Rønne Andels-svineslagteri

Tilbage til: Alle slagterier

Slagteriets start: 1894

Slagteriet var nr.33 efter størrelse af de 62 andelsslagterier

Slagtning 1962:    104.445

Fusion: 1/10 1984 med Slagteriregion NORDVEST, Holbæk (1/10 1986 Steff‑Houlberg).

Anlæg       Status år 2001 efter Danish Crown og Steff‑Houlberg er fusioneret under Danish  Crown Randers, benyttes anlæg til svineslagtning.

Jubilæums skrift: Slagtermuseet råder over jubilæums skrift

Med proprietær M. Kirketerp, Lehnsgård, Gudhjem, som formand, begyndte et nedsat udvalg i årene 1889‑90 at arbejde for oprettelsen af et andelsslagteri på Bornholm. Efter at der i maj 1890 var afholdt et møde i Åkirkeby, og en tegning af svin var blevet foretaget, afholdtes der den 7. juni 1890 stiftende generalforsamling, hvor man vedtog at oprette et andelsslagteri i Rønne.

Der indtraf nu nogle vanskeligheder, da flere af de pengeinstitutter, man henvendte sig til om lån, tilrådede at oprette slagteriet som et aktieselskab, men bestyrelsens næstformand, folketingsmand M. P. Blem, Engegård, der i øvrigt senere en tid beklædte posten som formand for samvirksomheden, stod i venskab med P. Boisen, Gedved, og med denne som formidler opnåede man et lån i Landbosparekassen i Horsens.

Grundlaget for oprettelsen af slagteriet på andelsbasis var nu lagt, og efter opførelsen af bygningsanlægget påbegyndtes slagtningerne den 21. maj 189 1. Som formand for virksomheden var forinden valgt fornævnte proprietær M. Kirketerp, Gudhjem, og som daglig leder blev antaget tidligere bogholder ved Fåborg Andelsslagteri L. Berentzen.

Gennem de følgende to årtier steg slagtningerne til godt 50.000 svin årlig. I 1891 indtraf der noget af en katastrofe for den ny virksomhed, idet slagteriet så godt som fuldstændig nedbrændte. Genopbygningen foregik dog så hurtigt, at slagtningerne kun var standset nogle få uger. I 1896 vedtoges det at udvide slagteriet, og der byggedes bl. a. et kreaturslagteri med statstilskud. De stadig tiltagende slagtninger i de følgende år nødvendiggjorde større kapacitet, og der foretoges da udvidelser igen i 1905‑o6.

Dette billede er antagelig optaget ca. 1960

I 1926‑28 og 1936 var det atter nødvendigt at foretage udvidelser, der bl. a. omfattede opførelse af nyt kedelhus og nyt ballerum, ombygninger af slagtegang, svalehal og tarmrenseri samt bygning af en ny destruktionsanstalt i Nyker. I 1933 oprettedes en særlig afdeling for salg af kreaturer og kalve, og i en salgsstald, opført på slagteriets grund, afholdtes der en ugentlig salgsdag for levende kreaturer.

Den anden verdenskrig skabte mange vanskeligheder for slagteriet som følge af dets beliggenhed. Skibsforbindelsen med det øvrige land blev hurtigt indskrænket på grund af minefaren og manglen på brændselsolie. I nogle af årene under og lige efter krigen indtraf der tillige strenge isvintre, som i perioder totalt afbrød forbindelsen til søs, til stor gene for øens forsyninger ude fra og for afsætningen, ikke mindst af slagteriets produkter.

Lige før krigens udbrud havde man fået etableret en flyveplads på øen, så persontrafik og postforbindelse kunne foregå, omend ofte uregelmæssigt og i beskedent omfang. Brændselsforsyningen var det værste problem, og i en tid måtte man standse driften af slagteriets destruktionsanstalt, der er den eneste af denne art på Bornholm.

En tid frygtede man at måtte standse slagtningerne, men bl. a. med god bistand af Bornholms amtmand klarede man i sidste øjeblik vanskelighederne.

Ved besættelsens ophør i 1945 nægtede øens tyske kommandant at kapitulere, og byerne Nexø og Rønne blev derfor bombarderet fra luften af russerne. Byerne led stor skade, men slagteriet, der ligge i udkanten af Rønne, slap med mindre beskadigelser. Genopbygningen af de ødelagte og beskadigede ejendomme i de to byer lagde beslag på al arbejdskraft og materialer, så en påtænkt udvidelse af slagteriets pølsefabrik, samlestald, kontorer og folkestuer m. v. først kunne gennemføres i årene 1950‑52.

Af forskellige årsager steg svineproduktionen efter krigen ikke så hurtigt på Bornholm som i de øvrige egne af landet. I de allersidste år har der dog fundet en stærk stigning sted og nye udvidelser af slagteriet forestår.

Den i 1930’erne optagne omsætning af slagtekreaturer er gået støt fremad. Den foregår væsentlig som afsætning af levende kreaturer og kalve, såvel til eksport som til indenlandsk forbrug, og er, som statistikken viser, af et betydeligt omfang. Praktisk talt alle Bornholms landmænd er tilsluttet denne afdeling.

Allerede ved slagteriets oprettelse blev der M. Kirketerp, Otto Jespersen, M. P. Blem optaget et arbejde for forbedring af svineavlen  . Dette skete ved økonomisk støtte ved indkøb af avlsdyr.

1 1936 blev der endvidere oprettet en svineforsøgsstation på Strangegård i Klemensker, hvor afkomsprøver foretages. Iøvrigt varetoges avlsarbejdet i dette tidsafsnit gennem svineavlsforeninger, der modtog tilskud fra slagteriet.

Svineforsøgsstationen er senere flyttet til landboforeningens forsøgsgård »Kannikegård« ved åkirkeby.

Fusionen:   Steff Houlberg

På Slagtermuseet har vi opbygget en database med artikler om fusionering for alle slagterier.

Artiklerne hentes fra slagterimuseets artikelsamling, som omfatter 25- 30000 artikler. Der er uddrag af journalisterne artikler om   FSA – Steff-Houlberg i årene 1964-2001.  De enkelte artikler vil senere blive uddybet i et vist omfang. Der findes kopier af de fleste artikler, men alle 25000 originale udklip er hos erhvervsarkivet.   

Læs om det historiske forløb set med journalisternes øjne:

Tryk her:

Proprietær M. Kirketerp, Lehnsgård, Gudhjem  1890 1891
Proprietær Otto Jespersen, Splitsgård, Klemmensker 1892 1896
Folketingsmand M. P Blem, Engegård, Nylars 1897 1907
Gdr. Anton Jensen, Kratlund, Pedersker 1907 1908
Gdr. Kaptajn H. V. Maegård, Olsker   1909     1928
Gdr. Emil Hansen, Risegård, Østermarie     1928             1928
Gdr. Løjtnant Chr. Kås, Kåsegård, Poulsker 1929         1932
Sognerådsformand Jens Jensen, Ellebygård, Østermarie 1933           1946
Landstingsmand Johs. Poulsen, Snogbæk 1947        1954
Avlsbruger Anton Juul, Risbyvang, Klemensker 1955 1958
Gdr. Holger Nielsen, Sofiendal, Klemensker 1959 1963
Gdr. V. Olsen, Nybro, Østerlars 1964 1969
Avlsbruger Frede Gregersen, Virkelyst, Klemensker 1969 1971
Gdr. N.C Byder, Vibsgård 1971 1975
Avlsbruger Frede Gregersen, Virkelyst, Klemensker  1975 1983
Gdr. Orla Sode, Dyndegård, Nyker  1975 1984
Direktører Fra: Til:
 L. Berentzen 1891 1893 
 Thomas Nielsen 1893   1931
 J. C. Andersen  1931 1967
 N. E. Jørgensen  1967 1981
Ole Westh     1981        1984    

Skriv et svar