Start 5. januar 1911
Slagteriet var nr.14 efter størrelse af de 62 andelsslagterier
Slagtning 1962: 161599
Fusion: 5/10 1970 Forenede Vendsysselske Andelsslagterier (FVA), Hjørring.
Denne fusion kom senere til at hedde wenbo og indgik i DANISH CROWN Læs om fusionen
Anlæg:
Status år 2012 , benyttes anlæg til svineslagtning og forarbejdning. Sæby slagteri er nu de eneste DANISH CROWN i Vendsyssel efter at Hjørring og Nr. Sundby er nedlagt
Jubilæumsskrift: Ja Lokalarkiv: Ja
:
Stålvejen blev lagt gennem Østvendsyssel i 1899, og med dampen oppe kørte man ind i det 2o. århundrede. Egnen omkring jyske ås gik en ny tid i møde. Driftige stationsbyer skød i vejret langs banen, befolkningen øgedes, landbrugsproduktionen forbedredes, og ploven vandt stadige sejre i den uopdyrkede jord med plads for nye hjem. Knude for knude knyttedes de utallige bånd, der gjorde Østvendsyssel til et samlet hele. Da var det, Østvendsyssel Andels‑Svineslagteri gik i støbeskeen.
Således hedder det i slagteriets smukke jubilæumsskrift af 1936.
Billede fra 1912
Udgangspunktet for slagteriets tilblivelse blev et opråb fra en kreds af Sæbyborgere til egnens landmænd i 1907. Der loves her gratis grund, og man garanterer samme gennemsnitspris til fremtidige andelshavere som i Hjørring og Nørresundby, og det meddeles, at man vil foranledige læbæltet hævet, når slagteriet anlægges. Sluttelig indbydes der til et møde om sagen den 15. april.
Billeder fra kontor 1928 og fra 1960 nedenunder
Sjælen i dette var sagfører Secher‑Jensen, og interessen fra byen blev vel modtaget hos landmændene. På det nævnte møde vedtages det at søge slagteriet oprettet, og en måned senere afholdtes et nyt møde, hvor sagen var så vidt fremme, at der kunne vælges en foreløbig bestyrelse, hvis formand blev amtsrådsmedlem, proprietær A. G. Lassen, Hørbylund.
Efter at der et par år var arbejdet for tilslutning til slagteriet, afholdtes stiftende generalforsamling den 19. april 1909, hvor proprietær A. G. Lassen valgtes til formand. Han måtte af helbredshensyn trække sig tilbage året efter og blev efterfulgt af godsejer P. B. Scavenius, Voergård.
Slagteriet var færdigopført på dette tidspunkt, og den 5. januar 1911 begyndte det sin virksomhed med direktør J. H. N. Skensved, tidligere Ringsted, som daglig leder.
Slagteriet udviklede sig støt gennem de følgende år, og efter nedgangen i slagtningerne under den første verdenskrig nåede det i begyndelsen af trediverne en slagtning på ca. 1oo.ooo svin om året. Denne udvikling medførte, at der gentagne gange måtte foretages udvidelser og ombygninger. I 1922 opførtes der således ny svalehal, fedtsmelteri og tarmrenseri, og atter i 1925, 1927 og igen 1934 blev der foretaget forskellige ret betydelige ombygninger.
Som noget specielt optog man allerede fra begyndelsen foruden slagtning af svin og spædekalve tillige slagtning af fedekalve og lidt senere endvidere slagtning af større kreaturer. Til dette formål opførtes der i 1935 et selvstændigt kreaturslagteri.
Gennem de sidste 25 år (til 1972) er der yderligere sket store ændringer og forbedringer i bygningsanlægget og den maskinelle installation, fremkaldt af den vældige udvikling, der har fundet sted inden for svineproduktionen og den tekniske udvikling. I 1937 fandt der en fornyelse sted af kraft‑ og køleanlægget samt af destruktionsanstalten, og i 1946 foretages en udvidelse af kreaturslagteriet. Et helt nyt pølsemagere blev opført i 1949-1950, og i årene siden er der foretaget udvidelser af de forskellige kølerum og drænrum, kontorerne er blevet ombygget, og der er igen foretaget forbedringer af kølesystemet samt indrettet et specielt opskæringsrum. Endelig er der gennem det sidste års tid opført nye folkerum.
Slagteriets bestræbelser har først og fremmest grupperet sig om baconproduktionen, og der er opnået overordentlig fine resultater, både hvad angår kvalitet og tilskæringssvind, ikke mindst i kraft af det intensive avlsarbejde, der er udført, Men som allerede nævnt har også driften af kreaturslagteriet spillet en stor rolle, og de særlige forhold på denne egn, hvor der gennem mange år har fundet en betydelig opfedning sted af kalve, har givet store tilførsler, og slagteriets aktivitet på dette felt har været af stor betydning for egnen.
På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.
Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om WENBO i årene 1958-1966
De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.
Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:
Formænd: | Fra: | Til: |
Amtsrådsmedlem Proprietær A.G. Lassen,Hørbylund | 1909 | 1910 |
Godsejer P.B. Scavinius, Voergård | 1910 | 1914 |
Landstingsmedlem Chr. Jensen, Try Vestergård | 1914 | 1916 |
Amtsrådsmedlem J. Jensen, Skølstrup | 1916 | 1924 |
Proprietær Fr. Bang, Holtet | 1924 | 1928 |
Husejer Karl Rafn, Estrup | 1928 | 1932 |
Amtsrådsmeldem And. S. Hedegard, Højsted | 1932 | 1932 |
Amtsrådsmedlem R. Mikkelsen, St. Estrup | 1932 | 1938 |
Proprietær H. Fabricius, Østmark | 1938 | 1956 |
Proprietær H. Krogh Sørensen, Hyllen | 1956 | 1970 |
Direktører | Fra: | Til: |
J. H. N. Skensved | 1910 | 1960 |
Edvard Sørensen | 1961 | 1970 |
Spændende videoer
Her er mulighed for at se 3 delvideoer fra Sæby Andelssvineslagteri i 1936, 1955 og 1982.
Videoerne blev ved et tilfælde fundet i kontorets box i 1982.
Filmen fra 1955 viser, at der ikke er sket store ændringer i processen fra 1936. Hvis man kikker nøje efter vil man se en lille detalje, der viser en forbedring: (I 1936 må han stå bøjet hele dagen – I 1955 havde man lavet et hul i gulvet.)
Overspillet film fra 1936 Vælg
Overspillet film fra 1955 – Vælg
Video fra 1982 Vælg
|