Odder Andels-Svineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

 

Start: 23.4.1889

Slagteriet var nr.35 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962:   101.590

Fusion: Fusion: 4/10 1971 Tulip Slagterierne, Vejle.

Anlæg: 

Jubilæumsskrift: ja

 

Tanken om at få startet et andelsslagteri i Odder fremkom efter oprettelsen af Horsens Andelsslagteri. 1 1888 blev der afholdt et møde, som resulterede i, at der nedsattes et udvalg, hvori foruden forskellige kendte gårdejere på egnen tillige hofjægermester Holstein‑Rathlou og et par købmænd fra Odder havde sæde. Grundlaget skulle være solidarisk ansvar uden nogen indbetaling af garantikapital, og særlig dette gav efter sigende god tilslutning.

Odder 1890 svalehal

Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 17. marts 1888, og på denne opstod der nogen diskussion om formen for valgretten ved bestyrelsesvalg, idet indehaverne af store gårde og godsejerne holdt på privilegeret valgret, medens de mindre jordbrugere holdt på almindelig valgret. Sidstnævnte opfattelse sejrede ved generalforsamlingen, men dette medførte en vis tilbageholdenhed fra de større ejendomsbesidderes side.

Slagteriet blev sat i gang den 23. april 1889 med tidligere  købmand L. V. Lauritzen, Amstrup som daglig leder. Under opførelsen af slagteriet havde man haft en såkaldt anlægsformand, nemlig gdr. Jens Nielsen, Sander. Han trak sig imidlertid tilbage i marts 1890 og afløstes af gdr. Morten Yding, Torrild.

Billedet er fra 1960

Slagteriet udviklede sig støt gennem årene, men som følge af at egnen var stærkt svineproducerende, samt at der i årene før svinereguleringen opstod mange af de såkaldte svinefabrikker på egnen, gik slagtningerne tilbage med ikke mindre end 66 pct. ved indførelse af svinekortene i 1933.

Gennem de første årtier blev der flere gange gennemført ombygninger og udvidelser, således i årene 1896, 1903 og 1907‑

  1. 1 1929‑30 blev der gennemført et omfattende byggeprogram. Svineslagteriet fik en meget stor udvidelse. Der blev bygget et kreaturslagteri og en ny administrationsbygning, ligesom pølsemageriet blev udvidet.

Det skal i øvrigt nævnes, at Odder var det første slagteri, som indførte karsaltning, samt at ophavsmanden dertil var direktør O. N. J. Yding, en søn af Morten Yding, der i 1892 trak sig tilbage fra formandsposten, da sønnen overtog den daglige ledelse af virksomheden.

Opgangen i svineproduktionen gennem de senere år og den tekniske udvikling, som har fundet sted, har også for dette slagteri medført adskillige ændringer og udvidelser. Kølerummene er således blevet moderniseret og forsynet med installationer til hurtigkøling, og der er tillige opført et frysehus. Arbejdet er blevet rationaliseret ved anskaffelse af transportbånd til nedskæring samt til transport af baconballer.

Som medlem af konservesfabrikken J.A.K.A. Brabrand, fremstiller slagteriet ikke selv konserves, men man spiller på andre strenge, hvor det er muligt, og der har således fundet en eksport sted af slagtede kalve til Italien.

1 1949 blev destruktionsafdelingen på slagteriet nedlagt, og siden føres alle konfiskater til kødfoderfabrikken »Østjyden«, som slagteriet er medejer af. Man tager også som medlem af D. A. T., Glostrup, og Hudecentralen del i det fællesvirke, som gennem årene er vokset frem inden for andelsslagterierne.

Fra ledelsens side tog man tidligt fat på avlsspørgsmålet. Svinene gav for fedt flæsk, måske i forbindelse med for stærk fodring med majs, og man forsøgte da at forbedre kvaliteten ved indkøb af Holstebro‑orner, hvilket i øvrigt gav anledning til klager over for stærk krydsning.

Senere gik man over til oprettelse af avlscentre. Dette arbejde er gennem årene ført videre ved udstationering af orner, og tillige deltager slagteriet i driften af forsøgsstationen ”Godthåb”, medens det øvrige kvalitetsfremmende arbejde udføres gennem konsulentvirksomheden, der er underlagt den stedlige landboforening.

Morten Yding afløstes som formand af gdr. P. Bech, Vesterhavgård, der ved sin død i 1918 blev efterfulgt af gdr. Jørgen Yding, Torrild. Ved dennes afgang i 1931 valgtes gdr. Hans Jensen, Margrethelyst, Falling, til formand, og han virkede som sådan til 1941, da gdr. Asger Mikkelsen, Berthasminde, overtog posten. Han efterfulgtes i 1959 af den nuværende formand, gdr. Søren Knudsen, Jegstrup Vestergård, Hasselager.

I 1905 flyttede direktør O. N. J. Yding til Nykøbing Fl., og han efterfulgtes af direktør P. Pedersen, der forestod den daglige ledelse af slagteriet til sin død i 1936. Han afløstes af slagteriets bogholder N. Nielsen, der virkede til sin død i 1955, hvorefter direktørstillingen gik over til Johannes Sejr, der ligeledes forinden i mange år havde været slagteriets bogholder.

Ved direktør Johannes Sejers afgang i 1960 blev stillingen besat med den hidtigede prokurist ved Skive Andelsslagteri P. J. Nielsen.

Fusionen:  Tulip

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om Tulip  i årene 1970 – 1984

 De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

Tryk her:

Formænd: Fra: Til:
  Formænd Gdr. Jens Nielsen, Sander 1888            1890
  Gdr. Morten Yding,Torrild  1890     1892 
Gdr. P. Beck, Vesterhavgård    1892            1918 
  Gdr. Jørgen Yding, Torrild  1918          1931  
 Gdr. Hans Jensen, Margrethelyst, Falling   1931           1941 
 Gdr. Asger Mikkelsen, Berthasminde  1941        1959
Gdr. Søren Knudsen, Jegstrup Vestergård, Hasselager  1959 1971
Direktører Fra: Til:
Købmand L. V. Lauritzen, Amstrup  1888 1892
0. N. J. Yding  1892 1905
P Pedersen 1905 1936
M. Nielsen  1936 1955
  Johannes Sejr  1955          1960 
  P J. Nielsen  1960            1971  

 

Skriv et svar