lbage til: Alle slagterier
Start: 15.4.1912
Slagteriet var nr. 41 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 80.651
Fusion: 27/10 1972 Skive Andelsslagteri, Skive. Senere kom slagteriet med i fusionen Vestjyske
Anlæg: Slagtning ophører i 1973. Status år 2001 efter Danish Crown og Steft‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til udbening uden slagtning.
Jubilæumsskrift: ja Erhvervsarkivet råder over materiale
I 1897 oprettedes i Viborg et privatslagteri med borgere i byen og landmænd fra egnen som aktionærer, men som følge af økonomiske vanskeligheder afstod man det i1902 til A/S J. D. Koopmann, der drev slagteriet indtil 1912. I dette år var der af Viborg Amts landøkonomiske Forening blevet nedsat et udvalg med hofjægermester Åge Krabbe, Hald, som formand til at arbejde for oprettelsen af et andelsslagteri. Udvalget arbejdede så energisk for sagen, at der i løbet af knapt to måneder var tegnet ca. 22.000 svin. Viborg by havde givet tilsagn om et kontant tilskud på 2o.ooo kr., når der var tegnet 2o.ooo svin, og der var således skabt basis for oprettelsen af slagteriet.
Da privatslagteriet ikke gerne så et andelsslagteri på stedet, og man fra den anden side også helst ville være den private konkurrent kvit, blev der indledt forhandlinger om overtagelse af slagteriet. Resultatet blev, at man købte privatslagteriet og overtog det den 15. april 1912. Til formand for det nye andelsselskab valgtes gdr. J. Vesterby, Løvel. Virksomheden fortsatte under den hidtidige ledelse, således at direktør C. E. Godskesen blev andelsslagteriets første direktør.
Gennem de første årtier af slagteriets levetid blev der, efterhånden som forholdene krævede det, foretaget udvidelser og forbedringer af virksomheden, og et mindre kreaturslagteri blev knyttet til den. Den store produktion af svin omkring 1930 stillede krav om større kapacitet, og der blev i disse år foretaget tilbygninger til fedtsmelteri, tarmrenseri samt kedel og maskinhus.
De unormale forhold dels i tiden med svinekortene og dels under den efterfølgende krigsperiode gav en reduktion af slagtningerne, men da det atter bar fremad sidst i fyrrene, blev det nødvendigt med en yderligere udbygning af slagteriet. I 1938 byggedes der kreaturslagteri, senere i 184o købtes kreaturforeningens stald, der lå på slagteriets areal, og mod slutningen af krigen blev der her bygget et pølsemageri.
Derefter gik det hurtigt fremad med udvidelserne, og i de følgende år opførtes nye folde og ny administrationsbygning, ligesom slagtegangen blev udvidet. Endelig blev der foretaget udvidelser af folkestuer og saltekælder, og i 1960-61 er der yderligere bygget et nyt tarmhus på første sal over slagtegangen og indrettet fire nye kølerum for hurtigkøling over den normale virksomhed med fremstilling af bacon foretages der nogen produktion af konserves til salg for hjemmemarkedet, og i de senere år har man begyndt fremstilling af spegepølser for eksport til oversøiske markeder.
Der er foretaget en udbygning af kreaturslagteriet, således at slagteriet nu vil være i stand til at gennemføre slagtning for eksport bl. a. af kalve, når forholdene betinger det. Fremdeles fremstilles der en del fersk, frosset eller saltet, røget opskåret flæsk i stykker, der eksporteres til alle egne af kloden.
Allerede på et tidligt tidspunkt begyndte slagteriet udstationering af orner, og arbejdet med forbedring af kvaliteten er fortsat gennem årene. Da slagteriet er placeret tæt ved det fremragende 8. distrikt indenfor avlscentrene, har det ikke haft vanskeligt ved at skaffe godt avlsmateriale.
I fællesskab med slagteriet i Skive dannedes i 1955 et Udvalg til Svineavlens Fremme. Som et af resultaterne af udvalgets arbejde oprettedes i forbindelse med Grauballegårdudvalget forsøgsstationen > Midtjyden«, Rødkjærsbro i 195’7. Denne drives nu af samtlige andelsslagterier i Viborg amt, samt andelsslagterierne i Hammel og Hadsten. Siden udvalgets oprettelse er der i Viborg distrikt kåret 12 00 søer og 18oo orner, og så at sige alle distriktets ornecentraler er under udvalgets kontrol. Inden for distriktet findes 10 fremavlssteder.
Fusionen: Vestjyske
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Vestjyske i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Overtog privatslagteri oprettet i 1897 og i 1902 overtaget A/S J. D. Koopmann | Stiftet 17/2 1912 |
Start 15/4 1912 |
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. J. Vesterby, Løvel | 1912 | 1918 |
| Gdr. Lauritz Ibh, Vinkel | 1918 | 1920 |
| Proprietær K. Røhr Lauritzen | 1920 | 1959 |
| Gdr. Otto Pedersen, Kokholm | 1959 | 1964 |
| Gdr. Niels Nielsen, Annexgården, Finderup | 1964 | 1968 |
| Gdr. Anders Johansen, Elmegård, Frederiks | 1968 | 1972 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| C. E. Godskesen | 1918 | 1919 |
| H. C. Schade | 1919 | 1960 |
| K. Topp | 1960 | 1972 |