Start: 4.1. 1929
Slagteriet var nr. 62 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 26.760
Fusion: 1/1 1983 øst Jyske Slagterier, Bjerringbro
Anlæg: 1999 solgt til nystiftet selskab Samsø Industri‑ og Kontorcenter A/S.
Oprindelsen til slagteriet går tilbage til en generalforsamling i Samsø Landboforening i 1928, hvor formanden, gdr. j. S. Jensen, Permelille, på bestyrelsens vegne stillede forslag om oprettelse af et andelsslagteri på Samsø en plan, som han i øvrigt havde tumlet med gennem adskillige år. Forslaget vandt generalforsamlingens tilslutning, hvorefter der afholdtes et fællesmøde med husmandsforeningen, og da der også på dette møde var stemning for sagens løsning, blev der nedsat et udvalg ,som i den følgende tid foretog tegning af svin. Tegningen gav et gunstigt resultat, idet man nåede at få indtegnet ca. 500 andelshavere med 12.000 svin, og på dette grundlag afholdtes den 4. januar 1929 stiftende generalforsamling, hvor gdr. j. S. Jensen, der havde arbejdet så stærkt for sagen, blev valgt til formand.
Efter at slagteriet var opført, og man til direktør havde antaget bogholder Th. Thomsen, Horsens Andelsslagteri, hvortil hovedparten af svinene fra Samsø hidtil var ført, gik man i gang med slagtningerne.
Direktør 11. Christensen blev i 1939 afløst af daværende bogholder H. Bloch Petersen, Vraa. Da denne i 1946 blev direktør for Andels-Svineslagteriet i Masnedsund, efterfulgtes han af daværende kontorchef Erik Ryttergaard,
Herning, der i 1959 overtog ledelsen af Andelsslagteriet i Nørresundby og blev afløst af direktør]. Chr. Eskesen, Give.
Det er ganske naturligt, at slagteriet, der selvsagt kun var oprettet til at betjene landbruget på Samsø, aldrig ville nå de store slagte tal, men virksomheden blevet godt aktiv for øen, og foruden slagtning af svin har det gennem årene modtaget en del kreaturer og kalve, som er slagtet i et særskilt kreaturslagteri, ligesom der til slagteriet er knyttet et pølsemageri.
Gennem de sidste 25 år er der foretaget adskillige ombygninger og udvidelser, og der er taget nye opgaver op til løsning. I 1942 blev der således bygget en destruktionsanstalt, der foruden at modtage og oparbejde konfiskat fra slagteriet tillige behandler selvdøde dyr fra øen.
Også i selve slagteriet er der foretaget adskilligt for at bringe virksomheden op til moderne standard. I 1954 blev der indrettet et nyt kølerum for baconsvin med selvstændig kølemaskine, og i 196 l er der foretaget udvidelser af pølsefabrikken, ligesom der er indrettet nyt drænrum.
For at man kunne fortsætte med opkøbet af eksportkreaturer, når eksportudvalgene blev ophævet, vedtog man på en generalforsamling i Samsø Andelsslagteri den 15. juli 1947 at oprette en Kreatur-Eksportforening med tilslutning til »De samvirkende danske AndelsKreatur eksportforening «, og samtidig ved tages det at bygge en samlestald, hvor mankunne samle, veje og bedømme såvel eksport som hjemmesalgskreaturer. 92 pct. af slagteriets andelshavere gik ind for denne ordning, og da eksportudvalgene blev ophævet i 1949 og handelen givet fri på hjemmemarkedet, trådte denne ny afdeling i funktion.
Til forbedring af svineavlen udføres der et betydeligt arbejde, som har givet gode resultater Der findes på Samsø 2 ornecentraler, og slagteriets svineudvalg foretager indkøb af ornematerialet samt fører tilsyn med ornecentralerne og med de 26 fremavlssteder, som findes inden for området. I 1949 oprettede slagteriet i samarbejde med svineavlsudvalget samt landbo- og husmandsforeningerne en svineforsogsstation på »Tyregaarden«, hvor der foretages afkomsundersøgelser af det kårede materiale. For at fremme salget af gylte fra fremavlsstederne har man siden 1950 afholdt avlsdyrauktioner i samlestalden, og der er med slagteriets støtte indført en betalingsordning på lempelige vilkår.
Endvidere findes der en svinekontrolforening, der har ansat 2 assistenter. Foreningen har 140 medlemmer, som i 1960 rådede over en samlet sobestand på i alt 750 dyr. Fra medlemmer af kontrolforeningen leveres der årligt over 6000 svin til slagteriet.
Fusionen: Østjyske
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler i årene 1970 – 1984 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
|
|
||
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. J. S. Jensen, Permelille | 1929 | 1946 |
| Gdr. K1. Gylling Holm, Madebjerggård | 1946 | 1952 |
| Sognerådsformand Karl Sønder, Bisgård | 1952 | 1960 |
| Gdr. Vagn Møller, Besser | 1960 | 1970 |
| Gdr. Gunnar Poulsen, Sannholm | 1970 | 1980 |
| Gdr. åge Snedker, Kolby Kås | 1980 | 1983 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| Th. Thomsen | 1929 | 1934 |
| M. Nielsen | 1934 | 1968 |
| Poul Erik Pedersen | 1968 | 1983 |