Slagteriet startede 16,2 1889
Slagteriet var nr.16 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 187.497
Museet råder over jubilæumsskrift
Fusion: 5.1 1969 med FSA (Forenede Sjællandske Andelsslagterier Ringsted) Samtidig ophørte slagtning.
Anlæg:
Slagtning ophører i 1972. Anden produktion ophører 1988.
I slutningen af 188o’erne blev der afholdt nogle møder til løsning af slagterispørgsmålet i Sydsjælland, og ved et af disse, som var foranlediget afholdt af Vordingborgkredsens ”Grundlovsværneforening”, fremsatte den senere så kendte redaktør Vilh. Lassen sit bekendte slagterislagord: At der til oprettelse af et andelsslagteri krævedes tre ting, nemlig svin, penge og en dygtig ledelse.
Også ”Landboforeningen for mindre Landbrugere i Præstø Amt” var virksom ved afholdelsen af disse møder, hvor man blandt andre havde haft P. Bojsen, Gedved, som taler, og resultatet blev da, at man besluttede at oprette et andelsslagteri med hjemsted i Vordingborg. Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 16. februar 1889, og til formand valgtes gdr. H. Hansen, Bakkebølle. I løbet af nogle måneder var slagteriet opført, og det begyndte da sin virksomhed, efter at man havde antaget direktør H. Ankjær, som daglig leder.
Slagteriet gik støt fremad i de følgende år. I 1897 optoges slagtningen af kreaturer til eksport, og denne forretning fortsattes i ret stort omfang. I 1906 hjemsøgtes slagteriet af en ildebrand, der gav anledning til forskellige udvidelser. 1908 anskaffedes køleanlæg, og der blev samtidig foretaget en ret væsentlig udvidelse. Der skete endvidere det bemærkelsesværdige, at slagteriet købte eget skib til transport af svinene fra de omliggende øer, navnlig fra Møn, hvorfra der altid er tilført mange svin til slagteriet.
Den almindelige stigning i svineproduktionen, som også fandt sted i dette område, medførte stadige udvidelser i svineslagteriet, og en tidligere opført destruktionsanstalt blev i 1923 udbygget, så man kunne fremstille kød‑ og benmel, ligesom der blev opført nyt kreaturslagteri og foretaget udvidelser i pølsemageriet.
Slagteriets første formand, H. Hansen, Bakkebølle, afgik ved døden i 1904 og efterfulgtes af gdr. Hans Larsen, Kastrup. Denne virkede som formand til 1908, da gdr. P. Hansen, Myrup, overtog formandsposten. Ved dennes død i 1916 valgtes gdr. Laur. Nielsen, Bakkebølle, til formand. 1919 gik formandsposten over til sognefoged A. Christoffersen, Mern. I 1931 trak denne sig tilbage, og gdr. P. Hemming Hansen, Sallerup, valgtes da til formand.
Direktør H. Ankjær flyttede i 1890 til Nørresundby og blev efterfulgt af slagteriets bogholder, H. Junker. Da denne i 1897 overtog ledelsen af Odense Eksportslagteri, blev han efterfulgt på direktørposten af slagteriets hidtidige bogholder, H. J. Hansen, der ledede slagteriet til 1910.
I den følgende periode var direktør N. P. Madsen daglig leder, og han efterfulgtes i 1923 af den hidtidige bogholder, Jul. Andersen.
Fra 1966
I den nyere tid ‑ særlig efter 1940 ‑ er der foretaget store udvidelser, og flere nye opgaver er taget op. Således blev der i 1940 indrettet et fryserum med lagerplads til zoo tons. I 1948-50 byggedes et helt nyt frysehus, så kapaciteten i denne afdeling nåede op på 8oo tons. Endvidere er der i disse år foretaget store udvidelser af pølsefabrikken, der er blevet moderniseret ved nyinstallationer.
Med slagteriets gode beliggenhed for formålet og med den slagkraft, der lå i at råde over egen stor køle‑ og frysekapacitet, var det naturligt, at ledelsen også interesserede sig for kreaturslagteriet, og i 1953‑54 blev der opført et nyt kreaturslagteri, der hurtig bragte slagtningerne op på et stort tal, hvilket statistikken også viser. En meget væsentlig del af de slagtede varer går til eksport, bl. a. til Sverige, der aftager slagtede kreaturer, fedekalve, og heste, og når der er muligheder for eksport til andre lande, deltager slagteriet i denne, f. eks. med kalve til Italien. Omsætningen i denne afdeling er gennem de senere år steget fra 5 til 12 mill. kr. om året.
I 1958‑59 blev der opført en opskærings‑ og tilberedningsfabrik til 3,3 mill. kr. I denne afdeling er der optaget en del nye fabrikationer, således varer til de amerikanske styrker i Europa og den nære Orient i form af pølser og udskårne stykker af svin, der dybfryses før forsendelsen.
Fremdeles har slagteriet en konstant produktion af spegepølser til oversøiske markeder, og der fremstilles frosne middagsretter såvel til hjemmemarkedet som til eksport. Denne foregår væsentlig til England og Sverige. Til skibsproviantering udgår også en række varer, som pølser i forskellige sortimenter samt udskårne stykker, som leveres i dybfrossen stand. Endelig opskærer afdelingen en del flæsk for salgsforeningens regning, og den multistiksprøjter midterstykker, der forsendes til salgsforeningens fabrik i Selby, hvor flæsket opskæres og udbringes på det engelske marked under det ny mærke »DANE‑PAK«.
Slagteriet deltager i det kvalitetsfremmende arbejde gennem udstationering af orner, hvoraf der nu findes ca. 250 fordelt over 15 ornecentraler. Sammen med slagterierne i Haslev og Køge drives Sydøstsjællands Svineforsøgsstation, som tidligere har haft til huse på Bregentved, men som fra september 1961 er flyttet til en nyopført station ved Haslev.
Inden for slagteriets område er der 32 fremavlssteder samt 2 svinekontrolforeninger med tilsammen 33o medlemmer.
I 1947 afgik P. Hemming Hansen, Sallerup, som formand, og han efterfulgtes af gdr. Johs. Jensen, Hjertebjerg, Møn. I 1961 fratrådte denne på grund af sygdom, og afløstes af slagteriets nuværende formand, gdr. Peter Jørgensen, Tornemark.
Direktør Julius Andersen ledede slagteriet til sin død i februar 1946. Som hans afløser valgtes slagteriets mangeårige bogholder, Alfred Nielsen, der imidlertid i august måned samme år efter eget ønske fratrådte stillingen. Som hans afløser tiltrådte den nuværende direktør H. Bloch‑Petersen.
1966: Ombygning af svinefoldene samt forlængelse og mekanisering af slagtegangen
Arbejdsmiljø arbejdet var hårdt i “gamle” dage – se hvordan
Fusionen: Steff Houlberg
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om FSA – Steff-Houlberg i årene 1964-2001. De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
Dette billede er optaget omkring 1900, hvor man er i gang med at læsse is, som man have savet ud i en sø, fra afsats til afsats ind i det isolerede “ishus”, som var beliggende ovenpå svalegangen. Man kan skimte grisekroppene nedenunder. Man havde ikke kølemaskiner, men derved kunne man køle svinekroppene langt hen på sommeren indtil al is var smeltet.
| Andels Andelsslagteriet i Masnedsund eller Masnedsund Andels‑Svineslagteri | Stiftet 16/2 1889 | Start 1/81 889 |
|
|
||
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. H. Hansen, Bakkebølle | 1889 | 1904 |
| Gdr. Hans Larsen, Kastrup | 1904 | 1908 |
| Gdr. P Hansen, Myrup | 1908 | 1916 |
| Gdr. Laur. Nielsen, Bakkebølle | 1916 | 1918 |
| Sognefoged A. Christoffersen, Mern | 1918 | 1931 |
| Gdr. P. Hemming Hansen, Sallerup | 1931 | 1947 |
| Gdr. Johs. Jensen, Hjertebjerg, Møn | 1947 | 1961 |
| Gdr. Peter Jørgensen, Tornemark | 1961 | 1969 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| H. Ankjær | 1889 | 1890 |
| H. Junker | 1890 | 1897 |
| H. J. Hansen | 1897 | 1910 |
| N. P. Madsen | 1910 | 1923 |
| Julius Andersen | 1923 | 1946 |
| Alfred Nielsen | 1946 | 1946 |
| H. Bloch‑ Petersen | 1946 | 1969 |