Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri

Tilbage til. Alle slagterier

Start  1.1. 1910

Slagteriet var nr. 9 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962: 236.192

Fusion: Fusion: 4/10 1971 Tulip Slagterierne, Vejle.

Anlæg: Slagtning ophører i 1972. Status år 2001 efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til produktion for Tulip Food Company. . 

 

 

Allerede på et tidligt tidspunkt var der af Philip W. Heymann og Justus Nathannen oprettet et privatslagteri i Vejle, men med den stigende interesse for svineproduktionen omkring århundredskiftet opstod ganske naturlig tanken om oprettelse af et andelsslagteri. Dette førte til, at der i marts 1909 blev afholdt et møde på Vejle Højskolehjem, hvor man nedsatte et udvalg til at foretage den nødvendige agitation samt tegning af svin.

I løbet af meget kort tid lykkedes det for udvalget at nå det fastsatte antal svin på 2o.ooo stk., så der den 2. juni 1909 kunne afholdes stiftende general f orsamling i Vejle og omegns Andels‑Svineslagteri. Til slagteriets første formand valgtes proprietær H. A. Møller, Kornumgård.

Indehaverne af privatslagteriet så selvsagt, hvilket minus oprettelsen af et andelsslagteri ville være for deres virksomhed, og de kræfter, der arbejdede for andelsslagteriet, var naturligvis lige så interesseret i at blive af med en konkurrent på stedet. Der førtes derfor nogle forhandlinger mellem de to parter, som førte til, at det ny andelsselskab overtog det bestående slagteri, og med den hidtidige leder af privatslagteriet, Robert Eistrup, som direktør begyndte andelsslagteriet sin virksomhed den i. januar 1910.

Slagteriet nåede allerede det første år et betydeligt større antal svin end det ved tegningen fastsatte minimum, og de følgende år viste en støt fremgang. Det medførte, at der gentagne gange måtte foretages udvidelser af anlægget. I 1927 byggedes der således salteri og ballerum, og i 1931 foretoges en større udvidelse.

På et tidligere tidspunkt havde man optaget slagtning af kreaturer og kalve, og 1919 blev der uden for Vejle opført en destruktionsanstalt, som senere flyttedes til Løsning, hvor der blev bygget en moderne kødfoderfabrik. Som et af de første installerede slagteriet her et tørsmelteanlæg, der senere vandt indpas overalt.

Restriktionerne i trediverne og den efterfølgende verdenskrig medførte også her en tilbagegang i produktionen, men da der atter i slutningen af 194o’erne kom stigning i slagtningerne, påbegyndtes en udvikling, som i løbet af de følgende år omskabte slagteriet til en moderne opskærings‑ og konservesfabrik, hvor der praktisk talt ikke mere finder baconproduktion under den gamle form sted, men hvor hele slagtningen bliver oparbejdet under en eller anden særlig form.

Allerede i de sidste år af krigen drøftede man, når slagterifolk var samlede, fremtiden for slagterierne, og fra alle sider var man enig om, at der måtte ske en ændring i den fremtidige produktion, selv cm de mere erfarne mente, at baconproduktionen under den hidtidige form stadig ville blive hovedproduktet adskillige år fremover

Imidlertid fandt efterkrigtidens nye tanker så god grobund hos Vejle, at man der efter krigens afslutning i hurtigt tempo tog de fornødne skridt til gennem erhvervelse af nye arealer med nybyggeri for øje og omlægning og udvidelse af såvel drifts‑ som salgsapparatet, at gennemføre den før omtalte strukturændring af virksomheden

Således begyndte man efter afslutningen af den anden verdenskrig at modernisere og udvide de eksisterende bygninger. I 1954 købte slagteriet en nabogrund, hvorpå der først blev bygget en tre‑etages folkerumsbygning, og det areal, der blev frigjort, toges ind til udvidelse af kølerumskapaciteten. Dernæst blev der bygget en ny moderne kontorbygning, og på den nye grund gik man derefter i gang med at opføre en vinkelformet fabriksbygning på ca. 2500 m2 grundareal, hvor der i stue‑etagen blev indrettet slagtegang med tilhørende fedtsmelteri og tarmrenseri samt et nyt moderne indrettet kreaturslagteri.

På 1. sal blev indrettet fabrik, pakkeri og lager for skinker, medens der på hele 2. salen blev indrettet lagerlokaler for emballage.

Endvidere opførtes et nyt frysehus i tre etager med en kapacitet på1000 tons. Samtidig fandt der en udvidelse af kedelcentralen sted, og der opførtes eget vandværk med en kapacitet på 6oo.ooo m3 årligt. Yderligere blev der opført en lagerbygning med et gulvareal på 5000 m9 på et lejet areal ved havnen.

Sideløbende med dette omfattende nybygningsprogram blev de eksisterende lokaler istandsat, efterhånden som de blev frigjort. Virksomheden blev desuden monteret med moderne maskiner, og der blev gennemført automatik under arbejdsgangen, hvor det var muligt. Slagteriets grund udgør nu 30.000 m2, og det bebyggede etageareal ligeledes 30.000 m2.

I årene op til 1950 udvidede man den før krigen igangsatte produktion af konserves, men først efter ophævelsen af restriktionerne. i slutningen af 1949 kom der virkelig gang i produktionen. Der blev lagt an på at udbygge virksomheden på en sådan måde, at der var mulighed for at forædle alle dele af grisen.

I løbet af halvtredserne steg produktionen af kødkonserves og tilberedte svinekødsprodukter så stærkt, at man fra 1958 helt ophørte med at fremstille baconsider. Virksomheden er inddelt i forskellige hovedafdelinger, hvoraf afdelingen for fremstilling af skinker og forender er den største. Afpudset fra opskæringen oparbejdes i småkonservesafdelingen til forskellige arter af farsvarer.

Som den første fabrik i Europa anskaffede slagteriet amerikanske maskiner til fremstilling af bacon i skiver, der pakkes i såvel dåser som plasticposer.

Til belysning af udviklingen skal oplyses, at medens arbejdere og funktionærer i 1939 udgjorde 129, beskæftiges der i 1961 ca. 1350 personer.

Slagteriet modtager de fleste dyr, der slagtes i kreaturslagteriet, fra andelshaverne, men derudover købes der et betydeligt antal på de omkringliggende markeder. Af produktionen fra kreaturslagteriet anvendes en del i konservesfabrikationen, men tillige eksporteres der meget, dels til det europæiske og dels til oversøiske markeder. En del kød oparbejdes i portionspakninger og dybfryses for salg direkte til forbrugere.

Produktionen sælges gennem eget salgsapparat, som er opbygget dels på kontoret i Vejle og dels gennem den salgsorganisation, der efterhånden dækker de mere end 100 markeder, som slagteriet sælger sine produkter til.

På hovedkontoret opdeles markederne regionalt, således at de forskellige afdelinger hver især behandler forskellige markeder. Derudover råder man over en reklameafdeling og en forsendelsesafdeling. Salgsapparatet i udlandet består dels af agenter og importører i de forskellige lande og dels af egne kontorer. Sådanne findes i England, U.S.A. og Sverige. Desuden rejser slagteriets medarbejdere regelmæssigt ud til de forskellige kontinenter for herigennem at udbygge forbindelserne og opnå kontakt med kundekredsen. Eksporten beløb sig i 1956 til et beløb af 40 mill. kr., og i 1961 regner man med at nå op på 140 mill. kr. Slagteriets eksport foregår under firmanavnet Tulip Brand Factory, Cooperative Meat Packers.

Slagteriet råder over en stab af ingeniører og arbejdsstudie‑teknikere, som dels udarbejder planer for ombygning og nyindretning og dels tilrettelægger og forbedrer arbejdsprocessen samt gennemfører rationalisering af arbejdet og produktionen. Slagteriet har endvidere en afdeling for produktudvikling, ligesom der naturligvis er knyttet et laboratorium til slagteriet. Endelig skal nævnes, at slagteriet i vid udstrækning selv uddanner sit personale dels gennem intern undervisning og dels i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut og Jydsk Teknologisk Institut.

I 1933 påbegyndtes et kårings‑ og forsøgsarbejde i samarbejde med Andelsslagteriet i Grindsted samt Landbo‑ og Husmandsforeningerne inden for de to slagteriers område. Forsøgsarbejdet var fra 1933 til 1957 tilknyttet forsøgsstationen Haraldskjær. Siden 1957 er forsøgene afholdt af kvægavlsforeningernes forsøgsstation Ammitsbøl SkorJgård, hvor der er plads til ca. 300 grise. Der findes inden for området 32 fremavlsstedc1 og 27 ornecentraler, der kontrolleres af slagterierne.

Proprietær P. Wistoft,  Anesminde, Jelling, var formand indtil 1911, da han afløstes af gdr. Jens Pedersen, Bredstengårde, som i 1913 efterfulgtes af amtsrådsmedlem J. P. Jensen, Gl. Sole, der fungerede til 1928. Proprietær J. Jørgensen, Hvejselgård, var derefter indehaver af formandsposten, indtil han i 1939 afløstes af gdr. Oluf Nielsen, Dalby. Ved dennes afgang i 1946 valgtes gdr. Jakob Grøndal, Sejrup, Thyregod, der i 196o efterfulgtes af den nuværende formand, gdr. Alfred Jensen, Bredalgård.

Slagteriet første direktør, Robert Eistrup afgik i 19 13 og efterfulgtes af direktør S. Møller. Denne fungerede indtil 1917, da han afløstes af direktør Hans Melnertz, der var slagteriets direktør i 28 år til 1945, da han efterfulgtes af den nuværende direktør, P. B. Johansen. I 1960 udnævntes M. A. Rygård som underdirektør

 

Fusionen:  Tulip

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip  i årene 1970 – 1984

 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

Tryk her:

Det nye Andelsslagteri overtog det bestående privatslagteri oprettet af Philip W. Heymann og Justus Nathansen.	Stiftet 2/6 1909	Start      1/1 1910
Formænd:	Fra:	Til:
Proprietær H. A. Møller, Kornumgård	1909
Gdr. J. P. Wistoft, Anesminde	1911
Gdr.Jens Pedersen, Bredstengårde	1911 1913
Gdr. J. P. Jensen, Gl. Sole	1913 1928
Proprietær Jørgen Jørgensen, Hvesselgård	1928 1939
Gdr. Oluf Nielsen, Dalby	1939 1946
Gdr. Jacob Grøndal	1946 1960
Gdr. Alfred Jensen, Bredalgård	1960 1964
Gdr. A. Karlskov Jensen, St. Karleskov	1964 1971
Direktører	Fra:	Til:
Robert Eistrup	1910	1913
S. Møller	1913	1917
H. Meinertz	1917	1945
P B.Johansen	1945	1971