Tilbage til: Alle Slagterier
Slagteriet var nr 15 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 187.816
Fusion: 31/7 1978 ØAS (Østjyske Andelsslagterier), Hadsten
Anlæg: Slagtning og anden produktion ophører den 17/5 1991
Se lokalhistorie Museet har jubilæumsskrift
Slagteriet blev oprettet i 1904, i udpræget grad på initiativ fra byens side, og navnlig gjorde postpakmester N. Rørholm et stort arbejde for oprettelsen. Han undersøgte forholdene på andre Slagterier, tegnede kapital hos borgerne i Hobro og var selvskreven til at blive formand for et udvalg nedsat blandt egnens landmænd til a virke for sagen. Der blev holdt mange møder, og på et givet tidspunkt var der tanker at remme om tilslutning til slagteriet i Struer.
Efter forskellige kraftanstrengelser og ikke mindst en vågen interesse fra Hobro bys side, lykkedes det at bringe planerne til en lykkelig løsning, så der kunne holdes stiftende general forsamling den11. marts 1904. Gdr. J. Jensen,’Sdr. Onsild, blev valgt til slagteriets første formand, og forannævnte postpakmester N. Rørholm indvalgtes i et nedsat forretnings‑ og bygeudvalg.
Efter at slagteriet var opført, begyndte man slagtningerne i oktober samme år med direktør A. Madsen, som daglig leder af virksomheden.
Andelshavernes tal, der ved oprettelsen udgjorde ca. 1500, steg stærkt i de følgende år og nåede i 1936 op på omkring 4000. En så stærk udvikling i medlemskredsen, der naturligvis blev fulgt af en tilsvarende stigning i leverancerne, krævede adskillige udvidelser, og sådanne fandt da også sted i årene 1916, 1923 Og i 1932. Foruden udvidelser af bygningerne blev der også foretaget installationer af maskiner og andet tilbehør i takt med den udvikling, der havde fundet sted inden for dette område. I 1936 opførtes endvidere et nyt kreaturslagteri.
Krigsårene 1940 – 45 bragte naturligvis her som på andre slagterier en periode med stilstand, men senere er der sket en rivende udvikling. Slagtetallet er steget til ca. 90.000 svin om året, og dette har medført, at store udvidelser har måttet foretages, og man har her søgt at udnytte de fremskridt, der er sket inden for de tekniske områder.
Allerede i 1937 havde man foretaget en tiltrængt udvidelse af saltekælderen, og denne afdeling blev igen udvidet i 1956, så man nåede op på 700 m2 gulvflade. Køleforholdene blev forbedret i 1951 ved indretning af et rum til hurtigkøling med plads til ro svin, og for ti den er man i gang med at indrette 3 kølerum med plads til yderligere 700 svin.
Billede er fra 1960 
Slagteriet er endvidere blevet forsynet med tilskæringsbånd Slagtegangen er blevet forsynet med mekanisk fremføringsapparat, så svinene nu på dette glider helt frem til kølerummene. I øvrigt har om bygningen praktisk talt berørt alle afdelinger inden for virksomheden. På nogle arealer som ligger overfor slagteriet, og som man har er hvervet, er opført en helt ny administrations bygning, og der vil også her være plads til eventuelle fremtidige udvidelser.
Før den sidste verdenskrig havde man i beskedent omfang begyndt at fremstille konserves, især > Jellied Veal«, som der var et marked for i Storbritannien. Efter krigen har man optaget man produktionen af » Luncheon Meat« m. m., der ligeledes hovedsagelig eksporteres til England, man deltager også i fremstillingen af dåseskinker til U.S.A. Der har været en stærk udvikling i denne afdeling, og når en udvidelse, som for tiden finder sted, er tilendebragt, vil pølse‑ og konservesfabrikken være udvidet med 6oo m2 og byde på de bedste arbejdsmuligheder fremover.
I efteråret 1951 påbegyndtes opkøb af kalve med eksport til Italien for øje, og slagteriet har siden deltaget i denne eksport, når mulighederne har været til stede.
I 1939 oprettedes > Hobro og Omegns Landboblad« i samarbejde med Landboforeningen, Husmandsforeningen og D. L. K. Slagteriets direktør har siden været redaktør af bladet, der udsendes hver fredag i 45oo eksemplarer som et annonceblad, men tillige er det et godt talerør til medlemmerne, da der altid er en del fagligt stof og artikler i bladet.
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip i årene 1970 – 1984 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. J. Jensen, Sdr. Onsild | 904 | 1908 |
| Gdr. K. Kristiansen, Torup | 1908 | 1925 |
| Gdr. F Andersen, Ulstrup | 1925 | 1928 |
| Gdr. P Vadgård, Stenild | 1928 | 1933 |
| Gdr. Anders Nielsen, Skellerup | 1933 | 1962 |
| Gdr. P. Krabbe, Rostrup Hedegård | 1962 | 1965 |
| Gdr. Peter Jensen, Rørbæk | 1965 | 1968 |
| Gdr. Tage Meldgård, Vammen | 1968 | 1969 |
| Gdr. Poul Jensen, Rørbæk Hovgård | 1969 | 1978 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| A. Madsen | 1904 | 1912 |
| R. M. Jensen | 1912 | 1929 |
| J. Mortensen | 1929 | 1958 |
| P. Riisager | 1958 | 1978 |
| Flemming Hansen (daglig leder) | 1978 | 1978 |