Sæby Østvendsyssel Andelssvineslagteri

Tilbage til alle slagterier

Start 5. januar 1911

Slagteriet var nr.14 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962:    161599

Fusion:  5/10 1970 Forenede Vendsysselske Andelsslagterier (FVA), Hjørring. 

Denne fusion kom senere til at hedde wenbo og indgik i DANISH CROWN Læs om fusionen

Anlæg:

Status år 2012 , benyttes anlæg til svineslagtning og forarbejdning. Sæby slagteri er nu de eneste DANISH CROWN i Vendsyssel efter at Hjørring og Nr. Sundby er nedlagt

 Jubilæumsskrift: Ja                          Lokalarkiv: Ja

 :

 Stålvejen blev lagt gennem Østvendsyssel i 1899, og med dampen oppe kørte man ind i det 2o. århundrede. Egnen omkring jyske ås gik en ny tid i møde. Driftige stationsbyer skød i vejret langs banen, befolkningen øgedes, landbrugsproduktionen forbedredes, og ploven vandt stadige sejre i den uopdyrkede jord med plads for nye hjem. Knude for knude knyttedes de utallige bånd, der gjorde Østvendsyssel til et samlet hele. Da var det, Østvendsyssel Andels‑Svineslagteri gik i støbeskeen.

Således hedder det i slagteriets smukke jubilæumsskrift af 1936.

Billede fra 1912

Udgangspunktet for slagteriets tilblivelse blev et opråb fra en kreds af Sæbyborgere til egnens landmænd i 1907. Der loves her gratis grund, og man garanterer samme gennemsnitspris til fremtidige andelshavere som i Hjørring og Nørresundby, og det meddeles, at man vil foranledige læbæltet hævet, når slagteriet anlægges. Sluttelig indbydes der til et møde om sagen den 15. april.

Billeder fra kontor 1928  og fra 1960 nedenunder

Sjælen i dette var sagfører Secher‑Jensen, og interessen fra byen blev vel modtaget hos landmændene. På det nævnte møde vedtages det at søge slagteriet oprettet, og en måned senere afholdtes et nyt møde, hvor sagen var så vidt fremme, at der kunne vælges en foreløbig bestyrelse, hvis formand blev amtsrådsmedlem, proprietær A. G. Lassen, Hørbylund.

Efter at der et par år var arbejdet for tilslutning til slagteriet, afholdtes stiftende generalforsamling den 19. april 1909, hvor proprietær A. G. Lassen valgtes til formand. Han måtte af helbredshensyn trække sig tilbage året efter og blev efterfulgt af godsejer P. B. Scavenius, Voergård.

Slagteriet var færdigopført på dette tidspunkt, og den 5. januar 1911 begyndte det sin virksomhed med direktør J. H. N. Skensved, tidligere Ringsted, som daglig leder.

Slagteriet udviklede sig støt gennem de følgende år, og efter nedgangen i slagtningerne under den første verdenskrig nåede det i begyndelsen af trediverne en slagtning på ca. 1oo.ooo svin om året. Denne udvikling medførte, at der gentagne gange måtte foretages udvidelser og ombygninger. I 1922 opførtes der således ny svalehal, fedtsmelteri og tarmrenseri, og atter i 1925, 1927 og igen 1934 blev der foretaget forskellige ret betydelige ombygninger.

Som noget specielt optog man allerede fra begyndelsen foruden slagtning af svin og spædekalve tillige slagtning af fedekalve og lidt senere endvidere slagtning af større kreaturer. Til dette formål opførtes der i 1935 et selvstændigt kreaturslagteri.

Gennem de sidste 25 år (til 1972) er der yderligere sket store ændringer og forbedringer i bygningsanlægget og den maskinelle installation, fremkaldt af den vældige udvikling, der har fundet sted inden for svineproduktionen og den tekniske udvikling. I 1937 fandt der en fornyelse sted af kraft‑ og køleanlægget samt af destruktionsanstalten, og i 1946 foretages en udvidelse af kreaturslagteriet. Et helt nyt pølsemagere blev opført i 1949-1950, og i årene siden er der foretaget udvidelser af de forskellige kølerum og drænrum, kontorerne er blevet ombygget, og der er igen foretaget forbedringer af kølesystemet samt indrettet et specielt opskæringsrum. Endelig er der gennem det sidste års tid opført nye folkerum.

 Slagteriets bestræbelser har først og fremmest grupperet sig om baconproduktionen, og der er opnået overordentlig fine resultater, både hvad angår kvalitet og tilskæringssvind, ikke mindst i kraft af det intensive avlsarbejde, der er udført, Men som allerede nævnt har også driften af kreaturslagteriet spillet en stor rolle, og de særlige forhold på denne egn, hvor der gennem mange år har fundet en betydelig opfedning sted af kalve, har givet store tilførsler, og slagteriets aktivitet på dette felt har været af stor betydning for egnen.

 

 

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om WENBO i årene 1958-1966

  De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

Tryk her:

Formænd: Fra: Til:
Amtsrådsmedlem Proprietær A.G. Lassen,Hørbylund 1909 1910
Godsejer P.B. Scavinius, Voergård 1910 1914
Landstingsmedlem Chr. Jensen, Try Vestergård 1914 1916
Amtsrådsmedlem J. Jensen, Skølstrup  1916 1924
Proprietær Fr. Bang, Holtet 1924 1928
Husejer Karl Rafn, Estrup 1928  1932
Amtsrådsmeldem And. S. Hedegard, Højsted  1932 1932
Amtsrådsmedlem R. Mikkelsen, St. Estrup  1932 1938
Proprietær H. Fabricius, Østmark  1938 1956
Proprietær H. Krogh Sørensen, Hyllen  1956 1970
Direktører Fra: Til:
J. H. N. Skensved 1910 1960
Edvard Sørensen 1961 1970

Spændende videoer

 Her er mulighed for at se 3 delvideoer fra Sæby Andelssvineslagteri i 1936, 1955 og 1982.

Videoerne blev ved et tilfælde fundet i kontorets box i 1982.

Filmen fra 1955 viser, at der ikke er sket store ændringer i processen fra 1936. Hvis man kikker nøje efter vil man se en lille detalje, der viser en forbedring: (I 1936 må han stå bøjet hele dagen – I 1955 havde man lavet et hul i gulvet.)

Overspillet film fra 1936  Vælg   

Overspillet film fra 1955 –   Vælg    

Video fra 1982     Vælg  

 

 

Fra jubilæumsskrift 1911-1961

ARBEJDSFORHOLDENE i  ”DE GAMLE DAGE”(beskrevet i 1960)

Under en lille passiar med forhenværende fedtsmelter Karsten Petersen, Aalborgvej, Sæby, får vi et billede af arbejdsforholdene bag slagteriets mure de første år. Karsten Petersen havde sin arbejdsplads på slagteriet fra 1912 til 1944. Nu er han de firs, men man genkender ham på et af de gamle billeder fra slagteriet, han er her en stout slagter med skægget flot svunget op a la kejser Wilhelm. Ja, der var stil over tingene dengang og meget var anderledes  end nu.

Den første dag, jeg var på slagteriet, modtog vi 224 svin, fortæller Karsten Petersen. Der var kun 6 slagteriarbejdere i sving, og vi måtte blive ved til kl. 11 aften, inden det blev fyraften. Normal arbejdstid var fra kl. 6 morgen til kl. 6 aften. Lønniveauet var også  lidt anderledes end nu om dage. En ugeløn var 18 kr., og ved overarbejde blev timebetalingen på 30 Øre forhøjet til 50 Øre. Andelshaverne kom pr. hestevogn med en stor del af svinene, og det skete på alle tider af dagen.

Det hændte også, at der, når arbejdet var afsluttet med den sidste fejning, kom rullende endnu en vogn på de toppede brosten, og så blev knivene hevet af bæltet igen. Det kan ikke skjules, at arbejdet var slæb i hine længst svundne tider der var ingen af nutidens tekniske hjælpemidler, og det var muskel kulturen der blev kaldt på.

Vi kender alle omkvædet » de gode, gamle dage«, er det mere poesi end virkelighed? ‑ På en måde var folk nok mere tilfredshed den gang , svarer Karsten Petersen. Sliddet var hårdt, fortjenesten ringe og småt var det med livets goder, men utilfredshed i al almindelighed ‘t var der ikke ‑ det levnede den lange arbejdsdag ikke tid til. Vi må heller ikke glemme, at der efter datiden var tilfredsstillende forhold på slagteriet.

   Essensen af samtalen er, at Karsten Petersen ikke kan blive fortrolig med den megen utilfredshed, der kommer til udtryk i vore dage. Livet har fået tilsat mange goder. En sammenligning  mellem løn og købeevne før og nu taler også, siger han. ‑ Et par  træsko  kostede næsten en dagløn og at holde avis et kvartal, det var også_ en dagløn, der skulle til.

Det kan ikke nægtes, at den gamle fedtsmelters ord giver  nutiden et mere tillokkende skær ‑ hvad den sikkert også fortjener.

DEN GAMLE ANDELSHAVER FORTÆLLER

Kun få af de gamle pionerer er tilbage og kan fortælle træk fra slagteriets første tid. ‑ En af dem er husmand Jens Jokansen, LI. Brunvang, Flauenskjold, og han kan således holde »guldbryllup« sammen med slagteriet. Jens Johansen er stadig aktiv landmand, med støtte af en søn og han fylder endnu i svinetruget. ‑ Nu må de ikke få så meget som dengang, siger han, det var, da flæsket skulle være sine fire tommer.

Det er der ingen, der vil have i dag.  svin af den type, vi leverede i starten, ville i dag være kommet »nederst i klassen«.

Det var noget, man glædede sig over, da vi fik vort eget slagteri, før var det så som så med de dele, siger jens Johansen. Vi solgte svinene til Koopmanns slagteri, og jeg husker endnu, at da jeg skulle modtage den første betaling, skubbede opkøberen bare pengene fra bordet ned på gulvet ‑ der kunne jeg så hente, hvad der var mit. Det ser anderledes ud i dag med den fine behandling og omsorg, der møder os andelshavere i Sæby. Man glædes over de mange flinke og trofaste medarbejdere, der findes på kontor og slagteri.

Der var godt med »papirgrise« fra Sæby i starten, men slagteriet fik alligevel en størrelse, vi ikke havde tænkt os. Det var ikke altid lige taknemmeligt at foreslå udvidelser, men i dag kan vi nok se, hvem der var klogest. Man kommer til at holde af, hvad man selv har bygget op, siger Jens Johansen og ser ud over sin ejendom. Det er det samme med slagteriet, som jeg nu har fulgt i 50 år. Havde privatslagterierne fået lov til at dominere, var vi sikkert ikke nået så vidt med kvaliteten af vore grise og salgsprodukter.

Konkurrencen er hård, men slagteriet har været os en støtte, slutter Jens Johansen. ‑ Som en af andelshavernes veteraner, tilmed med sæde i repræsentantskabet siden 1933, har han været inde på livet af svineavlens problemer.

Retur til menu – tryk her

 

 

 

Skriv et svar