Maribo Andelsselskabet Maribo Svineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

Andelsselskabet Maribo Andelssvineslagteri hed oprindelig Andelsselskabet Lollands Svineslagteri (indtil 1906)‑ startet ved overtagelse af privat slagteri i Maribo, der eksisterede fra 1886‑1896

Slagteriets start: 1896

Slagteriet var nr.59    efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962: 36.563

Museet råder over jubilæumsskrift

Fusion: 4/10 1969 Overtaget af Lolland‑Falster Andels‑Svineslagteri.

Anlæg:  Anlæg: Slagtning og anden produktion ophører 1969.

Slagteriet blev oprettet 1896. Der havde i årene 1886‑96 været drevet et privat slagteri i Maribo, men der kom stærke ønsker frem om at få oprettet et andelsslagteri, og under forsæde af forpagter Chr. Sonne, Knuthenborg Avlsgård, optoges der forhandlinger med privatslagteriet, der førte til det resultat, at dette blev overtaget og drevet videre som et andelsforetagende under navnet ”Andelsselskabet Lollands Svineslagteri”. Til formand valgtes forpagter Chr. Sone, og direktør A. Wærum, tidligere privatslagteriet, fortsatte som andelsslagteriets direktør, i et par år afløst af Carl Flach som driftsleder.

Da der lidt senere oprettedes et andelsslagteri i Nakskov, og Nykøbing‑ Fl. allerede nogle år forinden havde fået sit eget andelsslagteri, enedes man om, at de andelshavere uden for Maribo slagteris naturlige opland, der ønskede det, kunne udtræde, og til gengæld skulle slagteriet omfatte det samlede landbrug inden for oplandet.

Forpagter Chr. Sonne afløstes nogle år efter oprettelsen af slagteriet som formand af justitsråd J. Berthelsen, Binnitze, der var formand til 1906.

Ved udløbet af den første periode besluttedes det at likvidere det gamle slagteri og opføre et helt nyt under navnet ” Andelsselskabet Maribo Svineslagteri”. Ved denne ændring havde navnlig sagfører, bankdirektør E. Kjær, Maribo, været virksom, og han var derefter slagteriets formand gennem en årrække. Som ny direktør antoges på dette tidspunkt H. J. Mouritzen, tidligere Næstved.

Slagteriet udviklede sig jævnt gennem de følgende år, uden at der dog var nogen stærk stigning i tilførslerne. Først adskillige år efter verdenskrigen 1914-18 nåede man op på en årlig slagtning af over 30.000 svin. Der blev derfor i denne periode ikke foretaget større udvidelser, men i slutningen af tyverne, da slagtningerne igen viste stærk stigning, blev der foretaget en fuldstændig ombygning af slagteriet.

Nogle år forinden var der truffet en ordning med byen, så slagteriet i fællesskab med denne lod opføre et offentligt slagtehus. Man optog også i dette tidsafsnit slagtning af kreaturer, ligesom produktionen i pølsemageriet blev stærkt forøget.

Inden for ledelsen skete gennem disse år det, at bankdirektør E. Kjær 1911 trak sig tilbage som formand og blev efterfulgt af gårdfæster L. Smedemand, Blands, der var formand til sin død i 1926. Som hans efterfølger valgtes gdr. Chr. Kragh, Bjernæs, der i 1931 blev efterfulgt på formandsposten af forpagter Edv. Madsen, Grevelodden, der dog kun fungerede i 2 år til 1933, da han afløstes af proprietær N. Ploug, Bukkehavegård.

Direktør H. J. Mouritzen ledede slagteriet til sin død i 1928, da han efterfulgtes af daværende bogholder C. Larsen, Roskilde.

Gennem de sidste 25 år er der foretaget adskillige ombygninger og udvidelser. Af disse skal nævnes, at man i 19 37 ombyggede kreatur slagteriet og indrettede et kølehus i tilslutning  dertil. I slutningen af fyrrene blev der opført en ny pølsefabrik, der forsynedes med luftkonditionerede tørre‑ og lagerrum, ligesom der i tilslutning dertil blev indrettet et kølerum og fryserum. I løbet af de seneste år er der blevet bygget nyt ballerum, og det tidligere ballerum er  ombygget til tre moderne kølerum for hurtig­ køling. Også saltekælderen er blevet udvidet og moderniseret og i forbindelse med denne, er der indrettet et særligt tilskæringsrum.

Slagteriet er i denne periode blevet udstyret med alle de moderne maskiner, som udviklingen har bragt frem, og automatik er blevet indført, hvor det har været muligt.

I pølsemageriet, har der været en stærk udvikling, og omsætningen er bragt op til 1,6 mill. kr. årlig. Butikssalget er også blevet stærkt ud­ videt, og gennem slagteriets egne udsalg omsæt­ tes der nu årlig for ca. i mill. kr.

Kvalitetsmæssigt har ”Sydhavsøerne” altid været betragtet som et svagt punkt, idet svinene  derfra ofte var for fede efter kundernes smag. Dette kunne skyldes, at landbruget på disse øer med den fede jord måske fodrede kraftigere end ønskeligt for at opnå de gode resultater, og det behøvede altså ikke at betyde, at svinebe­ standen var af ringere kvalitet end i andre egne.

Man lå altså tidligere med en for­holdsvis dårlig klassificering, men dette forhold har ændret sig væsentligt gennem de senere år, således at der i perioden 1956‑6o blev ansat 66  pct. i første klasse på Maribo slagteri. Medvir­kende til denne bemærkelsesværdige fremgang har sikkert også været, at slagteriet i nært samarbejde med de to andre slagterier på Lolland Falster har udført et energisk arbejde til forbedring af kvaliteten.

Allerede på et tidligt tidspunkt begyndte man at udstationere gode orner hos andelshaverne, og dette arbejde er fortsat gennem årene, men med den ændring, at ornerne nu i hovedsagen står udstationeret i ornecentraler. De tre slagterier ansatte ligeledes den første fodringskonsulent i Danmark, C. J. Benediktson, og dennes arbejde for at fremme kvaliteten har givet overordentlig gode resultater. Endelig oprettede de tre slagterier sammen med landbo‑ og husmandsforeningerne i 1946 en forsøgsstation på godset Fuglsang, og denne er blevet betydelig udvidet i 1959. Til yderligere forbedring af kvaliteten findes der inden for slagteriets område flere svinekontrolforeninger.

Slagteriet deltager i det fællesvirke, der på så mange områder finder sted gennem medlemskab af en række sammenslutninger inden for andelsslagterierne.

4/10 1969 Overtaget af Lolland‑Falster Andels‑Svineslagteri.

Anlæg:  Anlæg: Slagtning og anden produktion ophører 1969.

Formænd:	Fra:	Til:
Forpagter Chr. Sonne, Knuthenborg Avlsgård	1896
Justitsråd J. Berthelsen, Binnitze ‑		1906
Bankdirektør sagfører Erik Kjær, Maribo	1906	1911
Gårdfester L. Smedegård, Blands	1911	1926
Chr. Kragh, Bjærnes	1926	1931
Forpagter Edv. Madsen, Grevelodden	1931	1933
Proprietær N. Ploug, Bukkehavegård	1933	1952
Proprietær Hans Nielsen, Nørremosegård, Østofte	1952	1963
Gdr. Nilius Larsen, Nebbelunde, Rødby	1963	1969
Direktører	Fra:	Til:
A. Wærum	1896 ‑
Carl Flach ‑ ‑
H. J. Mouritzen	1906	1928
C. Larsen	1928	1942
Georg Reusch	1942	1969