Se video om slagteriet fra 2006 
Slagteriets start 18,1,1890
Slagteriet var nr.14 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 192589
Status år 2001 efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til svineslagtning indtil 2006 hvor slagteriet blev nedlagt
Når nyt storslagteri i Horsens åbnes i efteråret 2003, ophører slagtningerne
Det almindelige røre i 8o’erne om svineavl og flæskeproduktion og ganske særlig de lave priser, der ved lukningen af det tyske marked i 1887 blev betalt for svin, gav anledning til, at bestyrelsen for Hjørring Amts Landboforening drøftede slagterisagen med det resultat, at der ved folketingsmand, godsejer Tutein, Høgholt, blev indledt forhandlinger om et lejemål af Hjørring privatslagteri, der ejedes af Philip W. Heymann.
En række møder rundt i sognene gav dog ingen tilslutning, bl. a. fordi der i egnen omkring Frederikshavn på samme bl. a. fordi der i egnen omkring Frederikshavn på samme tid blev arbejdet med oprettet af et andelsslagteri der. Drøftelser i den følgende tid tog derfor sigte på samarbejde i den retning, men sagen om eget slagteri i Hjørring var dog ingenlunde opgivet, og en af egnens ledende mænd, Jens Sørensen‑Baksager gik stærkt ind for andelstanken. Ved et møde i december 1888 i landboforeningen blev der da nedsat et udvalg med denne som formand til at arbejde for et andelsslagteri, og tanken om tilslutning andet sted var dermed opgivet.
Agitationen fortsattes derefter gennem 1889, og selv om denne mødte en ret udpræget lunkenhed, havde man dog i begyndelsen af 1889 nået et sådant antal i tegningen af svin og garantikapital, at der den ir. januar r8go kunne afholdes stiftende generalforsamling for et andelsslagteri med beliggenhed i Hjørring. Til formand valgtes Jens Sørensen‑Baksager, og gennem året 1890 blev slagteriet opført, således at det kunne påbegynde sin virksomhed den 10. januar 1891. Som direktør var forinden antaget landbrugskandidat M. Nielsen, Kolding.
Billedet er fra 1960
Andelsslagteriet kom i de første år ind i en skarp konkurrence med privatslagterierne, men trods denne skete der stadig en stigning i slagtetallet. En modstand af særlig art forsøgtes fra en i 1891 er oprettet sammenslutning ”Foreningen af ubundne Svineproducenter”, dog uden større resultat.
Den stærkt tiltagende stigning i tilførslerne i de følgende år medførte flere udvidelser af slagteriet, og sådanne fandt sted i 1900, 1907 og 1909. I 1911 opførtes endvidere en bygning til destruktionsanstalt samt et kalveslagteri. I 1913 foretoges der forskellige ombygninger, og igen i 1923‑24 foretoges ombygning, denne gang af slagtegang og svalehal.
I begyndelsen blev der købt en del svin fra ikke‑andelshavere, men efter særlig beslutning ophørte dette fra 1894. Omtrent samtidig ydede slagteriet personlig bistand til oprettelse af en smør‑eksportforening for egnens mejerier, idet slagteriets direktør var foreningens formand, men denne virkede dog kun en kort tid.
Som en særlig begivenhed i slagteriets historie skal nævnes, at kong Frederik VIII med følge, og under ledsagelse af I. C. Christensen gæstede slagteriet under den jyske kongerejse i 1908.
Den anden verdenskrig bragte her som andre steder meget reducerede slagtninger, og en tid under krigen beskæftigede man sig med en del opskæring af kalve til hjemmemarkedet.
Efter krigens afslutning begyndte man en omfattende restaurering og modernisering af virksomheden. Det første arbejde var en udvidelse og modernisering af pølsefabrikken, og senere er der foretaget omfattende udvidelser og nybygningen af svineslagteriet, et arbejde, der endnu ikke er helt fuldført. Den tekniske udvikling har medført, at der er foretaget installationer af arbejdsbesparende art, og der er indrettet et stort lokale med opskæringsbånd, så der nu kan foretages næsten ubegrænset opskæring af svin til såvel hjemmemarkedet som til eksport. Endelig er der opført et frysehus til internt brug.
Som medlem af D. A. K., Roskilde, beskæftiger slagteriet sig ikke selv med fremstilling af konserves, men det har en betydelig omsætning i pølsefabrikken, ikke alene ved fremstilling af varer til hjemmemarkedet, men tillige ved en periodisk produktion af spegepølse.
Fusionen: WENBO
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om WENBO i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Jens Sørensen‑Saksager | 1890 | 1914 |
| Gdr. Hans Østergåad, Høngård | 1914 | 1924 |
| Gdr. Chr. Ugilt, Over‑Ugilt | 1924 | 1927 |
| Proprietær J. Hasselbalch, Linderumgård | 1927 | 1931 |
| Amtsrådsmedlem Chr. Petersen, Sdr. Harritslev | 1931 | 1959 |
| Gdr. Knud Bastholm Jensen, Tyrskov | 1959 | 1970 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| M. Nielsen | 1891 | 1907 |
| Hans Østergård | 1907 | 1930 |
| Kjeld Eriksen | 1930 | 1965 |
| Preben Albertsen | 1965 | 1970 |