Tilbage til. Alle Slagterier
Start: 19.1.1897
Slagteriet var nr.54 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 53064
Museet råder over jubilæumsskrift
Fusion: 1/1 1970 FSA (Forenede Sjællandske Andelsslagterier), Ringsted.i.
Anlæg: Anlæg: Slagtning og anden produktion ophører 23.5.1970. Der nu indrettet et supermarked (Fakta) og diverse småindustrier i bygningerne
Den bølge, der gik over landet efter oprettelsen af det første andelsslagteri i Horsens, i forbindelse med Tysklands endelige lukning for tilførsel af levende svin i 1895, kom til at danne baggrunden for interessen om oprettelse af et andelsslagteri i Nakskov. På et møde i Vestlollands Landmandsforening i februar 1896 drøftedes sagen, der blev forelagt af forpagter Ske by og redaktør Erhardt Frederiksen. Nakskov by var også interesseret, og der nedsattes da et udvalg med proprietær H. Bay, Rolykkegård, som formand til at foretage en prøvetegning af svin.
Med det bestående privatslagteri i Maribo blev der da ført nogle forhandlinger om sam arbejde, og overvejelser i den retning kom til at spille en rolle i de første år. På et møde senere i 1896 blev resultatet af prøvetegningen forelagt, og der vedtoges foreløbig love, som bl. a. gik ud på tegning af andele i forhold til ejendomsstørrelse og en dertil svarende stemmeret med r‑4 stemmer for de enkelte andelshavere og 5 for fællesmejerier.
Der foretoges nu en bindende tegning med så god tilslutning, at der den 2. juni 1896 afholdtes stiftende generalforsamling i Landmændenes Andels‑Eksportslagteri i Nakskov. Til formand for selskabet valgtes forpagter C. Lacoppidan, Pederstrup.
Man gik straks i gang med forarbejderne til slagteriets opførelse, og som direktør antoges O. Chr. Hansen, tidligere Roskilde.
Forhandlingerne med Maribo slagteri blev stadig fortsat, men da man fra begge sider vægrede sig ved at opgive et af slagterierne, endte forhandlingerne
I årene 1901‑o2 var der atter planer fremme om sammenslutning og denne gang ikke alene med Maribo men tillige med andelsslagteriet i Nykøbing Fl. Forsøgene endte dog også denne gang uden resultat.
Til slagteriet blev der i 1920 knyttet et ægpakkeri, hvortil der opførtes de nødvendige bygninger, som i 1909 og senere blev udvidet
Gennem de følgende år blev der flere gange foretaget udvidelser af slagteriet, således i 1898, i 1906 og 1915 samt i 1923‑24, hvor en gennemgribende ombygning fandt sted. De store tilførsler, som årene omkring ig3o bragte, medførte yderligere udvidelser i 1931 og 1932, hvor der tillige fandt en ombygning af pølsemageriet sted.
Fra januar 1898 havde man optaget slagtning af kreaturer på grundlag af en overenskomst med Maribo Amts økonomiske Selskab, hvorved slagteriet blev autoriseret som eksportslagteri for hele stiftet. Denne virksomhed blev en tid standset, men i 1926 genoptoges den, og der blev indrettet et særligt kreaturslagteri med kølerum.
Slagteriet var i øvrigt det første, som optog fremstilling af konserves af forskellig art. Produktionen af svin, der aldrig nåede de store tal dette område, gik som i andre dele af landet stærkt ned under den anden verdenskrig. Dette skyldes ikke alene de unormale forhold, men også den kendsgerning, at kornafleveringspliyen tyngede særlig hårdt som følge af, at ejendomsskyldsværdien her var forholdsvis høj.
Tilførslerne, der i 1932 var kommet op på ca. 65.000 svin, faldt derfor stærkt og kom i 1943 helt ned på 11.667 stk. Under sådanne forhold var det selvsagt meget vanskeligt at administrere virksomheden, og for at råde bod derpå og også for at finde beskæftigelse til mandskabet, begyndte man da at fremstille æblepulp til marmeladeindustrien og eksport. Man nåede op på en betydelig produktion, således blev der i efteråret 1942, hvor produktionen begyndte, alene oparbejdet 259 tons æbler. Der blev også fremstillet æblesaft til vinfabrikation og tillige senere æblemost, en produktion som fortsat finder sted, men nu indenfor beskedne rammer.
Da det kneb med at skaffe tilstrækkelig kød i krigsårene optog man slagtningen af kaniner, hvoraf der under krigen blev produceret et ret stort antal. Foruden slagtning af kaniner opkøbte slagteriet også i denne vanskelige periode kaninskind, og alene tørringen af disse beslaglagde en masse plads udenfor slagteriets område.
Forventninger om forøgede slagtninger af svin, da normale forhold indtraf, gik ikke helt i opfyldelse for dette slagteris vedkommende. Forskellige særlige forhold bevirkede, at man i 1947‑48 endnu lå helt nede på en årsslagtning af 7ooo‑8ooo svin, og først i i96o nåede man op over 50.000 svin om året. Dette tal viser ikke svarende til, hvad andre slagterier har kunnet notere, men forklaringen ligger delvis i, at der gennem de senere år fra LollandFalster har fundet en meget stor > eksport« sted af pattegrise til andre landsdele, navnlig til Jylland.
Kreaturslagteriet blev af veterinærmyndighederne kasseret i 1939, og slagteriet overtog da det af byen hidtil drevne offentlige slagtehus, der var placeret tæt op til slagteriet, hvorved der skabtes muligheder for at udvide denne afdeling fra 49 til 357 kvadratmeter, og samtidig blev der indrettet kølerum.
Da byen ikke senere fik opført et offentligt slagtehus andetsteds, er der truffet en overenskomst, så byens slagtere fortsat kan foretage slagtninger i virksomheden. Før krigen holdtes eksportmarkederne kun i Nykøbing Fl., men ved et samarbejde mellem de forskellige landbrugsorganisationer, slagtermesterforeningen, Nakskov kommune og slagteriet blev der i 1950 opført en eksportstald i Nakskov, hvortil byen stillede det beløb på15o.ooo kr., der var indgået ved salget af det offentlige slagtehus til rådighed. De samlede byggeudgifter beløb sig til ca. 270.ooo kr.
Ægpakkeriet, der også led under de små tilførsler under krigen, er gået stærkt frem i de seneste år, og dette i forbindelse med større krav til behandlingen af æggene førte til, at der i 1954 blev foretaget en betydelig udvidelse af denne afdeling.
Selv om detailhandelen fra slagteriernes udsalg betyder forholdsvis lidt i beløbsmæssig henseende, så kan en nødvendig modernisering kræve forholdsvis store beløb. For at blive i det kvarter, hvor udsalget ligger, blev det nødvendigt i 1957 at købe en ejendom med g lejligheder til 12o.ooo kr., og her åbnedes efter nedlæggelse af en lejlighed i foråret 1959 en ny butik, som kostede godt 2oo.ooo kr., men heldigvis har moderniseringen medført en væsentlig større omsætning.
I pølsemageriet, har der været en stærk udvikling, og omsætningen er bragt op til 1,6 mill. kr. årlig. Butikssalget er også blevet stærkt ud videt, og gennem slagteriets egne udsalg omsæt tes der nu årlig for ca. i mill. kr.
Fusionen: Steff Houlberg
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om FSA – Steff-Houlberg i årene 1964-2001. De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Proprietær C. Lacoppidan, Pederstrup | 1896 | 1899 |
| Hofjægermester H. E. V. Beck, Stensø | 1899 | 1911 |
| Hofjægermester A. Konow, Gammelgård | 1911 | 1919 |
| Forpagter E. F. Nedergård, Skjelstofte | 1919 | 1924 |
| Proprietær C. M. Koefoed, Sejerlund | 1924 | 1925 |
| Amtsrådsmedlem gdr. Alfr. Jensen, Charlottenlund | 1925 | 1933 |
| Proprietær Hs. J. N. Thomsen, Egelund | 1933 | 1948 |
| Proprietær A. Svendsen, Hvidkilde | 1948 | 1955 |
| Parcellist G. Biel‑Knudsen, Rudbjerg | 1955 | 1966 |
| Proprietær K. Fris Petersen, Købelev | 1966 | 1970 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| Chr.Hansen | 1896 | 1913 |
| Ferd. Frederiksen | 1913 | 1925 |
| H. Møller Simonsen | 1925 | 1933 |
| H. Madsen | 1933 | 1970 |