1950, hvor der var forslag om at bruge rullebaner til håndtering af såkaldte “baller”. der indeholdt 4 halve baconsider under transport til England: “Slagteriarbejderne får deres løn for at bestille noget” – vægten var over 100 kg.
I 1954 startede en udvikling I 1954 startede Slagteriernes Forskningsinstitut og dermed en lang udvikling med forbedring af arbejdsprocesserne processerne på slagterierne. Der var flere opgaver, der skulle løses samtidig.
Forbedringer kom langsomt over 40 år og endte med det næsten automatiske slagtekæde, hvor der ikke mere var behov for manuelt arbejde og hvor der stadig arbejdes med automatisering af andre processer ved udskæringer og udbening. Det videre forløb Vi har valgt nogle få ting der illustrerer lidt af forholdene. Med etablering af Slagteriernes Forskningsinstitut tog udviklingen fart. År for år blev maskiner og metoder forbedret, og i 2012 er arbejdet på slagtekæden stort set overtaget af robotter. Akkorder Udviklingen på arbejdsmarkedet med stigende pres fra slagteriarbejderne for at få bedre lønninger banede vejen for indførsel af akkorder. Nedslidning af medarbejdereBST oprettet 1977 1977 oprettede det offentlige Bedriftssundhedscentre . Der blev oprettet et specielt center for kødbranchen, som havde stor betydning for forbedring af arbejdsforholdene på slagterierne. Det officielle formål: “Formålet med en bedriftssundhedstjeneste er at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning ved at bekæmpe påvirkninger i arbejdet, som fysisk eller psykisk virker skadelige, samt at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk.”Uddannelsen: I årene efter 1960 faldt uddannelsen af lærlinge på slagterierne og samtidig steg behovet for arbejdskraft på grund af den stigende slagtning og stigende forædling af slagteriernes produkter. Dette medførte etablering af uddannelser for ikke faglærte (specialarbejderuddannelser) og Slagteriskolen uddannede mange medarbejdere på korte kurser, hvor man lærte 3-4 operationer indenfor opskæring og udskæringer til oversøiske markeder – specielt Japan. Det betød at de nye medarbejdere blev specialister indenfor få operationer og det igen betød, at arbejdsopgaverne blev meget rutineprægede og ensidige. Kun ved at specialisere sig kunne medarbejderne opnå en høj akkord indtjening. Som et led i undervisningen blev emnet ergonomi en del af undervisningen. I de praktiske undervisning indførtes kompenserende øvelser til at modvirke de ensidige arbejdsopgaver.
|
