Tilbage til: Alle slagterier
Start: 19.1. 1914
Slagteriet var nr. 34 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 102.207
Fusion: 1/10 1976 Skive Svineslagteri, Skive
Anlæg: Slagtning ophører i 1994 eller 1995. Status år 2001efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish Crown Randers, benyttes anlæg til udbening og slagtning.
Fusionen: Vestjyske
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Vestjyske i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
‘
Dette billede er antagelig optaget ca. 1960De
Indtil 1903 var en stor del af landmændene på Mors andelshavere i Randers Andelsslagteri, men da der blev oprettet et andelsslagteri i Skive, sluttede man sig dertil. Ulemperne ved transporten af svinene, der bl. a. medførte et stort svind og mange beskadigelser, førte til, at spørgsmålet om oprettelse af eget slagteri på Mors blev taget op, og da der efterhånden førtes ca. 2o.ooo svin til Skive om året, hvilket ville være tilstrækkeligt til at starte et sådant foretagende, gik man i gang med tegning af svin ved en periodes udløb i Skive. Praktisk talt alle landmændene på øen gav tilslutning til planen, og der blev af 2ooo leverandører tegnet ca. 22.000 svin eller go pct. af øens samlede produktion.
Trods forskellige vanskeligheder lykkedes det den første bestyrelse at få opførelsen af slagteriet tilendebragt, således at slagtninger kunne begynde den g. januar 1914. Den nødvendige kapital blev skaffet til veje ved et lån i Kommunekreditforeningen, og som noget enestående garanterede samtlige kommuner på Mors for lånet.
Til formand for slagteriet var forinden valgt gdr. Klaus Dalgård, Galtrup, og som daglig leder blev antaget direktør I. Iversen.
Den første verdenskrigs udbrud kun syv måneder efter, at slagteriet var sat i gang, måtte naturligvis berede vanskeligheder, og en tid i 1918, da slagtningerne var helt nede på100 svin om ugen, gik slagteriet i gang med at pakke æg for andelshaverne. Dette varede kun en kort tid, hvorefter salget gik over til Dansk Andels Ægeksport, der oprettede en afdeling på øen.
Stigningen i slagtningerne i tyverne medførte, at man i 1923 og 1927 foretog ret betydelige udvidelser af slagteriet, hvortil der samtidig blev knyttet et kreaturslagteri, og endelig blev der i 1936 foretaget en delvis fornyelse af fedtsmelteriet.
Ved lukningen af Den danske Andelsbank i 1925 blev der en del uro om slagteriet, idet man på generalforsamlingen i 1925 vedtog at tegne en kapital på 2o.ooo kr. i banken. Denne vedtagelse blev der fra en kreds af andelshavere protesteret imod, og sagen blev bragt for retten. Ved landsrettens afgørelse blev vedtagelsen kendt ugyldig, medens højesteret kom til det modsatte resultat. Højesteretsdommen har fået vidtrækkende betydning, idet den fastslår selvstyreprincippet indenfor andelsforeningerne.
I årene under og lige efter den anden verdenskrig slog slagteriets kapacitet godt til, men den voksende svineproduktion og den tekniske udvikling gjorde efterhånden en tilpasning nødvendig. Der blev derfor i 1953 erhvervet et tilstødende areal, og i de nærmest følgende år foretoges der en gennemgribende udvidelse af slagteriet ved bygning af nye kontorer og folkelokaler, udvidelse af slagtegang og svinekølerum, bygning af nyt pølsemageri, en‑gros ekspedition, kreaturkølerum samt svinefolde og lagerbygning.
Den samlede udvidelse kostede 1,8 mill. kroner. I sommeren 1961 er der påbegyndt en udvidelse af dræneplads samt en modernisering af saltekummerne. 1 1958 traf slagteriet en overenskomst med Nykøbing kommune, så slagteriet overtog og siden har drevet det offentlige slagtehus.
Slagteriet beskæftiger sig ikke med fremstilling af konserves, idet virksomheden er tilsluttet den store jydske konservesfabrik J. A. K. A. i Brabrand, men i årene efter krigen har man optaget en produktion af spegepølser til eksport, og denne har i perioder haft et betydeligt omfang.
I sommeren 196o begyndte slagteriet en eksport af slagtede kalve til Italien i samarbejde med D. A. T., Glostrup, og forsøget viste så gode resultater, at eksporten vil blive genoptaget, når markedet der atter bliver åbnet.
Som en lille illustration af, hvad man må beskæftige sig med, når tiderne er trange, skal det nævnes, at slagteriet under krigen med de små slagtninger af svin en tid beskæftigede sig med slagtning og eksport af kaniner.
Ved Vildsundbroens bygning blev Mors landfast med Thy, og det gav stødet til, at slagteriet i 1941 indtrådte i den af naboslagterierne tidligere oprettede Kødfoderfabrik i Vest Vildsund.
Det kvalitetsfremmende arbejde omfatter indkøb af avlsorner, hvortil der ydes et tilskud, samt deltagelse i kåringsarbejdet sammen med Morsø Landboforening og Morsø Husmandskreds. 1 1959 tilsluttede slagteriet sig svineforsøgsstationen > Nordjylland«, hvor kvalitetsundersøgelser foretages af afkom efter de kårede dyr. 1 1956 oprettedes Morsø Landøkonomiske Foreningers Kontrolkreds for Svinefodring, der straks fra starten fik stor betydning for produktionen.
Svend Gade,adm. direktør for Morsø Andelsslagteri i perioden 1969 til 1976.har sendt disse oplysninger
I de første år af 1960érne skete der ikke de store sager rent bygningsmæssig. Desværre var der i disse år en voldsom intern strid indenfor bestyrelsen og direktionen, bl. andet tabte næstformanden en voldgiftssag for manglende leveringspligt af svin. Der var derfor ikke den fornødne enighed eller vilje til at gennemføre større byggerier og fornyelser,og derfor blev maskiner, kølefaciliteter m.m. meget nedslidte og nødvendig udskiftning ikke foretaget.
Efter udskiftninger i bestyrelsen i løbet af 1960érne og direktørskifte i 1969 blev der ro i bestyrelsen og enighed om slagteriets fremtid og ledelsen
forelagde derfor en plan om ombygning og modernisering af slagteriet for ca. kr. 2,2 mill. på en generalforsamling i 1970, men bl. a. på grund af de begyndende diskussioner om slagterifusioner blev det nedstemt med 254 stemmer mod og 176 for.
Men allerede samme aften satte en andelshaver, proprietær H.C.Møller, Nylund, en underskriftsindsamling i gang for at kræve sagen taget op på en ekstraordinær generalforsamling som eneste punkt på dagsordenen. Den blev afholdt 2 måneder senere og her vedtog man byggeplanerne med 639 stemmer for og 180 imod.
I 1971 startede man så byggeriet, som omfattede ikke mindre end 1.200 kvadratmeter om- og tilbygning, anslået til 3,5 mill.kr.Der etableredes en køletunnel til svin efter de mest moderne principper, en ny opskærings- og tilskæringsafdeling, hvortil kom et min-dre frysehus. Baconafdelingen ændredes så man kom over på containerafskibning og man anskaffede den nye baconsprøjtemaskine. Der blev indrettet en afde-ling til afpilning af svinehoveder i det tidligere kreaturslagteri og en afdeling til udbening af skinker og forender til konservesindustrien. Ligeledes blev der indrettet et nyt kedelhus.
I 1973 købte man Dansk Andels Ægeksports ejendom, som var sidste mulighed for ud-videlse af jordarealet, og i bygningen blev der indrettet en moderne afdeling til udbening og opskæring af varer til konservesindustrien samt indrettet omklædningsrum og kantinetil medarbejderne, som udgjorde omkring 170 ialt.
I regnskabsåret 1970/71 modtog slagteriet det højeste antal svin til slagtning i dets historien – nemlig 175.328. I årene 1969 til 1975 blev der i alt investeret godt 11 mill. kr. i bygninger og maskiner
| Formænd: | Fra: | Til: |
| Gdr. Klaus Dalgård, Galtrup | 1913 | 1938 |
| N. Ebbesen, Nandrup | 1938 | 1946 |
| Niels Korsgård, Fredsø | 1946 | 1965 |
| Gdr. Henry Sørensen, Peterslund, Ø. Assels | 1965 | 1971 |
| Gdr Viggo Nielsen, Bovbjerg | 1971 | 1976 |
| Prop. Johs. Riis, Sejerslev | 1976 | 1976 |
| Direktører | Fra: | Til: |
| I. Iversen | 1914 | 1948 |
| Sv. Truelsen | 1948 | 1969 |
| Sv. Gade | 1969 | 1976 |