Vraa Andels-svineslagteri

Tilbage til alle slagterier

Slagteriets start 15.1.1930

Slagteriet var nr. 51 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 54360
Købt 1/10 1967 købt af Hjørring Amts Andels‑Svineslagteri & Brønderslev Andelsslagteri.1 14 1966 Fusion med Frederikshavn Andelsslagteri

21/9 1968 Ophørt med soslagtning.

Brønderslev og Hjørring slagterierne overtog slagteriet og kørte det videre som so‑ og kreaturslagteri.

Året efter blev det dog et rent kreaurslagteri, idet soslagtningen overføres til Brønderslev.

I 70 besluttedes det at afhænde Vrå Eksportslagteri til Ålborg Eksportslagteri, dog således at Brønderslev og Hjørring fortsat havde økonomiske interesser i kreaurslagteriet ‑ det senere FNK.
En del af slagteriet blev afhændet til DAK AmbA i Roskilde til produktion af dåseskinker ‑ denne ophørte i 1975.

Planen om at få oprettet et andelsslagteri i Vrå var blevet drøftet ved forskellige lejligheder, og dyrlæge N. Jensen, Vrå, var foregangsmanden ved virkeliggørelse af tanken. Spørgsmålet blev første gang drøftet ved en generalforsamling i Vråkredsens Landboforening i 1927, og et nedsat udvalg med dyrlæge N. Jensen som formand skulle agitere for sagen og søge det nødvendige antal svin tegnet. Det viste sig, at planen vandt tilslutning, og efter at Vrå by havde givet tilsagn om at ville yde sit bidrag til sagens løsning, kunne der den 1,5. oktober 1919 afholdes stiftende generalforsamling. Til formand valgtes dyrlæge N. Jensen, der havde virket så stærkt for sagen, og i januar 1931 kunne slagteriet begynde sin virksomhed med daværende bogholder J. M. Pedersen, Hadsten, som direktør

Efter en start med ca. 30.000 svin om året kom der ‑ dels i tiden med svinekortene og dels i de efterfølgende krigsår ‑ en periode på op mod femten år, før man igen nåede op på dette slagtetal. Siden er det gået støt fremad,så der nu slagtes over 50‑000 svin årlig.

I 1935 opførtes der et selvstændigt kreaturslagteri, men allerede forinden havde interessen for kødproduktionen givet sig udslag i, at der i 1934 oprettedes en afdeling under »Danske Landbrugeres Kødforsyning«, nemlig » Vrå og Omegns Salgscentral for slagtet Kvæg«, som slagteriet overtog administrationen af.

En udvidelse af administrationsbygningen fandt sted i 1943, og da svineproduktionen atter kunne genopbygges efter krigens afslutning, gik man i gang med at udvide og modernisere virksomheden. I 1947 opførtes en ny pølsefabrik, og i de følgende år blev der købt flere ejendomme, dels til indretning af butikker og dels til funktionærboliger. 1954‑55 fandt der en større udvidelse sted, der bl. a. omfattede nyanlæg af kølerum og køleanlæg ,og senere blev der foretaget udvidelser af folkestuer, ligesom svinefoldene blev udbygget.

I 1961 er der købt arealer, hvorpå slagteriet er i færd med at opføre nyt kedelhus samt et nyt stort kreaturslagteri med diverse kølerum og opskæringshal, hvilket vil give muligheder for påkrævede udvidelser af pølsefabrikken samt indretning af et laboratorium og lokaler til forskellige andre formål.

Dette billede er antagelig optaget ca. 1960

Slagteriet, der er medlem af D.A.K., Roskilde, fremstiller ikke selv konserves, men det har gennem årene haft en stor opskæring af flæsk, som indgår i konservesfabrikationen, ligesom der opskæres søer og svin for eksport i uforarbejdet tilstand. Af et enkelt års slagtning på 34.ooo blev der således opskåret ikke mindre end 25.000 svin og søer. Gennem denne opskæring har man ligeledes søgt at fremme salget på hjemmemarkedet af de dele af grisen, der er dårligst egnet til at indgå i eksportproduktionen. Også på flere andre områder deltager det i spredningen af danske slagteriprodukter under en ny form til nye markeder. Det kan således nævnes, at der eksporteres forskellige saltede og røgede affaldsprodukter til staterne Sierra Leona, Liberia og Ghana i Afrika,  røget bacon til Forenede Nationer (Port Said), ligesom der eksporteres forskellige varer til så  fjerne steder som Hongkong og Venezuela.

 Som medlem af > Hudecentralen«, blodalbuminfabrikken > NAFA«, Nørresundby, Schaub & Co. og kødfoderfabrikken > Nordjyden« del­tager slagteriet i det fællesvirke, som gennem de senere årtier i så høj grad har præget udvik lingen inden for de danske andelsslagterier

 Endvidere har slagteriet siden 1932 været med lem af »Danish Bacon Company«, England.

 Inden for svineavlsarbejdet har slagteriet været virksom gennem udstationering af orner, ligesom det er medindehaver af forsøgsstationen »Nordjylland« i Vestbjerg, hvor der fore tages afkomsundersøgelser. Endelig er mange af slagteriets andelshavere medlemmer af en svinekontrolf orening.

 Gennem årene er der foretaget adskillige ændringer inden for ledelsen. Slagteriets første formand, dyrlæge N. Jensen, blev ved sin død   i 1934 efterfulgt af gdr. Jens Rom, Stenvad, der dog kun virkede et år, idet han i 1935 afløstes af proprietær Olaf Jensen, ågård. Ved dennes afgang i 1937 efterfulgtes han på formandsposten af gdr. Chr. Drivsholm, Sten­ vad, der i 1941 afløstes af proprietær O. Jen­sen, ågård. Fra 1945 indtil 1955 var gdr. Chr. ,Jensen, Poulstrup, formand, og han ef­ terfulgtes af den nuværende formand, gdr. Viggo Gregersen, Børglum.

 Lige siden slagteriets igangsættelse i 1931 har direktør J. M. Pedersen været den daglige leder af virksomheden.

To tilfredse herrere forandet det nye slagteri. Direktør Jack Skaaning og afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Nordjylland John Christiansen

  

Af Claus Gjedsig. Foto: Axel Søgaard.